Når læger medvirker i henrettelser ved brug af dødssprøjte, er det et ifølge Amnesty International et brud på lægeløftet, som også påpeger, at brugen af dødssprøjter er et forsøg på at kamuflere henrettelsens brutalitet.
2. maj 2006 bliver Joseph Clark henrettet i Ohio. I 22 minutter arbejder læger og sygeplejersker på at finde en vene, som kan bruges til indsættelsen af et kateter. Da de endelig kan påbegynde indsprøjtningen af midlet, kollapser venen, og Clarks arm svulmer voldsomt op. Fem gange i træk råber Clark: “Det virker ikke, det virker ikke”. Forhænget bliver trukket for, og i yderligere 30 minutter arbejder det lægelige personale på at finde en vene, der kan bruges. Ved den efterfølgende obduktion bliver der fundet 19 stikmærker efter forsøg på at indsætte katederet.
Amnesty retter kritik mod læger
I de sidste 25 år er langt over 1.000 mennesker blevet henrettet ved hjælp af dødssprøjte – tre i Guatemala, fire i Thailand, syv på Filippinerne, over 900 i USA og flere tusinder i Kina, hvor henrettelser forbliver en statshemmelighed. I de fleste tilfælde er lægeligt personale til stede ved de statsbeordrede henrettelser, og i adskillige tilfælde medvirker læger ved selve udførelsen af dødsdommen.
I en ny rapport: Execution by lethal injection – a quarter century of state poisoning, retter Amnesty en skarp kritik mod de stater, der benytter sig af dødsstraf, samt af de læger og det medicinske personale, der deltager ved eksekveringen af dødsdommene. Rapporten behandler de lovmæssige og etiske konsekvenser, der er ved brugen af dødssprøjter.
Brud på lægeløftet
Læger afgiver et løfte om at arbejde for menneskers ve og vel, men når de medvirker ved henrettelser, er det et groft brud på lægeløftet. Amnesty opfordrer læger og medicinsk personale til at leve op til lægeløftet og respektere menneskerettighederne ved at nægte at medvirke ved henrettelser. På den måde kan læger vanskeliggøre staters eksekvering af dødsdomme.
Amnesty påpeger, at brugen af dødssprøjter er et forsøg på at aflede opmærksomheden fra dødsstraffens grusomme, inhumane og nedværdigende natur. “Et af de mange problemer ved den moderne henrettelse er, at den er blevet videnskabeliggjort i et forsøg på at skjule henrettelsens brutalitet, og derfor er det nødvendigt, at det er lægeligt personale der deltager. Nægter de omvendt at deltage, vil man ikke længere kunne opretholde illusionen om en omsorgsfuld henrettelse”, siger psykolog Arthur Stroud, der forsker i henrettelsesmetoder ved Amnestys danske afdeling.
Uudholdelige smerter
Ved henrettelser udført med dødssprøjter får den dødsdømte i de fleste tilfælde en massiv dosis af tre medikamenter. Først indsprøjtes stoffet sodium thiopental, så fangen mister bevidstheden. Så indsprøjtes pancuroniumbromid, så åndedrætsmusklerne lammes. Og endelig sprøjtes kaliumklorid direkte i blodet, så hjertet går i stå. Flere læger har udtrykt stor bekymring over, at der i nogle tilfælde bliver givet utilstrækkelige mængder af sodium thiopental. Konsekvensen er, at narkoseeffekten ophører, inden den dødsdømtes hjerte når at stoppe. Den dødsdømte gennemgår derved uudholdelig smerte, når kemikalierne bliver indsprøjtet i venerne og forårsager hjertestop, men er ikke i stand til at gøre opmærksom på sine lidelser på grund af muskellammelserne.
På trods af global konsensus om, at det er et brud på lægeløftet, når læger medvirker ved henrettelser, har det ingen konsekvens for de, der alligevel gør det. Ifølge Amnesty er ingen læger endnu blevet stillet til ansvar for deres brud på lægeløftet. Regeringer skjuler desuden identiteten på de læger, der medvirker ved henrettelser for at beskytte dem mod kritik fra omverdenen.
Problemet er dødsstraffen uanset metode
Amnesty mener ikke, at brugen af dødssprøjter ændrer det faktum, at dødsstraf er den ultimative grusomme, umenneskelige og nedværdigende straf. Den er uigenkaldelig og kan ramme uskyldige, og det er aldrig bevist, at den kan forebygge kriminalitet mere effektivt end andre former for straf. Dødsstraf er et overgreb på den mest fundamentale rettighed i FN’s Menneskerettighedserklæring – retten til liv. Problemet ligger dermed ikke i metoden, men i selve dødsstraffen
Amnesty International opfordrer verdens ledere til at afskaffe dødsstraf. Et godt sted at starte er med en afstemning om et øjeblikkeligt globalt stop for dødsstraf ved FN’s næste generalforsamling i slutningen af 2007.