Danmark i Amnestys årsrapport for 2017
Amnesty Internationals årsrapport for kalenderåret 2017 dækker i alt 159 lande. I lafsnittet om Danmark fremhæver Amnesty følgende menneskerettighedsproblematikker.
Flygtninge og asylansøgere
Danmark genbosatte ingen flygtninge i 2017 og annullerede sin aftale med UNHCR om at genbosætte 500 kvoteflygtninge årligt. Fra januar 2018 vil det nu være regeringen, der hvert år vil afgøre, hvor mange flygtninge Danmark vil genbosætte.
Mennesker, som er tildelt midlertidig beskyttelse, var nødt til at vente i tre år, før de kunne søge om familiesammenføring. I maj afgjorde Østre Landsret, at denne praksis ikke strider imod retten til familieliv, og i november bekræftede Højesteret samme afgørelse.
Læs om undreskriftsindsamling for kvoteflygtninge
Tålt ophold
I januar afgjorde Højesteret, at meldepligten og kravet om fast at overnatte på udrejsecentret Kærshovedgaard udgjorde et ikke-proportionelt indgreb i friheden, når det blev forlænget udover en periode på fire år. Regeringen implementerede afgørelsen men ændrede reglerne, således at mennesker, som forlod centret ville miste deres ret til sundhed og økonomisk støtte til kost.
Læs om hvordan regeringen ignorerer Højesteret
Asylsøgende par
I marts konkluderede Ombudsmanden, at regeringens politik om at adskille asylsøgende par, såfremt den ene var under 18 år, var ulovlig, eftersom adskillelsen blev foretaget uden først at høre de berørte.
Voldtægt
I april nedstemte Folketinget et beslutningsforslag om at introducere en dansk voldtægtslovgivning baseret på manglende samtykke. Forslaget ville have bragt dansk lovgivning i overensstemmelse med Europarådets konvention om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. I november opfordrede Europarådets ekspertgruppe (GREVIO) Danmark til at ændre den nuværende lovgivning og i stedet basere den på manglende samtykke.
Læs om hvordan voldtægt bliver behandlet i det danske retssystem
LGBTI-rettigheder
I januar blev beslutningen om at fjerne transkønnethed fra diagnosefortegnelsen over psykiske sygdomme implementeret. Den nuværende adgang til hormonbehandling og operationer udsætter imidlertid stadig transpersoner for unødigt lang ventetid.
Danske hospitalers retningslinjer for behandlingen af interkønnede børn tog ikke højde for menneskerettighederne og tillod ikke-akutte og irreversible operationer og hormonbehandlinger på interkønnede børn. I oktober anbefalede FN’s Børnekomité den danske regering at stoppe de ikke-akutte kirurgiske indgreb på interkønnede børn.
Læs om transrettigheder i Danmark