Hadtalen i sportens verden er steget de seneste år, og det er et problem for både den enkelte, det går ud over, og for sporten generelt, advarer Amnesty. I stedet for at være det inkluderende fællesskab, sporten burde være, er der risiko for at flere og flere vil holde sig væk.
”Købekælling”. ”Manden er en Judas, en polsk luder”. ”Vi knepper din mor i Danmark”. ”Sorte svin du er til grin”.
Hadefulde udsagn som disse er desværre ikke usædvanlige på danske sportsmediers Facebooksider.
På lidt over tre år har danskerne skrevet over tre millioner kommentarer på sportsmediers Facebooksider. Ud af disse er omtrent 142.000 – eller hver 20. – et sprogligt angreb, og andelen af de grove kommentarer er steget fra 2021 til 2023. Særligt når det gælder fodbold er tonen voldsomt hård. Det viser en ny undersøgelse af online-had i sportsverdenen, som Amnesty International og Analyse & Tal står bag.
Særligt hårdt går det ud over kvinder, LGBTI+ personer og etniske og religiøse minoriteter, og det har konsekvenser både for sportsdebatten, men også helt generelt for vores ytringsfrihed, advarer Amnesty International.
”Omfanget og grovheden af disse hadefulde sproglige angreb i sportsdebatten er bekymrende. Ligesom når det gælder hadtale generelt, ved vi, at der er særlige grupper, som udsættes for mere had end andre. Og vi ved, at disse ofte føler sig presset til at forlade debatten og dermed også fællesskabet. Det får dermed konsekvenser for deres ytringsfrihed. Med en stigende hård tone i sportens verden, risikerer vi altså, at sporten ikke bliver det inkluderende fællesskab, som det er tiltænkt. Det bør vi tage alvorligt som samfund,” siger Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.
”Det nedbryder en”
Ifølge rapporten fra Analyse & Tal bliver det, der sker i den fysiske verden, afspejlet i den digitale. Når der bliver brændt et straffespark i en kamp, en klub sælges til en upopulær køber eller en skandale afsløres i fodboldverdenen, så trænger konflikterne ind på kommentarsporene på sportsmediers Facebooksider.
25-årige Nagin Ravand er en af dem, der selv oplever den stigende grove tone. Hun er fodboldtræner og står samtidig i spidsen for organisationen Globall, som skal få flere minoritetsetniske piger på fodboldbanen:
”Jeg bliver tit rystet, når jeg får hadefulde beskeder og kommentarer. Det skaber meget usikkerhed, og man begynder at stille spørgsmålstegn ved ting, man ikke plejer. Anerkendelse er jo også med til at gøre, at man får lyst til at fortsætte sit arbejde, og hadet gør derfor, at man nogle gange mister lysten. Man spørger sig selv, om man overhovedet har en plads, om ens stemme tæller ligeså meget som andres. Det nedbryder en”.
Hadtale er ikke kun et problem i sportens verden. Sidste år konkluderede en undersøgelse, Amnesty stod bag, at hadtale fører til, at 70 % af danskerne afholder sig fra at deltage i den demokratiske samtale i Danmark.
Især kvinder og minoritetsgrupper, som udsættes for hadtale, trækker sig fra den demokratiske samtale, og har dermed ikke mulighed for at udøve deres ytringsfrihed.
Samme undersøgelse viste, at 86 % mener, at hadtale er et alvorligt samfundsproblem. Som det ser ud i dag, bliver kun et fåtal af tilfælde af hadtale anmeldt til politiet og af de sager, der anmeldes, fører kun 8 procent til dom.
Omgivelserne bør sige fra
Amnesty International opfordrer til, at der fra flere forskellige side gøres mere for at modarbejde problemet med stigende hadtale i sportens verden:
”For at komme hadtalen til livs skal vi tænke på tværs af sektorer, niveauer og aktører. Det involverer både lovgivning i form af en bedre retssikkerhed for dem, der udsættes for hadtale, regulering af Tech-virksomheder, indsatser fra civilsamfund, foreninger og organisationer og mediers ansvar for at moderere kommentarspor, og ingen af disse kan stå alene.”
“Samtidig viser flere undersøgelser, at det gør ondt værre, hvis omgivelserne ikke siger fra, når de er vidne til had. Derfor er det essentielt, at der kommer mere fokus på vigtigheden af at sige fra – og på hvordan man så kan gøre det,” siger Vibe Klarup.
Amnesty Internationals undersøgelse er blevet til i samarbejde med Analyse & Tal og med støtte fra TrygFonden.