Den tidligere efterretningsanalytiker Chelsea Manning blev i 2013 idømt 35 års fængsel. I 2010 lækkede hun militære oplysninger til Wikileaks, der afslørede mulige grove krænkelser af menneskerettighederne. Amnesty indsamlede 241.289 underskrifter og breve med opfordringer til at løslade hende. Præsident Obama eftergav efterfølgende det meste af straffen, inden han forlod Det Hvide Hus i januar i år. Nu er hun fri.
Klokken 10:15 den 21. august 2013 trådte militærdommer oberst Denise Lind ind i retssalen på militærbasen Fort Meade nær USA’s hovedstad Washington. Foran hende sad efterretningsanalytikeren Manning med sin forsvarer. Anklageskriftet havde i alt 22 punkter, og et af handlede om spionage.
Obersten ordnede et par administrative gøremål, bad Chelsea Manning om at rejse sig, kendte hende skyldig i samtlige 22 punkter og afsagde dommen på 35 års fængsel. Dommeren meddelte i øvrigt, at Manning nu var degraderet til menig.
Lækkede 250.000 dokumenter
Manning blev i august 2009 udstationeret til Irak nær Bagdad, hvor hun som efterretningsanalytiker havde adgang til fortrolig information. Hun fik tiltagende skrupler over den amerikanske hærs fremgangsmåder i det besatte Irak.
I november samme år tog hun for første gang kontakt til Wikileaks og to måneder senere downloadede hun en kvart million dokumenter, der senere blev kendt som Krigsdagbøgerne fra Afghanistan og Irak. Blandt dokumenterne var en video, som viser optagelser fra en amerikansk Apache-helikopter, der dræber irakiske civile og to journalister fra Reuters, mens et besætningsmedlem tydeligt siger: ”Oh yeah, look at those dead bastards”.
En af Mannings afsløringer viser en amerikansk Apache-helikopters angreb på uskyldige civile, deriblandt to journalister fra Reuters. Videoen er lagt op i fuld længde og varer 00:39:13. Drabene begynder ved 00:03:10.
21. maj 2010 er Manning i kontakt med hackeren Adrian Lamo, hvor hun fortæller, at hun står bag lækagen. Lamo optog deres chat og vælger efterfølgende at overdrage den til USA’s udenrigsministerium. Otte dage senere blev Manning anholdt i Kuwait.
To måneder senere den 25. juli offentliggjorde aviserne The Guardian og New York Times samt en lang række andre medier flere artikler baseret på Mannings afsløringer.
Afsløringer bør efterforskes
Manning blev oprindeligt anholdt 29. maj 2010, og når hun i dag bliver sat fri, efter Barack Obama i sine sidste dage som USA’s præsident eftergav hende det meste af straffen på 35 år, har hun siddet bag tremmer i knap syv år.
”Tusinder af Amnesty-aktivister verden rundt har igennem hele Chelsea Mannings grusomme prøvelser ført kampagne for det, der sker i dag ,” siger Margaret Huang, generalsekretær i Amnesty International USA, og fortsætter:
”Behandlingen af Chelsea er særligt gruopvækkende, når man tænker på, at ingen er holdt ansvarlige for de mulige forbrydelser, som hun har blotlagt. Mens vi fejrer hendes frihed, vil vi fortsat arbejde for en uafhængig efterforskning af de potentielle krænkelser af menneskerettighederne, som hun afslørede, og for at sikre whistleblowere som Chelsea ikke får den samme forfærdende medfart”.
Hør her fra verdens mest berømte whistleblower, Chelsea Manning. Hvem er Chelsea? Hvorfor lækkede hun de fortrolige oplysninger? Og hvordan går det med hende i det militære fængsel? Chelsea er udelukket fra at tale direkte til Amnesty, så skuespilleren Michelle Hendley lægger stemme til Chelsea’s ord i denne episode af Amnesty’s podcast ”In Their Own Words”.
Grusom og umenneskelig behandling
Amnesty bemærker, at Manning fik en langt strengere straf end militært personel får for mord, voldtægt og krigsforbrydelser. Derudover blev hun inden retssagen varetægtsfængslet i 11 måneder under forhold, som FN’s særlige rapportør om tortur har betegnet som grusom, umenneskelig og nedværdigende.
Under forløbet blev Manning efter et selvmordsforsøg straffet med isolation.
Tak til de mange aktivister
Amnesty International har siden dommen i 2013 ført kampagne for løsladelse af Manning. I alt har 241.289 skrevet under på Amnestys krav eller sendt breve direkte til hende i fængslet.
I et brev fra januar 2015 til Amnesty takker hun for de mange breve og for den hjælp, som Amnestys mange medlemmer har ydet. Hun afslutter brevet med ordene:
”Jeg vil gerne takke jer for at skrive til mig, og jeg håber, at I vil fortsætte med at skrive til mig i fremtiden”.
VIGTIGE AFSLØRINGER FRA MANNINGS LÆKAGE:
Mord på uskyldige:
En video, der blev offentliggjort af Wikileaks, viser et helikopterangreb i Bagdad, hvor 12 mennesker mister livet, inklusive to journalister fra Reuters. Mange blev chokerede over videoen, som blev optaget af helikopterens eget kamera. Ikke mindst fordi besætningen hånligt siger: ”ha ha ha, jeg ramte dem” og ”Åhh ja, se de døde skiderikker”.
Ulovlige bomber:
Med udenrigsminister David Millibands godkendelse skjulte britiske embedsmænd for det britiske parlament, hvordan USA fik tilladelse til at lagre klyngebomber på britisk jord på trods af, at Storbritannien i 2008 underskrev en traktat, der forbyder netop klyngebomber, fordi de er upræcise og dræber mange uskyldige civile.
Vilkårlige henrettelser:
Et diplomatisk telegram beskriver hvordan amerikanske tropper i 2006 dræbte mindst 10 irakiske civile, deriblandt et spædbarn og en 70-årig kvinde. Derefter udbad de sig bombardement fra luften for at slette beviserne.
Hemmelige civile tab:
Officielle amerikanske talsmænd fortalte, at der ikke fandtes opgørelser over civile tab i Irak efter 2003. Men et telegram viser, at militæret førte nøje regnskab, og at de havde undladt at indrapportere 66.081 civile dødsfald ud af i alt 109.000.