Fiji: Paradis har en mørk side

I ø-nationen Fiji har militæret kontrol over politiet og sikkerhedsstyrkerne. En ny rapport fra Amnesty International dokumenterer, at der her hersker en indgroet kultur med tortur af mistænkte og indsatte, samt at gerningsmændene ikke bliver stillet til ansvar.

Omtrent 2800 kilometer øst for Australien kan du udleve drømmen om hvide sandstrande og grønne palmer, der svajer under en azurblå himmel og bøjer sig mod det turkise hav fuld af farvestrålende fisk. Det var også i det berømmede ferieparadis Fiji, at den 30-årige mand Vilikesa Soko blev tæsket og voldtaget, mens han i august 2014 var i politiets varetægt som mistænkt for et røveri. Han blev efterfølgende indlagt på hospitalet, døde fire dage senere og efterlod sig kone og tre børn. En lækket obduktionsrapport slår fast, at den unge mand døde af en blodprop i den ene lunge, som var forårsaget af svære skader adskillige steder på kroppen blandt andet i hans endetarm og på hans penis.

Amnesty Internationals nye rapport, Beating Justice: How Fiji’s Security Forces Get Away with Torture, beskriver i detaljer, hvordan uniformerede myndighedspersoner i Fiji i vidt omfang har anvendt tortur. Fanger er blevet gennemtæsket, voldtaget eller påført anden seksuel vold, blevet overfaldet af politihunde og skudt.



Straffrihed for prygl og seksuel vold

I januar 2007 døde to personer, mens de var i varetægt på den militære base Black Rock i byen Nadi. Den 19-årige unge mand Sakiusa Rabaka var et af ofrene. Han fik brutale tæsk, blev udsat for seksuel vold og tvunget til at gennemføre ekstrem hård militær eksercits.

Otte betjente og en officer fra hæren blev anklaget for drabet, men militæret forsøgte at gribe ind ved at sende den anklagede officer ud af landet på en fredsbevarende FN-mission. I 2009 kom de ni anklagede dog for en dommer og modtog dommen på fire års fængsel. Kun én måned senere valgte fængslets ledelse at løslade de dømte.

Kate Schuetze er Amnesty Internationals researcher i Stillehavsområdet. Hun siger: “Ikke alene ved sikkerhedsstyrkerne, at tortur finder sted, de har også aktivt forhindret, at gerningsmændene bliver bragt til ansvar. Fiji har ratificeret FN-konventionen mod tortur og lovet at afslutte denne grusomme praksis, men det er en tom gestus, indtil der træffes afgørende foranstaltninger.”

Hun tilføjer: “Tortur ydmyger ikke kun offeret. Det nedværdiger også bødlen ved at udhule dennes menneskelighed. Hvis Fiji ønsker at bevare sit ry som en nation, der er kendt for sin naturlige skønhed, så må landet bringe disse forbrydelser til ophør.”

Tvungne tilståelser

Trusler og tortur bruges til at fremtvinge tilståelser. I et tilfælde, hvor fem mænd var anklaget for butikstyveri i Nadi, fik de gnedet knust chili på kroppen, hældt vand i ørerne, kastet store sten på ryggen og blev tæsket, indtil de tilstod.

I en række sager, som er fremhævet i rapporten, har domstolene fundet, at de anklagede er blevet tvunget til at underskrive tilståelser efter at være blevet tortureret af politiet. Vidner fra politiet erklærede overfor anklagerne, at de mistænkte løj. Men efter nærmere undersøgelse er flere af tilståelserne blevet afvist af dommerne. Ikke desto mindre, er der stadig stor risiko for, at mennesker, som klager over at være blevet tortureret, risikerer at blive dømt, fordi tvungne tilståelser får lov at stå til troende.

Vejen mod et torturfrit Fiji

Amnesty International skitserer i den nye rapport en række skridt, som Fijis myndigheder skal tage, for at opfylde deres internationale forpligtelser og befri nationen fra torturens svøbe.

Amnesty International opfordrer Fijis myndigheder til at oprette et uafhængigt tilsyn, gennemføre en reform af retsvæsenet, og sikre at bødlerne bliver retsforfulgt.

“Fijis myndigheder bør ikke anvende de væbnede styrker til politimæssige opgaver og militæret bør ikke være hævet over loven,” siger Kate Schuetze, Amnesty Internationals researcher i Stillehavsområdet. 


<!– wp:amnesty-core/block-list {"style":"grid","type":"custom","custom":[{"id":40744,"type":"post","excerpt":"

Nyhed: Myndighederne i golfstaten truer befolkningen med store bøder og op til tre år bag tremmer, hvis ikke de downloader en app, som skal spore kontakt til smittede personer.”,”featured_image_id”:39221,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/qatar-download-corona-app-eller-risiker-faengsel\/”,”title”:”Qatar: Download corona-app eller risiker fængsel”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40745,”type”:”post”,”excerpt”:”

Latinamerika er den farligste region i verden at være miljøaktivist i, og hvert år mister adskillige livet. Mød fire miljøforkæmpere, der sætter livet på spil for at sikre vandet, jorden og dyrenes overlevelse. “,”featured_image_id”:39242,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/farlig-kamp-for-naturen\/”,”title”:”Miljøforkæmpere under pres”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40743,”type”:”post”,”excerpt”:”

Nyhed: Børn, som slipper ud af terrorgruppen Boko Harams rædselsregime, bliver udsat for nye grove krænkelser af det nigerianske militær, afdækker Amnesty International i ny rapport.”,”featured_image_id”:39218,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/nigeria-brutale-overgreb-mod-tusindvis-af-boern-under-konflikten-i-nordoest\/”,”title”:”Nigeria: Brutale overgreb mod tusindvis af børn under konflikten i nordøst”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40741,”type”:”post”,”excerpt”:”

Ny rapport: Mangel på ordentligt beskyttelsesudstyr og repressalier fra myndighederne, hvis de udtaler sig kritisk om de usikre arbejdsforhold på hospitaler og plejehjem. Det er hverdagen for mange sundhedsarbejdere i Nord-, Central og Sydamerika, der har pandemien helt tæt på.”,”featured_image_id”:39209,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/beskyt-sundhedsarbejdere-mod-covid-19\/”,”title”:”Amnesty: Beskyt sundhedsarbejdere mod COVID-19″,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40739,”type”:”post”,”excerpt”:”

Verden over bruger autoritære statsledere og regimer coronakrisen til at tilrane sig yderligere magt. På Amnestys kontor i Ungarn kæmper de ansatte mod tilbagerulningen af menneskerettigheder i landet, hvor regeringen nu styrer ved hjælp af nødret uden udløbsdato.”,”featured_image_id”:39199,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/i-ly-af-krisen\/”,”title”:”I ly af krisen”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”}]} /–>