Amnesty Internationals eksperter svarer på de mest udbredte spørgsmål i forbindelse med konflikten.
Hvad mener Amnesty om den resolution, som FN’s Menneskerettighedsråd vedtog den 23. juli?
Amnesty International hilser resolutionen velkommen. Etableringen af en undersøgelseskommission er helt i tråd med Amnestys anbefalinger. Vi noterer os, at formuleringen giver kommissionen mulighed for at undersøge overtrædelser af folkeretten begået af alle parter i den nuværende konflikt.
Undersøgelseskommissionen udgør en vigtig mulighed for at bryde den onde cirkel af vedvarende straffrihed for forbrydelser i henhold til folkeretten, der er blevet begået i Israel og de besatte palæstinensiske områder (OPT).
For at være effektiv må undersøgelseskommissionen være grundig, uafhængig og upartisk, og undersøge krænkelser begået af alle parter i konflikten.
Den skal have tilstrækkelige ressourcer og have ubegrænset adgang til alle relevante områder. Amnesty International opfordrer alle stater – herunder alle EU-medlemsstater, der undlod at stemme om beslutningen – at samarbejde med kommissionen, som det er påkrævet.
Hvad er de vigtigste forpligtelser for parterne i konflikten i henhold til international humanitær lov?
Under en væbnet konflikt skal alle parter – hvad enten der er tale om statslige eller ikke-statslige væbnede styrker – overholde den humanitære folkeret, som har til formål at beskytte civile ved at regulere adfærden og fremfærden fra alle aktører under kamphandlingerne.
Alle stater har også fortsat en forpligtelse til at respektere international menneskerettighedslovgivning under en konflikt. Ifølge den humanitære folkeret, skal alle sider i en væbnet konflikt skelne mellem militære mål og civile personer og civile strukturer. Der må kun foretages direkte angreb på militære mål.
Bevidste angreb på civile personer eller civile strukturer – såsom boliger, medicinske faciliteter, skoler, eller statslige bygninger, der ikke bliver brugt til militære formål er forbudte og udgør krigsforbrydelser.
Vilkårlige og overdrevne angreb (hvor det sandsynlige antal civile ofre eller skader på civil ejendom opvejer de forventede militære fordele, der kan opnås) er også forbudt. Alle parter skal tage alle nødvendige forholdsregler under de militære angreb for at minimere skaden på civile.
Dette omfatter at give civile effektive advarsler forud for angrebene og annullere eller suspendere et angreb, hvis det bliver klart, at målet er civilt eller at angrebet vil være ude af proportioner. Alle parter skal også træffe alle gennemførlige forholdsregler for at beskytte civile under deres kontrol mod virkningerne af kamphandlingerne.
For eksempel skal de stridende parter undgå at udsætte civile for fare ved opbevare ammunition i, og igangsætte angreb fra civilt befolkede områder.
Hvilke mønstre af menneskerettighedskrænkelser fra de israelske styrker i Gaza-striben har Amnesty identificeret siden Israel iværksatte ”Operation Protective Edge” den 8. juli 2014?
Israelske styrker har gennemført angreb, der har dræbt hundredvis af civile ved hjælp af både præcisionsvåben som dronemissiler samt med ammunition såsom artilleri, der ikke kan målrettes præcis i meget tætbefolkede boligområder, såsom Shuja’iyyeh. De har også direkte angrebet tusindvis af hjem.
Israel synes at vurdere, at hjem, hvor der bor mennesker med tilknytning til Hamas udgør legitime militære mål – en vurdering, der ikke er i overensstemmelse med den humanitære folkeret.
Adskillige medicinske faciliteter og ikke-militære statslige bygninger i hele Gaza-striben er også blevet ødelagt eller beskadiget. FN har rapporteret, at en af deres skoler, der gav ly til fordrevne i al-Maghazi flygtningelejren i det centrale Gaza ved mindst to lejligheder er blevet ramt af angreb foretaget af de israelske styrker.
En anden lignende skole, der gav ly til familier i Beit Hanoun i det nordlige Gaza blev angrebet den 24. juli. Denne gang blev mindst 15 civile dræbt og mange blev sårede. FN har opfordret til en øjeblikkelig undersøgelse.
Selvom de israelske myndigheder hævder, at de løbende advarer civilbefolkningen i Gaza om forestående angreb, er der et klart mønster i forhold til, at disse advarsler ikke udgør ”effektive advarsler”, som de er beskrevet i international humanitær lovgivning.
Hvad er Amnesty Internationals holdning til den vilkårlige affyring af raketter og morterer fra Gaza foretaget af væbnede palæstinensiske grupper? Har væbnede palæstinensiske grupper i Gaza foretaget andre handlinger siden 8 juli 2014, der overtræder den humanitære folkeret?
Ifølge den israelske hær har Hamas militære fløj og andre væbnede palæstinensiske grupper affyret over 1.700 raketter ind i Israel fra den 8.-18. juli og snesevis af raketter fortsætter med at blive affyret hver dag. Tre civile i Israel er blevet dræbt. Boliger og andre civile ejendomme i Israel er blevet beskadiget.
Den humanitære folkeret forbyder brugen af våben, der i deres natur er vilkårlige. De raketter, der er blevet affyret fra Gaza ind i Israel kan ikke rettes præcis mod et bestemt mål og deres anvendelse krænker derfor den humanitære folkeret. Affyring af denne type raketter og morterer truer også civile palæstinensere inde i Gaza-striben og på Vestbredden.
