Aldrig er så mange journalister blevet dræbt på så kort tid, som de journalister, der dækker Israels folkedrab i Gaza. I resten af verden er pressefriheden også truet. Fra USA til Pakistan bliver journalister bragt til tavshed, fængslet og bortført – blot for at udføre deres arbejde.
Et af de seneste angreb på pressefriheden i Gaza skete den 7. april 2025.
Her angreb de israelske styrker et medietelt ved Nassar Hospitalet i Khan Yunis fra luften. Billeder fra angrebet viser, hvordan lokale prøvede at redde journalisterne ud af det brændende telt. To blev dræbt og otte sårede.
De israelske styrker har udtalt, at angrebet var direkte målrettet freelancefotografen Hassan Eslayeh, som de anklager for at være terrorist.
Ifølge FN-eksperter har Israels angreb gjort Gaza til det mest dødelige og farlige sted for journalister i nyere historie.
70% af alle drab på journalister i 2024 blev begået af Israel
Perioden fra 7. oktober 2023 til i dag har været den mest dødelige periode for journalister, siden organisationen the Committee to Protect Journalists, CPJ, begyndte at indsamle data i 1992.
Mindst 176 journalister og mediemedarbejdere er blevet dræbt, siden Israel begyndte at bombe Gaza i oktober 2023. Heriblandt 168 palæstinensere, 2 israelere og 6 libanesere. Det viser de seneste tal fra CPJ fra den 30. april 2025.
Derudover er yderligere 93 palæstinensiske journalister blevet såret, to er savnet, mens 85 er blevet arresteret, alt imens de forsøgte at rapportere om Israels folkedrab i Gaza.
CPJ’s opgørelse viser, at 70% af alle drab på journalister i 2024 globalt blev begået af Israel.
Og de israelske magthavere er ikke de eneste, som gør journalisters arbejde farligt og svært.
Regeringer verden over tyer i stigende grad til autoritær praksis og bruger vage love og rå magt som våben til at undertrykke pressefriheden. Det viser Amnesty Internationals gennemgang på området.
Trump begrænser pressefriheden
I USA har præsident Trump taget alvorlige skridt i begrænsningen af ytrings- og pressefriheden. Blandt andet ved at udvælge, hvilke medier og journalister, der kan dække Det Hvide Hus. Før han blev valgt som præsident, sagsøgte han medierne CBS News og Des Moines Register for at offentliggøre historier, han ikke var enig i.
Og siden hen har han forhindret nyhedsbureauet Associated Press i at dække begivenheder i Det Hvide Hus, fordi han var uenig i deres redaktionelle beslutning om at sige: ”Den Mexicanske Golf” frem for: ”Den Amerikanske Golf”.
Samtidig har Trump opfordret medier til at fyre specifikke journalister for dækning, der ikke satte ham i et gunstigt lys. Han har også spøgt med at fængsle journalister som gengældelse. Han har skåret ned på finansieringen af offentlige tv-stationer, mens nedskæringerne af USAID også har påvirket nødhjælpsstøtten til journalister i fare.
Censur og undertrykkelse i Østeuropa
I dele af Østeuropa og Centralasien, hvor misinformationen også dominerer, er pressefriheden fortsat på tilbagegang.
I Georgien har journalister befundet sig i frontlinjen af regeringens angreb på fredelige demonstranter. Politiet er særligt gået efter at angribe journalister for at modvirke dækningen af protesterne og politivolden.
I Belarus er pressefriheden ikke- eksisterende. Uafhængige medier og oppositionsmedier er blevet tvunget i eksil, og over 40 journalister er fortsat fængslet.
Og i Rusland kriminaliseres uafhængige journalisters arbejde. Journalisternes arbejde ulovliggøres og styret tvinger dem på den måde ud af landet. Individuelle, uafhængige journalister bliver også angrebet, intimideret og beskyldt for at være udenlandske agenter.
Taleban fortsætter deres angreb på journalister
Afghanistan rangeres som et af de værste steder for pressefriheden.
Siden Taleban kom til magten i 2021 har de ulovliggjort og suspenderet medier. De har ulovligt tilbageholdt journalister, som er kritiske over for styret. Og de har pålagt journalister restriktioner, hvis de samarbejder med medier udenfor landet.
I november 2024 rapporterede FNs organ i Afghanistan (UNAMA) om brug af vilkårlige arrestationer, tortur, trusler og intimidering. Det var blevet brugt mod mindst 336 journalister og mediearbejder siden Talebans tilbagevenden i august 2021 og frem til september 2024.
I Pakistan forsvinder journalister
Journalister og aktivister bliver i stor stil bortført i Pakistan, hvis de taler højt om deres kritik mod regeringen. Mindst 10.078 journalister og aktivister er siden 2011 forsvundet ved tvang, og menneskerettighedsorganisationer mener, at tallet kan være meget højere.
Familier til de forsvundne bliver chikaneret, hvis de deltager i offentlige protester, eller åbent forsøger at lave kampagner for at finde deres savnede familiemedlemmer.
Den pakistanske straffelov kriminaliserer ikke tvangsforsvindinger, der ses som separeret fra lovovertrædelser som kidnapning og bortførelse. Retsvæsenet er ofte ude af stand til at holde sikkerhedstjenesterne ansvarlige.
Fængslet for at afsløre korruption
I Guatemala håndhæver retssystemet den politiske undertrykkelse.
Her har f.eks. journalisten Jose Rubén Zamora tilbragt over 1.000 dage i fængslet for at rapportere om statskorruption. Han er iblandt de hundredvis af guatemalanere, der bliver kriminaliseret alene for at bruge deres frie ret til at ytre sig.
Det går hårdt ud over journalister, ledere af oprindelige folk og menneskerettighedsforkæmpere,
Amnesty International arbejder for at styrke pressefriheden
Vi laver kampagner for journalister, der bliver uretfærdigt fængslet, mens vi fortsætter med at presse regeringer til at opretholde ytringsfriheden.