USA er ansvarlig for et angreb, hvor 168 mennesker blev dræbt på en skole i Iran. Det viser ny dybdegående dokumentation fra Amnesty International.
Ifølge beviser, som Amnesty International har indsamlet, blev en skolebygning i Minab i Hormozgan-provinsen i Iran direkte ramt sammen med 12 andre bygninger i et tilstødende område tilhørende Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC).
Det peger på en manglende evne fra de amerikanske styrkers side til at tage de nødvendige forholdsregler for at undgå civile skader under udførslen af angrebet, hvilket er et alvorligt brud på international humanitær ret.
Skoler skal være steder for sikkerhed og læring for børn. I stedet blev denne skole i Minab et sted for massedrab
Erika Guevara-Rosas, seniordirektør for research, Amnesty International
Det faktum, at skolen var et direkte mål, og at bygningen tidligere havde været en del af IRGC-komplekset, rejser bekymring for, at amerikanske styrker kan have stolet på forældede efterretninger og undladt at opfylde deres forpligtelse til at gøre alt for at verificere, at det tilsigtede mål var et militært mål.
“Dette grusomme angreb på en skole med klasseværelser fyldt med børn er en kvalmende illustration af den katastrofale og fuldstændigt forudsigelige pris, som civile betaler under denne væbnede konflikt. Skoler skal være steder for sikkerhed og læring for børn. I stedet blev denne skole i Minab et sted for massedrab. De amerikanske myndigheder kunne og burde have vidst, at det var en skolebygning. Angreb på et beskyttet civilt objekt, såsom en skole, er strengt forbudt under international humanitær ret,” siger Erika Guevara-Rosas, der er Amnesty Internationals seniordirektør for research.
De amerikanske myndigheder har annonceret en undersøgelse af angrebet, og de skal nu sikre, at den bliver upartisk, uafhængig og gennemsigtig.
Undersøgelser af angrebet skal tage højde for efterretningsindsamling og -vurderinger, beslutninger om målet og forholdsregler for angrebet, samt hvordan kunstig intelligens kan være blevet anvendt for derigennem at vurdere, hvordan beslutningen om at angribe blev truffet.
Hvis der foreligger tilstrækkelige beviser, bør kompetente myndigheder retsforfølge enhver person eller personer, der mistænkes for at have et strafferetligt ansvar. Ofrene og deres familier har ret til sandhed og retfærdighed og bør modtage fuld erstatning, herunder rehabilitering og erstatning for civile skader.
Dette grusomme angreb på en skole med klasseværelser fyldt med børn er en kvalmende illustration af den katastrofale og fuldstændig forudsigelige pris, som civile betaler under denne væbnede konflikt
Erika Guevara-Rosas, seniordirektør for research, Amnesty International
“Hvis personerne bag angrebet ikke var i stand til at identificere bygningen som en skole og alligevel gennemførte angrebet, tyder det på grov uagtsomhed i planlægningen af angrebet og peger på en skammelig efterretningsfiasko fra det amerikanske militærs side samt en alvorlig overtrædelse af den humanitære folkeret. Hvis USA på den anden side var klar over, at skolen lå ved siden af IRGC-komplekset og alligevel gennemførte angrebet uden at tage alle tilgængelige forholdsregler – såsom at angribe om natten, hvor skolen ville have været tom, eller at advare de civile, der sandsynligvis ville blive berørt – svarer det til et uforsvarlig vilkårligt angreb, der dræbte og sårede civile, og som skal efterforskes som en krigsforbrydelse, ” siger Erika Guevara-Rosas og tilføjer:
“Så vidt det er muligt, skal de iranske myndigheder straks sørge for, at der ikke befinder sig nogen civile i nærheden af militære mål. De skal desuden tillade uafhængige observatører adgang til landet. Og så skal de genoprette internetadgangen for at sikre, at de 92 millioner mennesker i Iran har adgang til livreddende information og kan kontakte deres kære.”

Shajareh Tayyebeh Elementary School blev ramt om morgenen den 28. februar 2026. Der gik både piger og drenge på skolen. De blev undervist på separate etager.
Vores analyse af videoer og billeder af missilangrebet mod det tilstødende IRGC-kompleks og af missilrester offentliggjort af statslige medier i Iran indikerer, at et amerikansk-fremstillet Tomahawk-missil sandsynligvis blev brugt til angrebet. Tomahawk-missiler bruges udelukkende af de amerikanske styrker i denne konflikt.