Udtalelser fra flere ledere af væbnede palæstinensiske grupper viser også, at de ikke har nogen skrupler over at lancere angreb på civile, og at de i virkeligheden udfører sådanne angreb med hensigten at dræbe og såre civile israelere. Angreb, der direkte er rettet mod civile, og vilkårlige angreb, der dræber eller sårer civile, udgør krigsforbrydelser.
Når det israelske militær har advaret beboerne i et bestemt område i Gazastriben og opfordret dem til at evakuere området, betyder det så, at de opfylder deres forpligtelser i forhold til at beskytte civilbefolkningen i henhold til international humanitær lov?
Effektivt varsel til civile er kun én af de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, der er påkrævede for at minimere skader på civile.
Israel har givet advarsel i mange tilfælde, men disse advarsler har manglet centrale elementer for at gøre dem effektive – herunder klare tidslinier og informationer om, hvor det er sikkert at flygte hen. Derudover har disse advarsler ikke været fulgt op af sikring af flugtveje og passende tid til at flygte før påbegyndelsen af et angreb.
Der har været flere meldinger om dødelige angreb, der blev igangsat for tidligt, uden at de civilie har haft tid til at handle.
Under alle omstændigheder fritager udstedelsen af en advarsel ikke en angribende aktør for sine forpligtelser til at skåne civile, bl.a. ved at træffe alle andre nødvendige forholdsregler for at minimere civile tab og skader på civile strukturer.
Israels fortsatte blokade af Gaza-striben og de egyptiske myndigheders lukning af grænseovergangen i Rafah, da kamphandlingerne begyndte, betyder, at civilbefolkningen i Gaza ikke har haft mulighed for at flygte til nabolandene.
De israelske myndigheder hævder, at Hamas og andre væbnede palæstinensiske grupper bruger civile palæstinensere i Gaza som “menneskelige skjolde”. Har Amnesty fundet nogle beviser for, at dette har fundet sted under de igangværende kamphandlinger?
Amnesty International overvåger og efterforsker løbende disse beskyldninger, men har på nuværende tidspunkt ikke kunne finde beviser for, at civile palæstinensere forsætligt er blevet brugt som levende skjold af Hamas eller andre væbnede palæstinensiske grupper i løbet af de nuværende kamphandlinger til at ”beskytte” militært personel eller militært udstyr fra israelske angreb.
Under tidligere konflikter har Amnesty dokumenteret, at væbnede palæstinensiske grupper har gemt ammunition og affyret raketter fra boligområder i Gaza-striben i strid med Den humanitære folkeret.
Der har været rapporter om, at Hamas under den nuværende konflikt har opfordret beboerne i Gaza til at ignorere israelske advarsler til at evakuere. Men disse opfordringer kan også være motiveret af et ønske om at minimere panik og fordrivelse.
I alle tilfælde er sådanne opfordringer ikke det samme som at instruere bestemte civile til at forblive i deres hjem som “menneskelige skjolde” for krigere, ammunition eller militært udstyr.
Selv om der rent faktisk direkte blev brugt ”menneskelige skjolde” er israelske styrker ifølge international lov stadig forpligtet til at beskytte disse civile.
Der er rapporter om, at israelske styrker har brugt flechetter i den aktuelle militæroperation i Gaza-striben. Hvad er Amnesty Internationals position om brugen af flechetter? Har det israelske militær brugt flechetter i Gaza før?
Flechetter er 3.5cm lange, sylespidse stålpinde med fire finner på enden. Mellem 5.000 og 8.000 af disse små spyd bliver indkapslet i bomber. Bomberne eksploderer i luften og spreder flechetter ud over et område på omkring 300m x 100m. Flechetter er designet til at blive brugt mod stor samlinger af infanteri eller mod hele delinger af soldater i det åbne. De udgør i sagens natur en meget høj risiko for civile, når de bliver fyret i tætbefolkede boligområder.
Lokale menneskerettighedsgrupper har rapporteret tilfælde, hvor civile under ”Operation Protective Edge” i Gaza er blevet dræbt og såret af flechetter.
Amnesty International har endnu ikke været i stand til verificere konkrete tilfælde under de igangværende kamphandlinger, men har tidligere dokumenteret israelske styrkers brug af flechetter under for eksempel ”Operation Cast Lead”, der direkte resulterede i drab på civile, herunder børn.
Flechetter er ikke specifikt forbudt i forhold til den humanitære folkeret, men de bør aldrig bruges i tætbefolkede områder.
Hvad opfordrer Amnesty International det internationale samfund til at gøre?
Alle stater (især nøgleleverandører, for eksempel USA for Israel), skal suspendere alle overførsler af våben, ammunition og andet militært udstyr og teknologi til begge sider, indtil der ikke længere er en betydelig risiko for, at sådanne genstande vil blive anvendt til alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret eller alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.
Denne suspension bør også omfatte alt indirekte eksport via andre lande, overførsel af militærkomponenter og teknologier og enhver mæglervirksomhed, der vil fremme sådanne overførsler.
Medlemsstaterne bør anvende rapporten fra FN’s undersøgelsesmission fra 2009 om konflikten i Gaza og den kommende rapport fra undersøgelseskommissionen, der modtog et mandat fra FN’s Menneskerettighedsråd den 23. juli. som et grundlag for at udøve universel jurisdiktion til at undersøge og retsforfølge forbrydelser i henhold til folkeretten ved de nationale domstole.