For your eyes only?

Hvilken beskedtjeneste beskytter bedst dit privatliv?

Vi har rangeret de 11 selskaber, der ejer verdens mest populære messaging apps – herunder Skype, Snapchat og Facebook Messenger – ud fra, hvor gode de er at beskytte dine personlige oplysninger og din ytringsfrihed.

Især har vi set på, om firmaerne anvender end-to-end-kryptering – en måde at gøre dine fotos, videoer og chats uforståelige for andre end dig og de mennesker, du kommunikerer med. 

Sådan klarede de sig:



Facebook

Messenger og WhatsApp ejes af Facebook, og de har tilsammen to milliarder brugere. Facebook er den virksomhed, der gør mest for at benytte kryptering, og er samtidig den virksomhed, som har størst transparens omkring brugen af kryptering. WhatsApp er den eneste app, der advarer brugerne, når end-to-end kryptering ikke anvendes i en bestemt chat. Messenger benytter ikke end-to-end-kryptering som standard og advarer ikke brugerne om, at nogle samtaler har svagere kryptering.

Score 73/100

 

Apple

Apple’s iMessage og Facetime apps scorede 67 ud af 100 points og benytter fuld end-to-end kryptering som standard. Apple har også taget et officielt standpunkt mod “krypterings-bagdøre” og offentliggør anmodninger fra regeringer, der ønsker adgang til brugernes data og kommunikation. Men virksomheden skal gøre mere for at underrette brugerne via den enkelte app, så det er tydeligt, hvornår deres oplysninger er beskyttet med end-to-end-kryptering, og hvornår de ikke er (f.eks. når du sender en besked til en ikke-iPhone-bruger).

Score 67/100

 

Telegram

Telegram Messenger er en beskedtjeneste med 100 millioner aktive brugere hver måned. Virksomheden brander sig selv som en sikker messaging app og står hårdt på vigtigheden af at beskytte brugernes privatliv samt ret til at ytre sig. Det kan derfor overraske, at selskabet ikke benytter end-to-end kryptering som standard, og at brugerne ingen advarsel får, når krypteringen er svagere.

Score 67/100

 

Google

Googles messaging apps er Allo, Duo og Hangouts. Duo er sikret med end-to-end kryptering, men det er valgfrit på Allo, og Hangouts tilbyder slet ikke muligheden. Google ligger dataanmodninger fra regeringer offentligt frem, og har taget skarpt afstand fra “kryptering-bagdøre”.

Score 53/100

 

Line

Line mobile messaging service har mere end 200 millioner aktive brugere dagligt, med flertallet i Japan, Indonesien, Thailand og Taiwan. Line scorer topkarakter for at levere end-to-end kryptering som standard i al kommunikation på deres messaging app. Dog gør virksomheden ikke nok for at informere brugerne om trusler mod menneskerettighederne i form af overvågning, og har ikke offentliggjort en transparensrapport.

Score 47/100

 

Viber Media

Viber messaging app har 700 millioner registrerede brugere og næsten 250 millioner aktive brugere dagligt. Virksomheden scorer topkarakter for at levere end-to-end kryptering som standard i al kommunikation. Men Viber Media offentliggør ikke en transparensrapport og fremlægger ikke detaljer om, hvordan krypteringen implementeres.

Score 47/100

 

Kakao

Det sydkoreanske selskab ejer KakaoTalk – en app med 49 millioner aktive månedlige brugere. I oktober 2014 kom selskabet under hårdt pres efter at have videregivet oplysninger om sine brugere til den sydkoreanske regering. Virksomheden har efterfølgende taget konsekvensen og implementeret kryptering, men ikke end-to-end kryptering som standard.

Score 40/100

 

Microsoft

Microsoft har ejet Skype siden 2011, og har nu 300 millioner aktive brugere. Skype har været i fokus for regeringers overvågning på verdensplan. Trods Microsofts stærke politiske engagement i menneskerettigheder og beskyttelsen af brugernes privatliv, benytter virksomheden stadig en svag form for kryptering på Skype.

Score 40/100

 

Snapchat

Den USA-baserede tjeneste anvendes af mere end 100 millioner mennesker hver dag. Selv om virksomheden har en skarp politik omkring retten til privatliv, gør Snapchat i praksis ikke nok for at beskytte sine brugere. Virksomheden har ikke udrullet end-to-end-kryptering og bør gøre mere for at informere brugerne om, hvordan virksomheden tackler trusler udefra – især da Snapchat beskeder ‘forsvinder’ efter de er sendt, hvilket kan give brugerne en opfattelse af, at kommunikationen er sikret.

Score 26/100

 

Blackberry

Blackberry Messenger har 100 millioner brugere og tilbyder kun end-to-end-kryptering som tilkøbsoption. Virksomheden har ikke lavet en offentlig forpligtelse til at sikre ytringsfrihed og offentliggør ikke, hvordan de implementerer sikkerhedsforanstaltninger og behandler data.

Score 20/100

 

Tencent

Tencent ejer de to mest populære messaging apps i Kina, WeChat og QQ, som befinder sig i bunden af ​​vores privacy scorecard. Virksomheden scorer nul ud af 100.

Virksomheden møder ikke et eneste af vores kriterier, og samtidig er Tencent den eneste af virksomhederne, som har undladt at tage afstand fra ”bagdøre”. Virksomheden har desuden intet officielt standpunkt imod udlevering af oplysninger på baggrund af statslige anmodninger.

Score 0/100



Det betyder

Vores kommunikation er under konstant trussel fra cyber-kriminelle, ondsindede hackere og uberettiget spionage af statslige myndigheder. Unge, aktivister og journalister, der deler personlige oplysninger via messaging apps, er særligt udsatte.

Mange af os deler personlige oplysninger om vores liv på disse apps, og vi har tillid til, at vores kommunikation kun bliver set af dem, vi har kommunikeret med.

Virksomheder, der ikke tager de nødvendige skridt for at beskytte vores kommunikation, svigter denne tillid.



Amnesty Internationals opråb

Amnesty International opfordrer virksomheder til at anvende end-to-end kryptering som standard. Vi opfordrer ligeledes teknologivirksomheder til tydeligt at informere brugerne om niveauet for den kryptering der anvendes på deres messaging-tjenester og til at offentliggøre, hvornår regeringer og efterretningstjenester kræver adgang til brugernes personlige data.