Myndighederne i det østafrikanske land har løsnet jerngrebet om medierne, og i dag er der ikke en eneste journalist bag tremmer. Men det kan en ny lov lave om på, så der er stadig brug for at kæmpe for presse- og ytringsfriheden.
Af Fisseha Tekle, Amnesty International-researcher på Etiopien og Eritrea
I 2015 fik Etiopien den tvivlsomme ære at være det land i Afrika, der efter Eritrea fængslede flest journalister. Fire år senere er der ikke en eneste journalist bag tremmer i landet. De blev alle løsladt sammen med tusinder af andre tilbageholdte i januar 2018.
Siden da er pressefriheden blevet markant forbedret som følge af myndighedernes beslutning om at løsne deres hårde greb om medierne. I juli 2018 bekræftede Open Observatory of Network Interference, at 264 tidligere blokerede hjemmesider var blevet gjort tilgængelige igen – herunder medier tilhørende eksilgrupper.
Flere medier og mere frihed
Siden april 2018 er otte nye privatejede aviser og magasiner kommet til. Før det var der kun fire i alt. Der har også været et radikalt skifte i dækningen af emner, der tidligere var bandlyst – som politik og menneskerettigheder.
Forbedringerne har betydet, at Etiopien er kravlet 40 pladser frem på Journalister Uden Grænsers pressefrihedsindeks for 2019, så landet nu ligger nummer 110 på listen af de i alt 180 lande, der blev undersøgt i 2018.
Antiterrorlov brugt mod journalister og medier
De sidste ti år har et af regeringens vigtigste redskaber til at lukke munden på journalister været den vagt formulerede antiterrorisme-bekendtgørelse fra 2009, som jævnligt er blevet brugt til at opdigte anklager mod journalister og bloggere.
Amnesty har registreret fem sager, hvor journalister er blevet anklaget og dømt på baggrund af bekendtgørelsen. Eskinder Nega, der af Amnesty betragtes som samvittighedsfange, blev arresteret i 2011 efter at have publiceret en artikel på hjemmesiden EthioMedia, der kritiserede misbruget af bekendtgørelsen til at kvæle uafhængig journalistik og politisk uenighed.
Arresteret for åbent brev og regeringskritik
Re’eyot Alemu, en klummeskriver for flere lokale aviser, blev også arresteret i 2011 på grund af et åbent brev, som hun skrev til støtter af Tigray-folkets Befrielsesfront på hjemmesiden Ethiopian Review. Politifolk tilbød hende, at hun kunne blive løsladt, hvis hun afgav falsk vidnesbyrd imod en anden journalist, Elias Kifle, der stod bag det internetbaserede medie, Ethiopian Observer. Hun afviste tilbuddet og blev dømt for terrorisme i en retssag med grelle overtrædelser af standarderne for retfærdig rettergang, herunder brugen af fejloversatte bevisdokumenter.
Woubeshet Taye, daværende viceredaktør på den private ugeavis Awramba Times, blev også arresteret i 2011 for at kritisere regeringen for at svække medierne. Khalid Mohamed og Darsema Sori, redaktører på Radio Bilal, blev arresteret i 2015 for at ”fremme ekstremistiske ideologier og planlægge afsætningen af regeringen”, fordi de havde dækket muslimers protester mod regeringens indblanding i religiøse forhold.
Re’eyot blev løsladt i 2015, mens de andre blev sat fri i januar 2018.
Blokering af radiostationer og websider
Den etiopiske regering blokerede signalerne fra Voice of Americas Amharic-tjeneste, der sender nyheder på etiopisk, og eksilmedier som Ethiopia Satellite Television and Radio (ESAT) og Oromiya Media Network (OMN). Regeringen blokerede også webbaserede medier og sociale medier i 2015 under den bølge af protester, der var en reaktion på årtiers undertrykkelse.
Som om det ikke var nok, iværksatte regeringen i januar 2014 et voldsomt angreb på pressefriheden gennem en ”trend analyse” af indhold publiceret af syv uafhængige magasiner mellem 11. september 2013 og 9. december 2013. Analysen stemplede de syv magasiner som ”talerør for ekstremistiske politiske partier” og konkluderede, at de ”nedgjorde grundloven”, ”fornægtede den økonomiske vækst”, ”opfordrede til uro”, ”svinede det politiske system til” og ”promoverede terrorisme”.
Historien fortsætter under billedet
Fremgang skyldes mange års modstand
Den nuværende fremgang for pressefriheden og ytringsfriheden er resultatet af mange års modstand mod undertrykkelsen, der har kostet det etiopiske folk dyrt. Siden 2015 har sikkerhedsstyrkerne slået hårdt ned på demonstranter i særligt Oromia og Amhara-staterne. Sikkerhedsstyrkerne har dræbt og såret demonstranter og foretaget massearrestationer i bestræbelserne på at knuse protesterne.
Selv om 2018 generelt var et godt år for journalisterne i Etiopien, er deres arbejde ikke helt fri for chikane og intimidering. 13. juli 2018 blev en gruppe journalister, der rejste fra Dire-Dawa til Addis Ababa, stoppet af en gruppe unge i byen Meisso og anklaget for spionage. Deres udstyr blev ødelagt, og de blev gennembanket, hvilket medførte, at deres chauffør en uge senere døde af sine kvæstelser. Og 23. februar 2019 blev to journalister fra webmediet mereja.com tæsket og såret af en gruppe mennesker i den lille by Legetafo, mens de var i gang med at interviewe ofre for tvangsflytninger.
Ny lov truer den skrøbelige pressefrihed
Selv om regeringen begyndte at revidere antiterrorisme-bekendtgørelsen i august 2018, skal der stadig gøres en hel del for at pleje den meget skrøbelige pressefrihed ved at indskrive den i loven og evaluere rammerne om medieregulativerne. I juni 2018 blev to tv-stationer af Ethiopian Broadcasting Authority afkrævet svar på, hvorfor de ikke havde dækket et pro-regering-arrangement i Addis Ababa, hvilket er et godt billede på de administrative restriktioner på pressefriheden.
Regeringen har lavet et udkast til en lov, der skal forebygge hadtale og spredning af falske informationer. Loven kriminaliserer bevidst publikation, distribution og besiddelse af hadtale, der tilskynder til diskrimination, dæmonisering, nedgørelse og vold, men de præcise definitioner på disse forbrydelser er uklare. Lovudkastet kriminaliserer også udbredelsen af ubekræftede falske informationer og nyheder, der kan provokere eller udløse konflikter eller vold.
Regering bør følge internationale standarder
Amnesty er bekymret for, at falske nyheder er alt for subjektivt og tvetydigt, og at denne lov derfor kan misbruges til at kriminalisere ytrings- og pressefriheden.
Den foreslåede lov bør følge de internationale standarder og spejle det globale fokus på forebyggelse af had, der kan føre til diskrimination, fjendtlighed eller vold, men uden urimelige restriktioner på presse- og ytringsfriheden.
Med et planlagt valg i maj 2020 bør regeringen prioritere beskyttelsen af pressefriheden og fremskynde revideringen af love, der påvirker den – herunder antiterrorloven, mediefrihedslove, loven om adgang til information og computerloven.