Et nyt lovforslag fra regeringen vil betyde, at transkønnede danskere i fremtiden ikke tvinges til at blive kastreret eller få en psykiatrisk diagnose for at kunne foretage et juridisk kønsskifte. Forslaget glæder Amnesty, som længe har arbejdet for at ændre lovgivningen i Danmark og for nylig udsendte en rapport om transkønnedes rettigheder.
At skifte køn er både en lang, besværlig og diskriminerende proces. Men bliver et nyt lovforslag fra regeringen som forventet vedtaget, når det i juni skal til afstemning, vil transkønnede ikke længere skulle have andres accept af, hvem de er
”Transkønnede vil kunne skifte juridisk køn med en erklæring. Det betyder først og fremmest, at de ikke skal have omgivelsernes, lægernes eller sygehusvæsenets accept af, hvem de er. Helt konkret skal transkønnede danskere ikke længere tvangskastreres eller have en psykiatrisk diagnose for at skifte juridisk køn,” siger Helle Jacobsen, kampagneleder i Amnesty Danmark.
Også minister for børn, ligstilling, integration og sociale forhold Manu Sareen, kalder i en pressemeddelse regeringens lovforslag for en sejr for den personlige frihed:
”Retten til at bestemme over eget liv og egen krop er en del af vores danske værdier og frisind. Det skal være muligt for alle – uanset køn, kønsidentitet og seksuel orientering – at leve det liv, vi hver især ønsker.”
Kastration og diagnose
I dag oplever transkønnede en række ubehagelig og ydmygende situationer i kontakten med myndigheder, paskontrol, skoler og andre institutioner. Her bliver de ofte nødt til i fuld offentlighed at redegøre for misforholdet mellem deres ydre fremtoning, såsom frisure og påklædning og deres personlige dokumenter som udviser et andet køn.
Sundhedsstyrelsen anerkender i dag kun et kønsskifte, hvis kastration er gennemført, og diagnosen transseksualisme foreligger. Først herefter underrettes CPR-kontoret, som udsteder et nyt cpr-nummer til den i overensstemmelse med det nye køn. Det nye CPR-nummer giver deusden adgang til nye personlige dokumenter som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelse med det nye køn.
Det nye lovforslag vil i stedet indføre en såkaldt erklæringsmodel. Her vil transkønnede kunne opnå juridisk kønsskifte, uden at der stilles krav hverken om kirurgiske indgreb, anden kønskorrigerende behandling eller om at diagnosen transseksualisme foreligger. Juridisk kønsskifte vil således alene være betinget af, at der indgives en ansøgning, som vedlægges en erklæring om, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.
Modellen kombineres med et krav om en refleksionsperiode på seks måneder fra ansøgningstidspunktet, hvorefter den pågældende skal bekræfte sin ansøgning, inden den kan imødekommes.
”Med det her skridt vil den danske regering løse mange af de problemer, som transkønnede har fortalt Amnesty om i vores rapport,” siger Helle Jacobsen:
”Vedtages lovforslaget, vil dansk lovgivning komme i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedsdomstols domspraksis.”
Transseksuelle, som har planlagt kastration med henblik på kønsskifte, er orienteret om de igangværende overvejelser om at ændre reglerne på området, oplyser justitsministeriet.