Vi har brug for en bedre og mere lige beskyttelse af alle flygtninge i Danmark. Derfor præsenterer Amnesty International, sammen med otte andre organisationer, fire bud på en mere fair flygtningepolitik.
Krigen i Ukraine har vist, at der i Danmark, både blandt Folketingets partier og i befolkningen, er hjerterum og stor vilje til at hjælpe, når folk er på flugt. Denne fremstrakte hånd er en påmindelse om, at den danske udlændingelov har stærkt brug for et gennemgribende serviceeftersyn, så ikke kun ukrainere, men alle flygtninge i Danmark behandles fair og humant.
Amnesty er gået sammen med Dansk Flygtningehjælp og otte andre organisationer om fire anbefalinger, der på mærkbar vis vil bidrage til en bedre beskyttelse af flygtninge i Danmark.