Den 24. juni 2022 fjernede USA’s højesteret den føderale ret til abort og overlod valget om, hvorvidt indgrebet skal lovliggøres eller ej til den enkelte delstat. Nu er de første stater begyndt at afskaffe den.
Da højesteret afskaffede retten til abort, havde amerikanske stater som Idaho og Tennessee allerede underskrevet såkaldte ”trigger laws”, der ville sikre et forbud mod abort, så snart højesteret ville omstøde afgørelsen om fri abort på føderalt niveau.
Nu følger flere stater trop og forbyder retten til fri abort.
Restriktive nye love og vedtægter i West Virginia
”Jeg tror på, at det her kommer til at redde mange spædbørn”. Disse ord brugte Robert Karnes, der er medlem af West Virginias senat, til at beskrive det abortforbud, som delstaten vedtog den 16. september 2022.
Med den nye lov kriminaliserer West Virginia næsten fuldkomment gravides ret til abort med få undtagelser. Undtagelserne omfatter voldtægts- og incestofre, som stadig kan få foretaget en abort, så længe det sker inden for de første otte graviditetsuger, og at hændelsen er blevet politianmeldt 48 timer inden indgrebet.
Hvis ofret er en mindreårig, vil det være tilladt med en abort inden for de første 14 graviditetsuger, dog skal ofrets forældre i dette tilfælde informeres om indgrebet, inden det finder sted.
Derudover er abort også tilladt i alvorlige sundhedsmæssige nødstilfælde, hvor den gravides fysiske velbefindende trues. Der tages altså ikke hensyn til den gravides psykiske og emotionelle omstændigheder.
Kirurgiske aborter kan tilmed kun udføres af en læge på et statsautoriseret hospital. Andre, der udfører en abort, risikerer tre til 10 års fængsel, og læger der foretager illegale aborter kan miste deres autorisation. Dog vil den gravide ikke kunne sagsøges for aborten.
Uklar lovgivning i Arizona
Også i Arizona venter befolkningen spændt på en afgørelse om gravides abortrettigheder. Tidligere i år underskrev guvernøren, Doug Ducey, en lov, der tillader abort indtil 15. uge. Loven træder i kraft den 24. september 2022.
Men der har været uklarhed om, hvorvidt den nye lovgivning omstøder en af Arizonas ældste abortlovgivninger fra 1864, som omfatter et næsten komplet forbud af abort.
Kelli Johnson, som er en af Arizonas højesteretsdommere, vil derfor i løbet af denne uge give sin mening om dommen, og dermed vurdere om den nye 15-ugers graviditetslov får retsvirkning fra den 24. september eller ej.
Valget er op til befolkningen
Andre stater har besluttet at lade valget om fri abort være op til befolkningen. Blandt andet staten Kansas, hvor indbyggerne i begyndelsen af august med 59 procent stemte for at bevare retten til fri abort.
Også staten Michigan forbereder sig på en folkeafstemning til november 2022 om abortretten. Hvis et flertal stemmer ja til fri abort, vil loven blive forfatningssikret, hvilket betyder, at der ikke ville kunne indføres et nyt forbud mod abort i fremtiden.
LGBTI+ personers rettigheder kan være i fare
Både i 1973 og i 2022 brugte USA’s højesteret forfatningen som argument for den endelige dom om retten til abort. I 1973 vurderede højesteret, at forfatningen garanterede ret til privatliv og dermed også retten til fri abort. Omvendt har højesteretten i 2022 taget forfatningen lidt mere bogstaveligt, da der ikke ordret står noget om abort.
Afgørelsen kan give anledning til bekymring på andre fronter. For eftersom nogle af højesterettens medlemmer læser forfatningen ud fra en originalistisk tilgang, hvor læsningen fortolkes ud fra tekstens originalitet, kan de potentielt også fjerne rettigheder for LGBTI+ personer, fx homoseksuelles ret til ægteskab, da dette heller ikke fremgår af forfatningen.