Danmark forpligter sig til FN’s våbenhandelstraktat

Danmark har nu ratificeret FN’s internationale traktat om våbenhandel. Det er et stort skridt i retning af at stoppe strømmen af våben til lande, hvor de sandsynligvis vil blive brugt til krigsforbrydelser eller folkedrab.

På årsdagen for den dramatiske afstemning i FN sidste år, hvor 155 lande stemte for den skelsættende Arms Trade Treaty (ATT), ratificerer Danmark og 16 andre EU-lande traktaten og binder sig dermed til en strammere regulering af den globale våbeneksport. Dermed har foreløbigt 31 lande ratificeret traktaten, som først træder i kraft, når 50 lande er med. 

”Vi er utroligt glade for Danmarks langvarige støtte til våbenhandelstraktaten, der med sit kernefokus på beskyttelse af menneskerettigheder kommer til at redde tusindvis af menneskeliv hvert år. Vi tror og håber, at traktaten kan træde i kraft allerede i år, men det kræver en målrettet indsats at få de sidste lande med”, siger Amnestys vicegeneralsekretær Trine Christensen.

Vigtige lande mangler 

Amnesty International har sammen med en række andre organisationer ført kampagne for en international våbenhandelstraktat i 20 år, og organisationens fokus er nu på de resterende lande, som stemte ja til traktaten sidste år, men som endnu ikke har taget skridt til at ratificere den. Blandt dem er nogle af store våbenproducerende lande som eksempelvis USA, Canada og Israel.

”Våben dræber bogstaveligt talt hvert minut, og millioner af mennesker lider på grund af manglende regulering af den globale våbenhandel. Traktaten er en milepæl, der kan få afgørende indflydelse på klodens fremtid”, siger Trine Christensen. 

Dansk adfærdskodeks

Danmark har selv en begrænset våbeneksport, men på grund af vores mange rederier er vi en af verdens største transportører af våben – et område, der ikke er omfattet af ATT. Danmark har derfor et ekstra stort ansvar for, at også transporten af våben bliver internationalt reguleret.

Daværende udenrigsminister Villy Søvndal introducerede i sommeren 2012 ideen om et frivilligt adfærdskodeks for virksomheder, der transporterer våben. Det skete i samarbejde med Amnesty International og Danmarks Rederiforening.

Danmarks ratifikation af våbenhandelstraktaten er en god anledning til at sætte skub i arbejdet med det danske adfærdskodeks”, siger Trine Christensen. 

Foto: Barn viser kugler indsamlet fra jorden i Rounyn, en landsby cirka 15 kilometer fra Shangil Tobaya, nordlige Darfur


<!– wp:amnesty-core/block-list {"style":"grid","type":"custom","custom":[{"id":40744,"type":"post","excerpt":"

Nyhed: Myndighederne i golfstaten truer befolkningen med store bøder og op til tre år bag tremmer, hvis ikke de downloader en app, som skal spore kontakt til smittede personer.”,”featured_image_id”:39221,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/qatar-download-corona-app-eller-risiker-faengsel\/”,”title”:”Qatar: Download corona-app eller risiker fængsel”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40745,”type”:”post”,”excerpt”:”

Latinamerika er den farligste region i verden at være miljøaktivist i, og hvert år mister adskillige livet. Mød fire miljøforkæmpere, der sætter livet på spil for at sikre vandet, jorden og dyrenes overlevelse. “,”featured_image_id”:39242,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/farlig-kamp-for-naturen\/”,”title”:”Miljøforkæmpere under pres”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40743,”type”:”post”,”excerpt”:”

Nyhed: Børn, som slipper ud af terrorgruppen Boko Harams rædselsregime, bliver udsat for nye grove krænkelser af det nigerianske militær, afdækker Amnesty International i ny rapport.”,”featured_image_id”:39218,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/nigeria-brutale-overgreb-mod-tusindvis-af-boern-under-konflikten-i-nordoest\/”,”title”:”Nigeria: Brutale overgreb mod tusindvis af børn under konflikten i nordøst”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40741,”type”:”post”,”excerpt”:”

Ny rapport: Mangel på ordentligt beskyttelsesudstyr og repressalier fra myndighederne, hvis de udtaler sig kritisk om de usikre arbejdsforhold på hospitaler og plejehjem. Det er hverdagen for mange sundhedsarbejdere i Nord-, Central og Sydamerika, der har pandemien helt tæt på.”,”featured_image_id”:39209,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/beskyt-sundhedsarbejdere-mod-covid-19\/”,”title”:”Amnesty: Beskyt sundhedsarbejdere mod COVID-19″,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40739,”type”:”post”,”excerpt”:”

Verden over bruger autoritære statsledere og regimer coronakrisen til at tilrane sig yderligere magt. På Amnestys kontor i Ungarn kæmper de ansatte mod tilbagerulningen af menneskerettigheder i landet, hvor regeringen nu styrer ved hjælp af nødret uden udløbsdato.”,”featured_image_id”:39199,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/i-ly-af-krisen\/”,”title”:”I ly af krisen”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”}]} /–>