Skolen blev individuelt ramt som led i et angreb på 12 andre bygninger i det tilstødende IRGC-kompleks. Det giver anledning til alvorlige bekymringer om, at den kan være blevet angrebet baseret på forældede efterretninger. Avisen The New York Times rapporterede den 11. marts 2026, at en foreløbig undersøgelse foretaget af det amerikanske militær har vist, at angrebet på skolen skyldtes afhængighed af forældede data.
Enhver brug af kunstig intelligens øger risikoen for sådanne fejl. Den 11. marts 2026 bekræftede US Central Command (CENTCOM), at USA brugte avancerede kunstige intelligensværktøjer til at behandle store mængder data relateret til operationerne.
FAKTA: Sådan har vi gjort
Amnesty Internationals Evidence Lab har analyseret over 30 satellitbilleder af skolen og det tilstødende område tilhørende Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC), inklusiv billeder taget efter angrebet samt billeder, der er mere end ti år gamle.
Vi har analyseret 28 videoer og 30 fotos offentliggjort online, herunder billeder, der viser angrebet på IRGC-komplekset, fotografier af ammunitionsrester og videoer og billeder, der viser redningsindsatsen og bjærgningen af lig fra stedet. En uafhængig retsmedicinsk patolog har hjulpet med yderligere analyser.
Vi har også gennemgået officielle udtalelser udstedt af myndighederne i Iran, Israel og USA samt statslige og uafhængige medier.
Vi har desuden interviewet tre personer bosat uden for landet med kendskab til situationen i Minab, skolen og angrebet: En lærer, en indbygger fra Minab og en baluchisk menneskerettighedsforkæmper.
Vi har desværre ikke været i stand til at tale direkte med vidner og ofrenes familier på grund af den bevidste internetnedlukning, som iranske myndigheder har indført siden 28. februar 2026.
Børn og lærere dræbt og såret
Ifølge amerikanske embedsmænd begyndte luftangreb fra israelske og amerikanske styrker den 28. februar 2026 over hele Iran kl. 9.45 lokal tid.
I et medieinterview fortalte guvernøren i Hormozgan-provinsen, Mohammad Ashouri, at Shajareh Tayyebeh Elementary School i Minab blev ramt en time inde i militæroperationen, kl. 10.45 lokal tid.
Ifølge de iranske myndigheder blev 168 mennesker dræbt i angrebet.
Den 3. marts 2026 meldte Mizan News Agency, at mindst 110 skolebørn var blandt de døde, heriblandt 66 drenge og 54 piger. Derudover blev 26 lærere og fire forældre dræbt. Den 7. marts 2026 offentliggjorde myndighederne så en collage med billeder af 119 dræbte børn.
På grund af den igangværende internetnedlukning og manglende adgang til landet for at inspicere stedet og interviewe berørte personer, kan vi ikke uafhængigt bekræfte antallet af dræbte.
Skolen lå ved siden af et militært område
Skolen ligger i Shahrak-e Al-Mahdi-kvarteret i Minab ved siden af et kompleks, der tilhører Seyyed al-Shohada Asif Missile Brigade i IRGC’s flådestyrke, som er ansvarlig for kystforsvaret langs det sydlige Iran.
Komplekset er en militær installation under IRGC og indeholder flere bygninger. Der er også en medicinsk facilitet ved navn Shahid Absalan Specialist Clinic, som tilhører IRGC Navy Health Command, inden for området.
Vores analyse af satellitbilleder fra 2013 viser, at den nuværende skolebygning tidligere lå inden for IRGC’s område. Men satellitbilleder fra 2016 viser, at skoleområdet, som lå i den nordøstlige del af området, nu var blevet fysisk adskilt fra IRGC-området ved hjælp af mure og tre separate indgange.
Satellitbilleder taget i 2017 og 2018 viser, at området og væggene er malet med detaljer og farver, der ligner andre skoler i området. Mellem 2023 og 2025 viser to satellitbilleder – taget på skoledage – også tegninger på jorden og personer ved indgangene.
Ifølge vores oplysninger tjente skolebygningen tidligere som kommandohovedkvarter for IRGC-komplekset, før den blev omdannet til en skole. Vi har dog ikke kunnet fastslå præcis hvornår, at bygningen blev omdannet til skole.



Satellit- og videoanalyse af angrebene
Satellitbilleder fra kl. 10.23 lokal tid den 28. februar 2026 viser, at skolen og IRGC-området stadig stod uden synlige skader på det tidspunkt.
Ifølge iranske embedsmænd fandt angrebet sted kl. 10.45.
Videoer, der blev lagt online kl. 11:49 og 12:00, viser tyk røg, der stiger op fra retningen af IRGC-komplekset.
