Påskesøndag oplevede verden endnu et tragisk terrorangreb. I Sri Lanka blev 253 mennesker dræbt i et koordineret angreb på kristne kirker og hoteller.
I marts blev 50 muslimer blev dræbt under fredagsbønnen i to moskeer i New Zealand.
Og her i Norden, glemmer vi ikke de 69 unge politisk aktive, som brutalt blev skudt ned på den norske ø Utøya.
I Danmark mindes vi også de to dræbte fra angrebet ved Kulturhuset Krudttønden og udenfor synagogen i Krystalgade.
Disse hadefulde angreb på uskyldige mennesker kan ikke få lov at fortsætte.
Verden har brug for at få hadet ud af både religion og politik. Dem, der medvirker til drab og overgreb, må stilles til ansvar i en retssal. Og ofrene og de efterladte skal have retfærdighed. Men vi må også spørge os selv: Hvad kan vi gøre for at forhindre, at der opbygges et had til bestemte mennesker og grupper, som kan føre til utryghed, diskrimination og i sidste ende vold og terror?
Vi ved fra mange historiske eksempler med apartheid, forfølgelse, etnisk udrensning, terror og væbnede konflikter, at ord betyder noget. Især når de kommer fra et lands politiske, kulturelle eller religiøse elite. Amnesty opfordrer verdens politiske og religiøse ledere til ikke at sprede had og frygt for egen vindings skyld. Så ikke splid mellem mennesker og grupper, men byg broer mellem os i stedet.
Menneskerettighederne tager ikke partipolitisk side, da de udgør et fælles værdigrundlag for alle demokratisk sindede politiske kræfter. Frihedsrettighederne må og skal gælde for alle mennesker. Samtidig skal vi værne om retten til ikke at blive diskrimineret på basis af vores køn, religion, race, etnicitet eller seksuelle orientering.
I Danmark har vi en stolt tradition for at bakke op om en grundlov, hvor alle er sikret lige rettigheder. Alligevel er der nu et parti på vej, som advokerer for et Danmark, hvor der ikke er plads til mennesker med en særlig religion og etnicitet. Men i et demokrati må menneskerettighederne gælde for alle uanset baggrund. Amnesty opfordrer til at stå fast på det danske frisind og demokratiske værdier, og sige fra overfor hadets og frygtens politik.
Den 4. maj fejrer vi Danmarks befrielse i 1945 ved at tænde lys i vinduerne. Der skete mange forfærdende ting i de mørke år, der gik forud. Men der var også sprækker af lys – mennesker, der risikerede alt, for at hjælpe andre. I dag breder mørket sig mange steder i verden med hetz mod mindretal, racediskrimination og etnisk udrensning. Lad os sammen vise, at vi er mange, som vil en anden vej. Derfor håber vi, at mange vil tænde et lys i aftenmørket på lørdag den 4. maj for at markere Danmarks befrielse og insistere på et Danmark #UdenHad.
Vis din opbakning ved at deltage i vores event på Facebook – så er du med til at sprede det gode budskab.