Alle uniformerede betjente i Danmark har nu fået et nummer på deres uniform for nemmere identifikation. Men Amnesty er ikke helt tilfreds.
Efter mange års diskussioner om behovet for ID-numre på betjentenes uniformer – og hvordan de skulle se ud – er det nu en realitet, at alle uniformerede betjente i Danmark skal bære et nummer på deres uniform. De såkaldte markeringsnumre skal sikre, at borgerne nemmere kan identificere den enkelte betjent ved eventuelle klagesager.
Politiet har tidligere meldt ud, at nummeret som i England skulle bestå af et bogstav efterfulgt af tre cifre, der ville blive sat fast på højre side af brystet for at gøre det mere synligt. I stedet er det endt med en løsning med et bogstav og fire cifre, der enten bliver sat fast med velcro på skulderstropperne eller på forsiden af den skudsikre vest.
Og selv om Amnesty er glad for, at ID-numrene endelig er hæftet på politiuniformerne, er juridisk konsulent Claus Juul ikke helt tilfreds.
”Man kommer nu med numre, som helt unødvendigt indeholder et bogstav og fire cifre i stedet for et bogstav og tre cifre, som ville have været rigeligt til at sikre mange numre at vælge imellem – og som ville have været nemmere at huske for borgerne. Samtidig ser vi et lille og ikke særligt læsbart skilt – som oveni købet på en række uniformer sidder med forsiden vendt ud mod siden i betjentens skulderstrop. Det betyder, at man ikke kan læse det, når man står foran betjenten. Hvor er det ærgerligt at få ret i sin skepsis”, siger han.
Politiforbundet har været tøvende over for at indføre nummerordningen, da man har været bekymret for, om betjentene kunne blive udsat for personlig hetz eller chikane. Når politiet vælger at anvende velcro-numre, er det med den begrundelse, at de kan udskiftes, hvis en betjent skulle blive chikaneret, og de kan tages af i ekstraordinære situationer. Undersøgelser fra lande, der har indført mærkning af politiets uniformer, har dog vist, at nummereringen ikke har ført til øget chikane mod betjentene.