Polen er kåret som det værste land i Europa for seksuelle minoriteter. Hadefuld retorik fra politikere, LGBT-frie zoner, og manglende beskyttelse af Prides, har ført til demonstrationer i landet og højlydt kritik fra omverdenen.
”Den hadefulde kampagne mod LGBTI+ personer har skabt et klima af frygt og statschikane”.
Sådan lyder argumentet for, hvorfor organisationen ILGA-Europa for andet år i træk har kåret Polen som det værste land i Europa at være LGBTI+ person i.
Siden den nuværende regering, ledet af partiet Lov og Retfærdighed, trådte til i 2015, blev undertrykkelsen af LGBTI+ personer og kritiske røster i landet skærpet. Undersøgelser viser, at antallet af hadforbrydelser er steget til det dobbelte, men kun 16 procent af tilfældene bliver meldt til politiet.
Jaroslaw Kaczynski, der er formand for Lov- og Retfærdighedspartiet og vicestatsminister, har kaldt homoseksualitet for ”en trussel mod den polske identitet, mod vores land, dets eksistens og dermed også den polske stat”.
Aktivister i Polen forsøger at udfordre udviklingen, men de oplever, at myndighederne bruger retssager til at chikanere og lukke munden på dem – med store personlige og økonomiske konsekvenser til følge. Retssagerne betyder, at aktivisterne lever med den konstante trussel om at blive fængslet eller at skulle stille i retten, og det er med til at køre aktivisterne trætte.
Hadkampagne
Omkring 100 byer er i de senere år blevet erklæret for LGBT-fri zoner. Zonerne skal ifølge de lokale myndigheder forbyde promovering af homoseksualitet og andre seksuelle minoriteter særligt i områdernes skoler.
Homoseksualitet er en trussel mod den polske identitet, mod vores land, dets eksistens og dermed også den polske stat
Jaroslaw Kaczynski, formand for Polens regeringsparti
Andre steder bliver Prides forbudt med argumenter om sikkerhedshensyn. Og de steder, hvor paraderne endelig bliver afholdt, beskytter politiet ikke deltagerne godt nok mod angreb fra moddemonstranter.
I 2019 deltog en gruppe på under 1.000 personer i en Equality March i Bialystok, men blev angrebet af omkring 4.000 aggressive moddemonstranter, hvoraf flere tilhørte højreekstremistiske grupper. Da politiet ikke beskyttede paraden, blev deltagerne angrebet med flasker, brosten og fyrværkeri og fik råbt homofobiske slagord efter sig.
»Vi ved ikke, hvornår denne hadkampagne stopper. Biler med homofobiske slogans kører ustraffet på gaden, men det er os, der skal straffes og lide. Det er på grund af denne langvarige kampagne mod os, at jeg nu har det så skidt,” fortæller Jacek, der er mangeårig aktivist og arrangør af Equality March til Amnesty.
Familien som eneste rigtigt fællesskab
Andre byer har indført et familierettighedscharter, der blandt andet erklærer, at ægteskab kun kan foregå mellem mand og kvinde.
Charteret er udviklet af den konservative tænketank Ordo Luris, som har tætte bånd til regeringen. Ordo Luri har præsenteret dokumentet som et alternativ til Istanbulkonventionen (Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet), som tænketanken ser som en konvention, der ”underminerer familien under dække af at ville bekæmpe vold i familien”.
”SKPR (familierettighedscharteret, red.) er et positivt dokument, som har til formål at styrke familien som værende det vigtigste sociale fællesskab samt dens uafhængighed og forfatningsmæssige identitet,” siger Nikodem Bernaciak, der er analytiker i tænketankens juridiske afdeling, i et skriftligt svar til Amnesty.
Han fremhæver, at dokumentets mål er i overensstemmelse med den polske forfatning.
”Grundloven forpligter de offentlige myndigheder til at yde beskyttelse og omsorg for familien og for ægteskabet, som en forening af en kvinde og en mand, for moderskabet og forældreskabet. Ifølge grundloven er det ikke tilladt at inkludere homoseksuelle par i definitionen af ægteskab eller at give ægteskabsprivilegier til et borgerligt partnerskab,” siger Nikodem Bernaciak.
LGBT-frie zoner
De LGBT-frie zoner har bragt Polen på koalitionskurs med Europakommissionen, der mener at zonerne krænker EU’s lov om ikke-diskrimination på baggrund af seksuel orientering.
Biler med homofobiske slogans kører ustraffet på gaden, men det er os, der skal straffes og lide.
Jacek, arrangør af Equality March
Polens ombudsmand har også kritiseret de LGBT-frie zoner og sikret, at de i flere regioner er blevet rullet tilbage.
Igen har man dog fra myndighedernes side forsøgt at lukke ned for al kritik. En gruppe aktivister står bag hvad de kalder Atlas of Hate, en hjemmeside med et kort, der farvelægger Polen i grøn, gul og rød efter graden af deres homofobiske lovgivning. Gruppen har måttet forsvare sig i ikke mindre end syv stort set identiske injuriesager. Kamil Maczuga er en af stifterne bag projektet.
”Fordi vi ikke er en NGO, men bare er privatpersoner, hæfter vi personligt, og de kræver 20.000 zloty (ca. 33.000 kroner, red.) for hver sag,” fortæller Kamil Maczuga, en af stifterne af projektet.
Aktivisterne endte med at vinde sagerne, men regnede ud, af de var blevet tvunget til at møde op i retten op til 21 gange.
”Jeg tror ikke målet (for myndighederne, red.) var at vinde de her sager. Jeg tror, det var for at skræmme os,” siger Kamil Maczuga.
Forsvarer katolicismen
Ifølge historiker, forfatter og Polen-kender Vibe Termansen, er der en klar forklaring på den øgede hetz mod LGBTI+ personer i Polen. Der er nemlig tale om en nøje planlagt strategi fra regeringens side:
”Det er et helt klassisk nationalkonservativt projekt, som handler om at genrejse Polen som en stolt katolsk nation. Kristendommen fylder utroligt meget i det her projekt og fremhæves som en særlig polsk og europæisk værdi. Så når de forsvarer katolicismen, så forsvarer de både Polen, men også Europa”.
Vibe Termansen peger på, at udlandet er mindre vigtigt for regeringen, fordi det er hjemmepublikummet, man taler til:
”Det er bare os i Vesteuropa, der er nogle mærkelige ”woke” nogle, der ikke har forstået det, men kommer med vores LGBTI-rettigheder”.
Vibe Termansen fortæller, at man overordnet set kan opdele dem, der støtter regeringen, i to grupper:
”Den ene grupper er dem, der virkelig er enige i det socialkonservative projekt og er bange for, at Polen forsvinder; enten fordi russerne kommer, eller fordi der kommer den her farlige LGBTI+ ideologi fra Vesten, der vil smadre det, der er smukt og polsk. Den anden gruppe er dem, der er glade for de penge, som regeringen deler ud,” fortæller hun.
Amnesty har igen og igen lagt pres på Polens regering for at få dem til at beskytte landets LGBTI+ personer. Amnestys lokale kontor i Polen har i den grad brug for andre europæiske landes støtte og opbakning. Sådan står de stærkere, når de kæmper for, at Polens myndigheder overholder menneskerettighederne.