Brasiliens nye frontlinje

Tekst: Bjarke Windahl Pedersen
Interview Richard Pearshouse, Chef for katastrofe og miljø, Amnesty International

I en rapport fra maj advarer Amnesty om risikoen for blodige kampe i Amazonas i Brasilien. Hvorfor? 

Maj/juni markerer slutningen på regnsæsonen i Amazonas i Brasilien. Det er forventeligt, at ulovlig beslaglægning af jord og rydninger intensiveres i tørsæsonen, fordi der er lettere fysisk adgang til skovene og dermed også nemmere at rydde og afbrænde skovområder. Vi har allerede set en stigning i afskovning i regnsæsonen i 2019 sammenlignet med i 2018. I katastrofe-teamet arbejder vi på nye måder, hvor vi prøver at foregribe de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, voldshandlinger og drab og ikke kun kræve ansvarlighed efter handlingerne har fundet sted. Derfor sendte vi en efterspørgsel til de brasilianske myndigheder, som havde et forebyggende fokus. Handling er nødvendig for at undgå voldshandlinger. 

Hvordan påvirker ulovlig skovhugst og beslaglæggelse af jord de oprindelige folk, der bor i de berørte områder?

Der er meget frygt. Bevæbnede skovhuggere går ulovligt ind i områder, hvor de markerer udgravninger til dem selv og rydder træer. Det er der ikke noget nyt i, men efter præsident Bolsonaro er tiltrådt, er der kommet en ny følelse af straffrihed blandt de lovløse skovhuggere. De arbejder ved højlys dag tæt på de oprindelige landsbyer med mange flere folk ad gangen. Tidligere var der ikke så mange, de bevægede sig mest rundt om natten, og de prøvede at undgå de oprindelige landsbyer. Når de oprindelige folk konfronterer de ulovlige skovhuggere, modtager de dødstrusler.

Hvordan hjælper Amnesty – og giver arbejdet nogle positive resultater?

Det første skridt er research, hvor vi dokumenterer det, der sker, i Amazonas. 

Det er fjerntliggende områder, hvor der er risiko for vold, så mange observatører foretrækker deres klimaanlæg. Men vi har brug for en præcis forståelse af, hvad Bolsanaros politik betyder i praksis. Næste skridt er kampagner, der har til formål at påvirke myndighederne. På trods af den nye præsident er nogle offentlige myndigheder stadigvæk modtagelige over for offentligt pres. Fremadrettet har vi også brug for mere fokus på de økonomiske drivkræfter bag den ulovlige skovhugst. Bolsanaro prøver at åbne op for, at virksomheder kan bruge den oprindelige jord. Så vi har brug for at spore, hvilke virksomheder, der prøver at profitere på det.

Har det nogen indflydelse? 

Hvis jeg skal være helt ærlig, så må vi vente og se. Men der er behov for at finde nye måder at arbejde på. Ellers risikerer vi, at Amnesty ved udgangen af 2019 udelukkende kan dokumentere antallet af indfødte, der er blevet dræbt, samt mængden af regnskov, der er blevet ødelagt.

Den nye Bolsanaro-regering tiltrådte i år. Hvad har det betydet for beskyttelsen af de oprindelige områder i den brasilianske Amazonas?

Med ord og i handling har Bolsanaro svækket de oprindelige folks rettigheder til jorden. Han har kritiseret det oprindelige folk og miljøbeskyttelse for at være en hindring for udvikling. Ligeledes har han forsøgt at overtage ansvaret for afgrænsning af de oprindelige områder. Med disse handlinger har han opfordret enkeltpersoner til at invadere de beskyttede områder. Reaktionerne fra myndighederne i Amazonas har været sporadiske og utilstrækkelige til at bremse de ulovlige skovhuggeres invasion, da der er færre patruljer til at beskytte de oprindelige områder end tidligere. Det internationale samfund bør omhyggeligt følge situationen og støtte de oprindelig landsbysamfund i kampen for at beskytte verdens mest dyrebare skove.