Et katastrofalt år for menneskerettighederne



Et katastrofalt år for menneskerettighederne

Verdenssamfundet er handlingslammet, mens millioner af civile er fanget i krig og konflikt. Amnesty opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til at ændre vetoreglerne, så et land ikke kan blokere for handling, når der sker folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden. Danmark kritiseres for ikke at ville undersøge NSA’s overvågning og for at forhindre syriske flygtninge i at få familiesammenføring i det første år.

Det haster for FN og verdens ledere med at finde et effektivt modsvar på den nye type af voldelige konflikter, som både stater og væbnede grupper står bag, og som rammer millioner af civile i store dele af verden. Det fastslår Amnesty International, der i sin årsrapport opfordrer til reformer af vetoretten for de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd og til nye regler for brugen af tunge eksplosive våben i tæt befolkede områder.

Læs rapporten

I 2014 skete der krigsforbrydelser i mindst 18 lande, i 35 lande stod væbnede grupper bag voldsomme overgreb på civile, fire millioner mennesker er flygtet ud af Syrien, 78 lande kriminaliserer homoseksualitet, og 62 lande holdt samvittighedsfanger – personer, der er dømt alene for at bruge deres frihedsrettigheder.

”2014 var et katastrofalt år for millioner af mennesker, der er fanget i voldelige konflikter. Men den globale respons på de frygtelige overgreb fra både stater og væbnede grupper har været skammeligt ineffektiv. Mens mennesker lider under barbariske angreb og grusomheder, har det internationale samfund ladt dem i stikken”, siger Salil Shetty, der er Amnestys internationale generalsekretær.

Verden står lige nu med den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, og Amnesty efterlyser en stærkere reaktion fra verdenssamfundet, når der forekommer krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Særligt bekymrende er den voksende indflydelse fra væbnede grupper som Islamisk Stat, Boko Haram og Al Shabaab, der udvider deres territorier gennem ekstrem voldsanvendelse og nu strækker sig på tværs af landegrænser.

”Dermed bliver endnu flere civile tvunget til at leve under deres kontrol med overgreb, forfølgelse og diskrimination. Regeringerne må holde op med at foregive, at det ikke er deres ansvar at beskytte de millioner af civile, hvis skæbne er lagt i hænderne på væbnede grupper. I stedet må de gøre alt, hvad der står i deres magt, for at vende denne flodbølge af menneskelig lidelse”, siger Anna Neistat, der er leder af Amnestys research-afdeling.   

I Syrien, Irak, Gaza, Israel og Ukraine har FN’s Sikkerhedsråd forsømt at gribe ind i konflikterne på grund af uenigheder, som bygger på landenes geopolitiske eller økonomiske interesser – selv i de tilfælde, hvor stater eller væbnede grupper begår forfærdelige overgreb mod civile. På den baggrund opfordrer Amnesty de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet til at fraskrive sig deres historiske vetoret i de tilfælde, hvor FN vurderer, at der sker folkemord eller forbrydelser mod menneskeheden.

”En sådan ændring kan ændre fundamentalt på spillets regler og på de redskaber, vi har til rådighed for at beskytte civile. Ved at fraskrive sig vetoretten i de situationer vil de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet give FN råderum til at gribe ind og beskytte civile, når deres liv er i stor fare. Det vil også sende et stærkt signal til gerningsmændene om, at verdenssamfundet ikke længere vil se passivt til, når der sker forbrydelser af den kaliber”, siger Salil Shetty.

Amnesty opfordrer også verdens ledere til at indføre skrappere regler for brugen af tunge, eksplosive våben som bomber, raketter, granater og missiler i tæt befolkede områder – notorisk upræcise våben, som førte til tusindvis af civile dræbte i 2014 i Syrien, Israel, Gaza og Ukraine. Samtidig appellerer Amnesty til nogle af verdens største våbeneksporterende lande som USA, Kina, Rusland, Canada, Israel og Indien om at ratificere og efterleve den nye FN-våbenhandelstraktat (Arms Trade Treaty), som trådte i kraft den 24. december 2014.

”Enorme våbenpartier blev i 2014 eksporteret til både Irak, Israel, Syrien, Rusland og Sydsudan, selv om der var meget høj risiko for, at disse våben ville blive anvendt mod civile, som er fanget i konflikter. Da Islamisk Stat tog kontrol med store dele af Irak, fandt de store våbenlagre, der var lige til at overtage. Den uansvarlige strøm af våben til notoriske forbrydere skal stoppe nu”, siger Anna Neistat.

Danmark i årsrapporten

Danmark er omtalt i Amnestys årsrapport på fire punkter: Masseovervågning, mærkning af politibetjente, vold mod kvinder samt flygtninge og asylansøgere.

– Amnesty kritiserer, at den danske regering har afvist en uafhængig undersøgelse af, hvor vidt den amerikanske efterretningstjeneste NSA har foretaget masseovervågning i Danmark i lyset af whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer.

– Amnesty roser initiativet til en kommende markeringsordning for polititjenestemænd, men efterlyser klare regler.

– Amnesty opfordrer regeringen til at undersøge, hvorfor så mange anmeldelser af voldtægt henlægges, inden de kommer for en dommer.

– Amnesty anerkender, at LGBT-personer, der risikerer forfølgelse i deres hjemland, nu automatisk opnår beskyttelse.

– Amnesty kritiserer den nye lov, der forhindrer syriske flygtninge i at opnå familiesammenføring det første år, de er i Danmark. 

”Med forslaget vil man bede herboende krigsflygtninge fra Syrien om at sætte sig og vente og krydse fingre for, at deres ægtefælle og børn kan klare sig i konfliktens randområder, indtil der er gået et år. Det er i strid med retten til familieliv”, siger Trine Christensen, der er vicegeneralsekretær i Amnestys danske afdeling.