USAs behandling af fangerne i krigen mod terror har store menneskelige konsekvenser. Fangerne er ofte dybt traumatiserede og lider af posttraumatisk stress syndrom, og efter ophold på Guantánamo risikerer de stigmatisering og forfølgelse. Også familierne lider, konkluderer Amnesty i en ny rapport.
Det amerikanske fængsel i Guantánamo Bay på Cuba dømmer tusindvis af mennesker over hele verden til et liv med lidelse, pinsel og stigmatisering. Det er en af konklusionerne i en rapport, Amnesty i dag udgiver.
Rapporten “Guantánamo: Liv ødelagt for altid – Konsekvensen af tidsubestemt tilbageholdelse af fanger og deres familier” indeholder vidneudsagn fra adskillige forhenværende fanger og deres pårørende. Rapporten vurderer den nuværende tilstand for dem, der stadig er tilbageholdt på Guantánamo, blandt andet udviklingen i den igangværende sultestrejke.
Selvmord og sultestrejke
Femhundrede mænd af cirka 35 forskellige nationaliteter bliver tilbageholdt på Guantánamo. Mindst 12 fanger sultestrejker i øjeblikket, og der har været utallige selvmordsforsøg. Ingen af fangerne har fået lovligheden af deres tilbageholdelse prøvet ved en domstol. Ni bliver fortsat tilbageholdt, selvom de ikke længere betegnes som “fjendtlige kombattanter” af den amerikanske regering.
“Guantánamo er en barsk realitet for fangerne og for deres familier både under og efter tilbageholdelserne. På trods af internationale fordømmelser så fortsætter de amerikanske autoriteter med deres forsøg på at fratage de indsatte enhver ret til at prøve deres tilbageholdelse ved amerikanske domstole,” siger Susan Lee, leder af Amnesty Internationals amerikakontor.
“De krav, som de sultestrejkende Guantánamo fanger stiller, er ikke kontroversielle. De beder om, at deres rettigheder bliver respekteret i henhold til international lov. De beder om at blive løsladt, hvis de ikke kan blive anklaget for internationalt anerkendte lovbrud. Og de beder om, at organisationer som Amnesty International kan få adgang til dem,” siger Susan Lee.
Pinslerne standser ikke på Guantánamo
Amnesty International har samlet flere vidneudsagn, og de fortæller, at familier til nuværende eller forhenværende fanger i amerikansk varetægt har fået få eller slet ingen henvendelser fra Guantánamo. Nogle ved ikke hvor deres kære er, eller om de overhovedet er i live.
Amnesty Internationals rapport afslører, at pinslerne og sårene ikke ender med Guantánamo. Nogle fanger bliver blot ført til en ny tidsubestemt, ulovlig forvaring et andet sted. Andre oplever konstant chikane, vilkårlige anholdelser og mishandling, når de er sluppet ud af Guantánamo. Selv de, der er kommet tilbage til deres hjemland og er blevet genforenet med deres familier og venner, vil fortsat blive mindet fysisk og psykisk om deres tid på Guantánamo. Stemplingen som “fjendtlig kombattant” og “de værste af de værste” af præsident George W. Bush vil forblive hos dem resten af deres liv.
“Han er en anden person nu”
Nina Odizheva, mor til russeren Ruslan Odizhey, en forhenværende fange på Guantánamo, har beskrevet hvordan tiden i amerikansk varetægt uigenkaldeligt har ændret hendes søn: “Det ændrede ham…han er syg..han lever af medicin…han forsøger ikke at vise eller fortælle mig detaljer, så jeg ikke skal blive oprørt…han har ingen appetit…han er en anden person nu…”
“USA’s administration kan ikke bare ignorere konsekvenserne for de fanger, der er blevet sendt hjem til mere mishandling, ulovlig tilbageholdelse og stemplingen ved at være blevet omtalt som “den værste af de værste” af amerikanske myndighedspersoner.”
Amnestys opfordringer
Amnesty International kræver, at myndighederne i USA skal:
- Offentliggøre en liste over alle, der er holdes i fangenskab af USA på Guantánamo og andre steder.
- Retsforfølge eller løslade alle fanger på Guantánamo.
- Lukke Guantánamo og åbne alle amerikanske lejre, hvor fanger tilbageholdes for uafhængige undersøgelser.
- Undersøge alle påstande om tortur og mishandling af fanger i amerikansk varetægt.