Afghanske kvinder sætter deres liv på spil, når de kæmper for deres rettigheder. Amnesty International kritiserer i ny rapport både den afghanske regering og det internationale samfund for at vende kvinderettighedsforkæmperne ryggen.
Bilbomber og granatangreb i hjemmet er kendte trusler for kvinderettighedsforkæmpere i Afghanistan. Til trods for lovgivning, der skal sørge for kvinders sikkerhed, mangler der både politisk vilje og midler fra den afghanske regering for at sikre kvinders rettigheder, konkluderer Amnesty i en ny rapport.
”De sidste 14 år har afghanske kvinder kæmpet for deres rettigheder, og mange har betalt med deres liv. Det er skandaløst, at den afghanske regering overlader kvinderne helt til sig selv på et tidspunkt, hvor det er farligere for dem end nogensinde før”, siger Salil Shetty, der er generalsekretær i Amnesty International.
Han kritiserer samtidig det internationale samfund for at vende det blinde øje til Afghanistan. ”Vi kan simpelthen ikke svigte dette land og dem, der har risikeret deres liv for menneskerettighederne”, siger Salil Shetty.
Trusler fra flere sider
En af de kvinder, der hver dag risikerer både sit og sin families liv på grund af sit arbejde med kvinders rettigheder, er Shab Bibi. Hun er minister for Ministeriet for Kvinders rettigheder.
”Hver dag, når jeg tager hjemmefra, tænker jeg, at jeg måske ikke kommer hjem i live. Mine børn er lige så skræmte som jeg for, om jeg bliver Talibans næste mål”, siger Shab Bibi til Amnesty International.
De mange dødstrusler, Shab Bibi har modtaget, har tvunget hende til at flytte til en anden del af landet. Hendes to forgængere – Najia Sediqi og Hanafi Safi – blev begge dræbt med få måneders mellemrum i 2012, til trods for at de gentagende gange havde bedt myndighederne om beskyttelse.
Selvom Taliban står bag de fleste angreb på kvindelige rettighedsforkæmpere, udgør også regeringen og magtfulde lokale ledere en stor trussel for kvinderne. De kvinder, der anmelder voldelige overgreb, risikerer både trusler og stigmatisering.
”Truslerne kommer nu fra alle sider”, siger en afghansk kvinderettighedsforkæmper til Amnesty. ”Det er svært at identificere fjenden: Det kan være familie, sikkerhedstjenester, Taliban eller politikere”.
Lov beskytter ikke
En lov fra 2009, der skal beskytte kvinder mod vold, har kun haft en begrænset effekt. Amnesty peger i rapporten ”Their Lives On The Line” på, at manglende politisk vilje til at implementere loven betyder, at de embedsmænd, der skal sikre kvinders rettigheder, er underbemidlede og mangler støtte til at udføre deres job.
”Den afghanske regering vender det blinde øje til de trusler, kvinderettighedsforkæmpere møder”, siger Amnestys researcher i Afghanistan Hori Mosadiq. ”Regeringen er nødt til at sørge for, at kvinderettighedsforkæmperne beskyttes, de kan ikke bare ignorere dem”.
Læs også: “De mener det, de truer med, så jeg frygter det værste nu”
Internationalt ansvar
Siden 2001 har internationale regeringer søsat en række projekter i Afghanistan, der skal sikre kvinders rettigheder. Effekterne har i mange tilfælde været kortsigtede, og Amnesty frygter, at resultaterne vil blive yderligere begrænset i takt med, at internationale tropper har forladt Afghanistan.
”Afghanistan står overfor en meget usikker fremtid, og det er uden tvivl det mest kritiske tidspunkt i landets nyere historie. Det internationale samfund må fortsat påtage sig sine forpligtigelser, og den afghanske regering kan ikke fortsat ignorere sine menneskeretslige forpligtigelser ”, siger Salil Shetty.
I rapporten ”Their Lives On The Line” opfordrer Amnesty blandt andet det internationale samfund til at støtte udviklingen af det juridiske system i Afghanistan økonomisk og til at støtte afghanske kvinderettighedsforkæmpere i udsatte områder.