Analyse af satellitbilleder den 2. og 4. marts viser ødelæggelse på stedet for skolen og IRGC-komplekset. Satellitbilleder fra 4. marts 2026 viser, at den vestlige halvdel af skolebygningen er ødelagt med en stor bunke murbrokker synlig. Der er desuden skader på mindst 12 bygninger inden for det tilstødende IRGC-område. Skolebygningen ligger omkring 74 meter fra den nærmeste bygning, som blev ramt i det tilstødende IRGC-område.


Ud over satellitbilleder viser flere videoer offentliggjort den 28. februar 2026 de umiddelbare eftervirkninger af angrebet på skolen.
En video fra skolens område viser de farvestrålende malede vægge, der adskiller skolen fra IRGC-området. På skolens vestlige side ser bygningen ud til at være stort set kollapset til murbrokker. Den østlige side står stadig, men er stærkt beskadiget, og der stiger tyk røg op indefra.
Videoer og billeder offentliggjort online viser, at skolegården hurtigt bliver fyldt med adskillige mænd og kvinder. Andre videoer viser, at redningsindsatsen blev udført af det iranske Røde Halvmåne – men også af andre, herunder mænd iført grønne og brune camouflageuniformer, der ligner IRGC’s og dets Basij-bataljoners.

Flere videoer viser dusinvis af støvede børnerygsække samlet i ét område, nogle plettet med det, der ligner blod. I en video ses kvinder sidde ved siden af rygsækkene og græde, mens en gravearbejder rumler i baggrunden.
En anden video fanger flere personer, der står omkring murbrokkerne, hvor en del af et lig er synligt under murbrokkerne. Ifølge en retsmedicinsk patolog, som vi i Amnesty International har konsulteret, ser det ud til, at underarmen er blevet revet af. Størrelsen på hånden og underarmen, sammenlignet med de voksne mænd, der ses på optagelserne, indikerer, at de sandsynligvis tilhører et barn.
I en video optaget senere på eftermiddagen ser man en mand stående i murbrokkerne og holde en afskåret hånd og underarm. Ifølge retsmedicineren er hånden og underarmen dækket af støv og flænger, der stemmer overens med traumer forårsaget af en eksplosion. Den stammer desuden med stor sandsynlighed fra et barns krop.
En video optaget inde i et af klasselokalerne viser murbrokker, der dækker borde og bænke. Vinduesrammerne, de grønne bænke og vægdekorationerne, der ses på optagelserne, matcher stilen fra andre steder på skolen, hvilket indikerer, at den ødelagte del af bygningen blev brugt til skolegang.
De amerikanske myndigheder kunne og burde have vidst, at det var en skolebygning. Angreb på et beskyttet civilt objekt, såsom en skole, er strengt forbudt under international humanitær ret
Erika Guevara-Rosas, seniordirektør for research, Amnesty International
En video offentliggjort den 8. marts 2026 af statsmediet Mehr News Agency i Iran og verificeret af Amnesty International viser et missilnedslag på IRGC-komplekset. Nærmere analyse af optagelserne indikerer, at missilet med stor sandsynlighed er et amerikansk-produceret Tomahawk krydsermissil, identificerbart på dets karakteristiske vinger og store firkantede finner.
Baseret på optagelserne ramte dette specifikke missil dog ikke skolen. Men videoen viser også en sky af grå røg fra den nordøstlige del af området, som kan stamme fra enten skolen eller de tilstødende bygninger i IRGC-komplekset.
Den 9. marts 2026 offentliggjorde den statslige tv-station Islamic Republic of Iran Broadcasting (IRIB) billeder af, hvad der ligner missilrester, som stemmer overens med et Tomahawk-missil. IRIB oplyste, at billederne viser »resterne af et amerikansk missil, der ramte børnene på Minab-skolen«.
Selvom disse missilrester yderligere bekræfter, at dele af komplekset blev ramt af mindst ét Tomahawk-missil, er Amnesty International ikke i stand til uafhængigt at verificere, om skolen var mål for lignende ammunition.
Under en pressebriefing i Pentagon den 2. marts 2026 bekræftede den amerikanske Joint Chiefs of Staff, Dan Caine, at den amerikanske flåde havde affyret Tomahawk-missiler den 28. februar 2026 i det sydlige Iran.
Under en anden pressebriefing den 4. marts 2026 delte Dan Caine et kort, der viste steder, der blev ramt af amerikanske og israelske styrker i de første 100 timer af den militære intervention, hvilket inkluderede Minab.
