Fordomme spænder ben
Voldtægtsofre i Danmark, Norge, Sverige og Finland mødes med mistænkeliggørelse, fordomme og kønsstereotyper i retssystemet. Det viser en ny rapport fra Amnesty International, der sætter fokus på voldtægtsofre i de fire nordiske lande og deres manglende adgang til retfærdighed.
”I byretten spurgte de hele tiden, hvad jeg havde gjort galt, hvorfor jeg ikke forhindrede voldtægten. Hvor fuld jeg var, hvorfor jeg ikke råbte på hjælp, hvorfor jeg ikke prajede en taxa. Ingen spurgte den anklagede, hvorfor han fulgte efter mig, eller hvorfor han syntes, det var ok at følge mig rundt i byen og forhindre mig i at sætte mig ind i en taxa. Og i retten forsøgte forsvareren i høj grad at fremstille mig som en luder, som en der bare var liderlig”.
Ordene er ”Tiinas”, et voldtægtsoffer fra Finland.
Selvom vi er vant til, at både Danmark, Sverige, Norge og Finland ligger i top, når det handler om ligestilling, svigter alle fire lande piger og kvinder, der er blevet udsat for voldtægt. De færreste voldtægter meldes til politiet, endnu færre når for en dommer og kun et fåtal ender med dom.
Det viser en ny rapport fra Amnesty International ”Time for Change: Justice for Rape Survivors in the Nordic Countries”.
Forældet lovgivning
I rapporten beskriver Amnesty, hvordan gammeldags lovgivning og udbredte voldtægtsmyter og kønsstereotyper fører til lav retssikkerhed for voldtægtsofre i de fire nordiske lande.
For blot en måned siden udgav Amnesty en rapport, der fokuserede på problemerne i den danske voldtægtslov og praksis.
Den nye rapport udvider fokus til også at omfatte Sverige, Norge og Finland. Udover Sverige, der i 2017 vedtog en voldtægtslov, der bygger på samtykke, er landenes lovgivning forældet og i strid med internationale menneskerettighedskonventioner. Og for alle fire lande gælder det at fordomme og myter stadig florerer i retssystemet.
Voldtægtsmyter
Udover kritikken af lovgivningen i Danmark, Norge og Finland fortæller flere af rapportens interviewpersoner, hvordan de i mødet med retssystemerne har oplevet ydmygelser, fordomme og mistænkeliggørelse.
Finland. I en sag, Amnesty har gennemgået, frifandt en dommer i byretten de anklagede ved en gruppevoldtægt med begrundelsen: ”Fordi en seksuel partner siger ”nej, det vil jeg ikke” før et samleje eller imellem samlejer, er det ikke altid et tilstrækkeligt signal for den anden part, at samtykket og lysten til at fortsætte med at have sex ikke er der.”
Norge: Enstatsadvokat, som Amnesty interviewede til rapporten, udtalte: ”Jeg har en masse sager med studerende – ordentlige unge mænd, der har gjort noget dumt. Det er ikke nemt at dømme en studerende, der er kommet til byen for at få en god uddannelse, og som opfører sig pænt i retten. Han var fuld og liderlig og har gjort noget dumt.”
Sverige: Trods en opdateret lovgivninghersker der også her fordomme, der kan stå i vejen for voldtægtsofres adgang til retfærdighed. En ny undersøgelse viser, at omkring én ud af ti svenskere mener, at seksuel vold ofte sker, fordi ofret selv har fremprovokeret det.
Danmark: En gennemgang afvoldtægtssager viser, at beviser for fysisk vold er afgørende for, om en voldtægtssag fører til dom. Mange dommere lægger stor vægt på, hvor stor modstand offeret har ydet. I byretten i Viborg frifandt en dommer tre mænd i en sag om gruppevoldtægt og sagde: ”Selvom det kan konkluderes, at sagsøger under episoden på toilettet sagde ”Nej, jeg kan ikke”, gjorde hun ikke initiativ til at forlade toilettet eller råbe på hjælp eller på anden måde yde modstand”.
Oplysning er vejen frem
Fordommene både inden for og uden for retssystemet understreger, at lovgivning ikke gør det alene.
”Selvom lovgivningen er vigtig at have på plads, er det kun én del af løsningen på at beskytte voldtægtsofre bedre. Vi må sikre, at vores børn og unge fra en tidlig alder lærer om samtykke og frivillighed. Kun sådan får vi den seksuelle vold til at falde og sikrer, at voldtægtsofre mødes med respekt og værdighed, ” siger Helle Jacobsen.
Trods udfordringerne i de fire lande hæfter Amnesty sig dog ved det positive i at debatten om voldtægt og samtykke er begyndt at rulle. Debatten har ansporet flere og flere piger og kvinder, der er blevet udsat for voldtægt, til at stå frem og fortælle deres historie.
Kirstine Holst, der er gået aktivt ind i kampen for en bedre voldtægtslov, efter hun blev voldtaget af en ven, udtaler til Amnesty:
“Jeg håber, at den rejse, som begyndte den nat, jeg blev voldtaget, snart kulminerer i vedtagelsen af en samtykkebaseret voldtægtslov i Danmark. Denne oplevelse har vist mig, at når kvinder står sammen og modigt træder frem som aktivister, er forandring ikke kun muligt – det er uundgåeligt”.