Teleselskaber fra Østrig og Tyrkiet giver hviderussiske myndigheder fri og uhindret adgang til borgernes kommunikation og data. ”Mobiltelefoner er som at have en politibetjent i lommen”, siger Amnestys researcher.
Myndighederne i Hviderusland udnytter telenetværk, som er drevet af nogle af verdens største teleselskaber, til at undertrykke ytringsfriheden og til at forfølge systemkritikere i landet. Det afslører Amnesty International i en ny rapport, der dokumenterer, hvordan den konstante og helt uregulerede overvågning har en kvælende effekt på journalister og aktivister og gør helt basale opgaver – som at arrangere et møde over telefonen – stærkt risikable.
”I et land, hvor det at holde en demonstration eller at kritisere præsidenten kan få dig arresteret, er bare truslen om, at myndighederne udspionerer dig, nok til, at de fleste aktivisters arbejde er nærmest umuligt. Mobiltelefoner er som at have en politibetjent i lommen”, siger Joshua Franco, der er researcher i teknologi og menneskerettigheder i Amnesty International.
Ubegrænset adgang til data
Teleselskaberne i Hviderusland – herunder selskaber, der er ejet af det østrigske Telekom Austria Group og det tyrkiske Turkcell – giver regeringen næsten ubegrænset adgang til deres kunders kommunikation og data. Hvis man som selskab vil operere i Hviderusland, indebærer det nemlig, at man giver myndighederne fjernadgang til alle brugeres telefon- og internetkommunikation.
”Selskaberne har indvilget i at give myndighederne de data, de ønsker, og når de ønsker det. Så hvis efterretningstjenesten KGB for eksempel ønsker at overvåge nogen, så behøver de ikke at skaffe en dommerkendelse, og de behøver ikke spørge teleselskabet for at få adgang. Men selskaberne har et kæmpe ansvar for, at den teknologi, vi normalt forbinder med ytringsfrihed, ikke anvendes til undertrykkelse og misbrug”, forklarer Joshua Franco.
Fri og uhindret overvågning
I den nye rapport med titlen “It’s enough for people to feel it exists: Civil society, secrecy and surveillance in Belarus”, har Amnestys researchere gennem ni måneder interviewet over 50 aktivister, journalister, oppositionspolitikere, teknologieksperter og andre – både i Hviderusland og i eksil.
De beskriver, hvordan det påvirker dem og deres arbejde, når de hviderussiske myndigheder har fri og uhindret fjernadgang til både real-time kommunikation og lagrede data i tele- og internet netværk. Først og fremmest er man som borger nødt til at antage, at man bliver overvåget konstant og indrette sit arbejde efter det.
Bange for at tale frit
En uafhængig journalist, hvis identitet er kendt af Amnesty, fortæller:
”De fleste mennesker er bange for at tale frit i telefonen. Det er ligesom en del af din tankegang. Som udgangspunkt tager du det for givet, at du lever i frygt, at alt er dårligt, og at du ikke kan styre eller påvirke det. Hvis jeg taler indendørs eller i telefonen eller skriver e-mails, så regner jeg principielt set med, at det kommer til KGB”.
Den massive overvågning betyder, at simple opgaver som at søge midler til en organisation, at føre telefonsamtaler eller at arrangere møder bliver en farefuld færd. Aktivister siger, at de frygter, at deres personlige eller finansielle informationer kan blive brugt til at anklage, miskreditere eller afpresse dem.
Politiet informeret på forhånd
Aktivister fortæller også til Amnesty, hvordan politiet tilsyneladende er informeret om tid og sted for møder, demonstrationer og andre offentlige aktiviteter, før de finder sted, og selv når disse events kun har været drøftet i private samtaler.
”For menneskerettighedsaktivister i Hviderusland er kryptering den sidste bastion i forsvaret mod en undertrykkende statsmagt og dens magtfulde overvågningsapparat. Regeringer i hele verden, som ønsker at svække kryptering og tillade øget overvågning, skal være bevidste om de potentielle konsekvenser for menneskerettighederne”, siger Joshua Franco.
Amnesty advarer teleselskaberne
Amnesty International opfordrer Hvideruslands regering til at stramme op på reglerne for overvågning af borgerne og bringe loven i overensstemmelse med internationale standarder for menneskerettigheder.
Samtidig opfordrer Amnesty de teleselskaber, der helt eller delvist ejer teleudbydere i Hviderusland, til at udfordre love og regler, der forhindrer dem i at beskytte deres kunders privatliv. Selskaberne bør også oplyse deres kunder om, at deres data er tilgængelige for myndighederne på et hvilket som helst tidspunkt.
”Overvågning og spionage er ikke et nyt fænomen i Hviderusland, men teknologien tager det op på et helt andet niveau, hvor myndighederne er direkte adgang til borgernes privatliv. De kan se, hvor folk er, og hvem de er sammen med”, siger Joshua Franco.
Amnesty International har søgt dialog med Telekom Austria Group og Turkcell, som ejer to af de største teleselskaber i Hviderusland, Velcom og Life. Telekom Austria oplyser, at de er forpligtet til at følge hviderussisk lov, mens Turkcell (som er 38 procent ejet af det svenske Teliasonera) ikke har reageret på Amnestys henvendelser. Det tredje store teleselskab i landet, MTS, har heller ikke svaret på Amnestys henvendelser.