Da han blev spurgt om angrebet på skolen, sagde forsvarsminister Pete Hegseth, at Pentagon efterforsker hændelsen.
Under en pressebriefing den 9. marts 2026 – som svar på et spørgsmål fra en journalist om et Tomahawk-missil, der sandsynligvis ville ramme skolen – hævdede USA’s præsident Donald Trump, at “Iran eller en anden” var ansvarlig for angrebet.
Den 10. marts 2026 bekræftede en talsmand for Det Hvide Hus, at undersøgelserne af skoleangrebet var i gang, og at det amerikanske forsvarsministerium vil offentliggøre en fuld rapport.
Fakta om International humanitær ret
Folkeretten kræver, at parterne i en konflikt til enhver tid skelner mellem kombattanter og militære mål på den ene side og civile og civile objekter på den anden side. Det er forbudt direkte at angribe civile og civile objekter, såsom skoler. Kun kombattanter og militære mål kan være mål for angreb.
Parterne i en konflikt skal også respektere forsigtighedsprincippet, som kræver, at de konstant passer på at skåne civile og civile genstande under militære operationer, herunder ved at tage alle tilgængelige forholdsregler for at undgå eller minimere utilsigtet tab af civile liv, skader på civile og skade på civile genstande under angreb.
Det betyder, at de skal gøre alt, hvad de kan, for at verificere, at målene er militære mål, herunder at udføre grundig og opdateret efterretningsindsamling samt analysere og verificere al tilgængelig information om et mål. De skal droppe et angreb, hvis det på noget tidspunkt under planlægningen bliver tydeligt, at målet ikke er et militært mål, eller at angrebet ville være uforholdsmæssigt.
Parterne i en konflikt skal desuden tage alle tilgængelige forholdsregler ved valg af våben, taktikker og angrebsmetoder, herunder tidspunktet, med det formål at undgå eller minimere utilsigtet skade på civile og skade på civile genstande. De skal desuden give en effektiv forudgående advarsel om angreb, der kan påvirke civilbefolkningen, medmindre omstændighederne ikke tillader det.
Derudover kræver international humanitær ret, at parterne i en konflikt tager alle tilgængelige forholdsregler for at beskytte civilbefolkningen og civile objekter under deres kontrol mod angreb. Det inkluderer at fjerne, så vidt muligt, civile og civile genstande, så de ikke er i nærheden af militære mål.
Derfor burde de iranske myndigheder ikke have placeret skolen i en bygning ved siden af et IRCG-kompleks, som under en væbnet konflikt er kvalificeret som et militært mål.
De iranske myndigheder udnytter ofrene og deres familier til propaganda
Vidnesbyrd og videooptagelser indsamlet af Amnesty International afslører, at de iranske myndigheder tvang nogle af de dræbte børns familier til at deltage i begravelsesceremonier, der ikke var i overensstemmelse med deres traditioner, og brugte traumatiserede overlevende børn til statslig propaganda.
Ifølge en af vores kilder informerede myndighederne familierne om, at alle de dræbte børn ville blive begravet i en enkelt, statsorganiseret massebegravelse den 3. marts 2026. Her ville shiamuslimske bønner blive reciteret, på trods af at nogle af ofrene og deres familier kommer fra Irans sunnimuslimske baluchi-minoritet, som praktiserer andre religiøse ritualer.
Da nogle familier udtrykte ønske om at afholde begravelser i overensstemmelse med deres egne religiøse traditioner, sagde myndighederne, at dette ikke ville blive tilladt.
Myndighederne har også taget overlevende børn med til ruinerne af deres skole og filmet dem til propagandaformål, på trods af deres synlige skader og traumer.
I en video, der blev offentliggjort online den 5. marts 2026, interviewer en journalist to tydeligt fortvivlede piger, der ser ud til at være mellem syv og 11 år gamle, og beder gentagende gange det yngste barn om at nævne sine venner, der blev dræbt, og hvilke hun elskede mest. Den unge pige nævner sine venner og siger, at hun elskede dem alle, og tilføjer, at en af hendes venners mor, som var lærer, også blev dræbt, før hun bryder sammen i gråd.
I en anden video bliver en 10-årig pige med synlige sår i ansigtet interviewet om drabet på hendes 11-årige bror under den store begravelsesceremoni. Interviewet blev efterfølgende sendt på statslige medier den 6. marts 2026.
Denne brug af sørgende familier og traumatiserede overlevende kan forårsage alvorlig mental smerte og kan i sidste ende krænke forbuddet mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling.

