Et hårdt år for asylsøgere og demonstranter i Nord- og Sydamerika

Regeringer i Nord-, Syd- og Mellemamerika nægter folk på flugt retten til at søge asyl og slår så hårdt ned på protester, at de overtræder både egne og internationale regler. Det viser Amnestys rapport om situationen for menneskerettighederne i regionen

Myndighederne i en lang række lande i Syd-, Nord- og Mellemamerika slår hårdt ned på det stigende antal demonstrationer imod ulighed, korruption og straffrihed. Samtidig er mange mennesker nødt til at flygte for at bringe sig selv i sikkerhed, men de bliver nægtet deres ret til at søge asyl i et andet land i regionen.

Det er blandt konklusionerne i Amnesty Internationals årlige rapport om regionen, ”Human rights in the Americas. 2019 Annual report”.

”2019 blev et år med nye angreb på menneskerettigheder over hele regionen, med intolerante og i stigende grad autoritære ledere, der tyer til mere voldelige tiltag end nogensinde før i forsøget på at standse protester eller forhindre folk i at søge sikkerhed i et andet land. Men vi så også, at unge mennesker gjorde oprør og krævede forandring over hele regionen, og det førte til store demonstrationer. Deres mod i lyset af brutal statslig undertrykkelse giver os håb og viser, at næste generation ikke vil lade sig kue,” siger Erika Guevara-Rosas, Amnesty Internationals direktør for Syd-, Nord- og Mellemamerika.

”Med øget social uro, politisk ustabilitet og miljømæssige ødelæggelser i vente i 2020 er kampen for menneskerettigheder mere påkrævet end nogensinde. Og tag ikke fejl – de politiske ledere, som prædiker had og splittelse for at dæmonisere andre og underminere deres rettigheder, vil ende med at befinde sig på den forkerte side af historien.”

Over 200 døde og millioner på flugt

I alt døde mindst 210 mennesker på grund af vold i forbindelse med demonstrationer i løbet af 2019: 83 i Haiti, 47 i Venezuela, 35 i Bolivia, 31 i Chile, otte i Ecuador og seks i Honduras.

Antallet af mennesker, der er flygtet fra krisen i Venezuela i løbet af de seneste år, er nu nået op på 4,8 millioner – et antal uden fortilfælde i regionen. Men Peru, Ecuador og Chile har indført strenge regler for at komme ind og har ulovligt afvist venezuelanere, der har brug for international beskyttelse.

I USA har regeringen både misbrugt retsvæsenet til at chikanere menneskerettighedsforkæmpere og på ulovlig vis tilbageholdt børn på flugt, ligesom man har indført nye tiltag og regler for at begrænse retten til at søge asyl i landet.

Der har dog også været positive nyheder i årets løb. I slutningen af 2019 havde 22 lande eksempelvis underskrevet Escazu Aftalen om miljørettigheder i regionen.

”På vej ind i et nyt årti har regeringerne i regionen ikke råd til at gentage fortidens fejltagelser. I stedet for at sætte begrænsninger på folks hårdt tilkæmpede rettigheder, bør de bygge videre på dem og arbejde for at skabe en region, hvor alle kan leve i frihed og sikkerhed,” siger Erika Guevara-Rosas.