Pansrede mandskabsvogne, mortersystemer, rifler, pistoler og maskingeværer for milliarder af kroner ender hos militser i Yemen. Det dokumenterer Amnesty i undersøgelsen ”Når våben kommer på afveje”.
Gennem vidneudsagn, luftfotos og grundig research fortælles historien om en systematisk videredistribution af våben, der ender i hænderne på militser, som er under anklage for at begå krigsforbrydelser og andre alvorlige forbrydelser mod civilbefolkningen i det borgerkrigshærgede land.
Danmark, Finland, Holland og Norge har for nylig stoppet salget af våben til Emiraterne. Men det rige golfland køber stadig tonsvis af våben hos andre lande i Vesten – heriblandt europæiske lande som Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Storbritannien og Frankrig.
Se hele den interaktive undersøgelse her