Protester verden over

Derfor er der protester verden rundt lige nu

De sidste måneder har der været en tilsyneladende massiv stigning i protester verden over. Fra gaderne i Hongkong til La Paz, Quito, Barcelona, Beirut og Santiago har vi været vidne til en bølge af mennesker, der går på gaden for at udøve deres ret til at protestere og kræve, at magthaverne foretage ændringer.

Protesterne har det til fælles, at staterne har reageret voldsomt mod demonstranterne, hvilket i mange tilfælde har ført til krænkelser af menneskerettighederne. Amnesty International har dokumenteret tilfælde af misbrug og krænkelser ved demonstrationer i Bolivia, Libanon, Chile, Spanien, Irak, Guinea og Hongkong.

I Hongkong har protesterne stået på i længere tid på trods af brutale modsvar fra politiet, mens demonstrationer i andre lande hurtigt er blevet undertrykt gennem tiltag som massearrestrationer. I Egypten er mere end 2300 mennesker blevet tilbageholdt for at deltage i demonstrationer i september i år. Hvis der henvises til en retssag, kan det blive den største protestrelaterede straffesag i Egyptens historie.

I Amnesty International er vores klare holdning, at det at protestere fredeligt ikke er kriminelt, men det faktisk er en menneskeret. Måden, de fleste regeringer har reageret på disse protester på, har været uforholdsmæssig, uberettiget og derfor ulovlig.
Demonstranter udøver deres menneskerettigheder og skal have lov til at gøre det. Men det er mindst lige så vigtigt er grunden til, at mennesker går på gaden i protest, fordi det ofte har en relation til menneskerettighedsspørgsmål.

Her er nogle af de faktorer, der får mennesker til at protestere:

Korruption

Påstande om regeringskorruption har bidraget til at udløse massive bølger af protester i Chile, Egypten og Libanon.
I slutningen af september deltog tusindvis af mennesker i demonstrationer i hele Egypten. Mange samlede sig på Tahrir-pladsen i Kairo, der blev kendt tilbage i 2011, hvor protesterne væltede den tidligere præsident Hosni Mubarak. Protesterne blev udløst af en række af virale videoer, der hævdede, at der var korruption blandt de højst rangerede i det egyptiske militær.

I Libanon kræver man, at regeringen fratræder samt en ændring i den politiske etablering, og en af de faktorer, der i høj grad har været medvirkende til protesterne i Libanon, er, at det politiske establishment bliver opfattet som korrupt og ikke har været i stand til at sørge for basale sociale og økonomiske rettigheder. Folk har opfordret til, at alle ministre og offentlige embedsmænd holdes ansvarlige for, hvad der bliver opfattet som, at de har stjålet offentlige midler.

Misbrug af offentlige midler gennem korruption er ikke bare et kriminelt anliggende, men også et menneskerettighedsspørgsmål, fordi det ofte resulterer i en omdirigering af midler væk fra vigtige ydelser. I henhold til lovgivningen om menneskerettigheder er regeringer forpligtet til at bruge ressourcerne bedst muligt for at sikre, at mennesker kan leve i værdighed.

Leveomkostninger

Bekymringer omkring leveomkostninger fik sat gang i demonstrationer i Chile, hvor studerende protesterer mod regeringens udmelding om stigning i transportpriser i Santiago, landets hovedstad. Siden da har demonstrationerne ført til en afdækning af mange regeringspolitikker, der ikke har været til gavn for almindelige mennesker i Chile. Folk er bekymrede for ulighed, og det bliver forstærket, fordi man i Chile har en af de største niveauforskelle i indkomst.

Menneskers legitime bekymring over stigende leveomkostninger er blevet forværret, fordi mange regeringer har indført strenge økonomiske tiltag, der rammer almindelige mennesker. Som for eksempel i Ecuador, hvor regeringens beslutning om at fjerne brændstoftilskud førte til massive protester, fordi det ville betyde dyrere brændstof. Regeringen har nu droppet forslaget.

En rapport forudsiger, at to tredjedele af alle lande i verden i 2021 vil blive påvirket af sparepolitikker, hvilket betyder, at seks milliarder mennesker bliver berørt. De menneskelige omkostninger anslås til at påvirke millioner, der vil miste deres arbejde som en konsekvens af disse foranstaltninger med dårlige muligheder for at finde andet arbejde.

Klimaretfærdighed

Der er kommet et øget fokus på, hvor uretfærdigt klimaændringer og miljøforringelser rammer i de forløbne år. De oprindelige folk har gjort opmærksom på miljøforringelser, mens nye civile ulydighedsgrupper er opstået. Vi har set masseprotester mod Bolivias håndtering af skovbrande, og flere og flere mennesker går i gaderne for at udtrykke deres bekymring om verdens lederes reaktion på klimakrisen.

Et af de øjeblikke, der skiller sig ud, kom i september, da flere end 7.6 millioner mennesker deltog i en uge med klimastrejker i 185 lande. Protesterne var organiseret af Fridays for Future-bevægelsen – en ungdomsledet bevægelse, der er startet af den svenske aktivist Greta Thunberg, som strejkede foran det svenske parlament for kun et år siden.

Amnesty International anerkendte Fridays for Future-bevægelsen ved for nylig at give den årlige pris som ”samvittighedsambassadør” til den. Da Greta Thunberg modtog prisen på vegne af bevægelsen, sagde hun:
”Prisen er til alle de millioner af mennesker, unge mennesker, rundt om i verden, som sammen har startet bevægelsen kaldet Fridays for Future. Og alle disse frygtløse unge, der kæmper for deres fremtid. En fremtid, som de burde tage for givet, men som det ser ud nu, ikke kan tage for givet.”

Politisk frihed

Denne måned så man en massiv mobilisering og demonstrationer, der fandt sted i Barcelona og i resten af Catalonien efter den spanske højesteret dømte 12 catalanske politiske ledere og aktivister.

I Indien har der været protester efter regeringens beslutning om at tilbagekalde artikel 370 i den indiske forfatning, som garanterer særlig autonomi til Jammu og Kashmir og opdeler staten i to separate unionsområder. Disse ændringer blev lavet midt i en total kommunikationsafbrydelse med udgangsforbud og massetilbageholdelser af politiske ledere og aktivister i regionen.

I Hongkong har man oplevet nogle af de største og mest vedvarende protester, der knytter sig til politisk frihed. Protesterne startede i april 2019, efter at Hongkongs regering fremlagde et lovforslag, der ville tillade udleveringer til Kina. Folk er gået i gaderne i rekordstore antal. Mens regeringen til sidst droppede planerne om at indføre lovforslaget, har protesterne udviklet sig til en meget bredere opfordring til forandring. Kravene inkluderer en fuld undersøgelse af politiets håndtering af demonstranterne og politiske reformer, som giver befolkningen mulighed for selv at vælge Hongkongs ledere.