Med tre unge hijabklædte piger i front trækker metalbandet Voice of Baceprot overskrifter i Indonesien. Bandet trodser de konservative kræfter, og selvom de får flere og flere fans, modtager de også hademails og dødstrusler.
Tekst: Johan Augustin, Foto: Jonas Gratzer
Firdda Kurnia skriger i mikrofonen, og fingrene følger på den elektriske guitar. Overfor, i det lille lydisolerede studie, ledsager Widi Rahmawati hende på bas. Euis Siti Aisyah sætter tempoet bag trommesættet. De tre 19-årige skolepiger, der kort forinden kom ind i øvelokalet, er forvandlet til rockstjerner.
Lydniveauet er øredøvende, men det ser ikke ud til at forstyrre bandmedlemmerne, der spiller uden ørepropper.
Firdda afskriver den kritik, bandet møder, som fordomsfuld. “Folk har en anden tankegang end os og derfor mener de, vores musik er forbudt. Vi er stadig muslimer, men religion er mellem mig og Gud,” forklarer hun.“Det hele handler om at give slip og komme helt ind i musikken,” siger Euis, mens hun lægger trommestikkerne væk. Firdda, Euis og Widi, dannede metalbandet Voice of Baceprot, eller VoB, for fem år siden på deres lokale muslimske skole i det vestlige Java nær byen Garut. Deres lærer og senere mentor Erza Satia, 39, introducerede dem for musikken og er i dag bandets manager.
Firdda og bassisten Widi går ofte i øvelokalet direkte efter skole. Inspirationskilderne er Red Hot Chili Peppers og Rage Against the Machine. Sociale medier er vigtige for, at VOC kan holde kontakt med deres fans. De tre unge kvinder er stjerner i deres hjemland, men deres musik hører også udenfor Indonesiens grænser.
Baceprot betyder højlydt på sundanesisk, det lokale sprog. Iklædt hijabs optræder gruppen rundt omkring i Indonesien og også internationalt. De beskriver sig selv som troende muslimer, der samtidig ønsker at spille rockmusik og være uafhængige.
”Vi lever i en fri verden, og vi skal være i stand til at udtrykke vores meninger”, siger forsanger og guitarist Firdda.
Men ikke alle er enige.
Pigerne har modtaget både hademails og dødstrusler fra konservative grupper, der anklager bandets musik for at være satanisk og upassende.
Men det stopper ikke bandet. Foruden live koncerter har VoB optrådt i TV og vundet fans over hele landet og endda uden for Indonesiens grænser. Også pigernes egne familier, som tidligere var mere restriktive, støtter nu op om deres døtres karrierevej.
Forsanger og guitarist Firdda er den mest fremtrædende i bandet og har taget lederrollen på sig. ’Frygt er bare en illusion’ står der på hendes trøje, et slogan hun ser ud til at følge.