Debatindlæg af Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.
Debatindlægget er bragt i Politiken den 19. august 2016
Sidste søndag kunne man i Politiken læse, at vi i Amnesty med vores rapport om krænkelser af sexarbejderes rettigheder i Norge skulle have ”manipuleret med alt og alle”, at vi var ”smeltet helt sammen med den lobby, som kæmper for frit køb og salg af andre mennesker”, at ”en stor del af de interviewede personer i rapporten” ikke kunne genkende vores sprogbrug, og at vores konklusioner skulle være ”skrevet på forhånd.” Det er alvorlige påstande, Politiken viderebringer, og selv om kritikpunkterne er ganske forskellige og i flere tilfælde udgør ren spekulation og motivforskning, fortjener de et samlet modsvar.
Lad det være sagt med det samme: Alle kilder har godkendt deres citater med mulighed for at komme med tilføjelser og rettelser. Der er ingen, der benægter, at sexarbejdere i Norge er udsat for overgreb og krænkelser. Sexarbejderne fortæller, at de tager større risici, at de ikke tør anmelde voldelige overfald til politiet, og at de sættes på gaden med få timers varsel, hvis politiet opdager dem, fordi udlejeren risikerer bødestraf. Det er konsekvensen af den norske lovgivning.
Amnestys primære fokus er og vil altid være at afdække og efterprøve påståede krænkelser af menneskerettighederne. Vi laver ikke rapporter, der afdækker holdninger, men derimod undersøger vi de menneskeretlige konsekvenser af lovgivning og myndighedshåndhævelse eller mangel på samme – og vi giver vores anbefalinger til forandring. Amnesty valgte at undersøge forholdene for sexarbejdere i Norge, fordi vi ville vide, hvordan den såkaldte nordiske model ser ud fra sexarbejdernes perspektiv. Vi interviewede 30 sexarbejdere, og vi har talt med organisationer, politi, embedsmænd og advokater. I alt 54 kilder.
Nogle få af disse kilder udtrykker i Politiken uenighed i vores analyse af, hvor problemet i Norge ligger, og de beklager, at dele af deres udsagn ikke er taget med i vores rapport. Det bliver i Politikens optik til et ”stormvejr” mod Amnesty med påstand om, at ”en stor del af kilderne” ikke mener, at Amnesty har foretaget ”fyldig research”.
Vi er ikke uvant med, at myndigheder – i dette tilfælde justitsministeriet og politiet – kritiserer Amnesty eller er uenige med vores konklusioner, når vi sætter fokus på krænkelser af menneskerettighederne. Det er mere reglen end undtagelsen, at myndighederne angriber vores troværdighed, når ubehagelige sager skal dysses ned.
Amnestys researchere er gennem årtier stødt på groft udnyttede sexarbejdere overalt i verden. Vores arbejde med dem er ikke nyt, og vores erfaring er, at sexarbejdere bliver yderligere marginaliserede, sårbare og udsatte, når de er kriminaliseret. Sidste år vedtog vi en egentlig politik, så vi nu officielt støtter en afkriminalisering.
Denne holdning koges i Politiken ind til, vi nu ”kæmper for frit køb og salg af sex.” Det, mener vi, er ikke en fair udlægning af vores standpunkt. Sexarbejdere er ekstremt udsatte, og derfor opfordrer vi regeringer til at garantere adgangen til sundhed, uddannelse og alternative måder at forsørge sig på. Vi opfordrer til at forstærke love, der forbyder udnyttelse og vold mod sexarbejdere, og til at bekæmpe trafficking. Og endelig siger vi: Lad være med at indføre lovgivning, der kriminaliserer sexarbejderne selv og gør dem mere sårbare og udsatte for overgreb. Vi ved godt, at det for nogle er kontroversielt. Men vi er ikke alene. Blandt de andre grupper, som støtter eller opfordrer til afkriminalisering af sexarbejde, er WHO, UN-AIDS, International Labour Organization, The Global Alliance Against Trafficking in Women, The Global Commission on HIV and the Law, Human Rights Watch og Anti-Slavery International.
Selvfølgelig skal alle, bestemt også Amnesty, tage kritik alvorligt og seriøst. Det har vi løbende gjort igennem sober dialog med dem, der er uenige med os i et højst polariserende emne. For os drejer det sig om, hvordan vi bedst muligt kan beskytte sexarbejdere fra overgreb og krænkelser. Det er sagens egentlige kerne.