”Jeg opgav at tælle de døde”

”Hver gang en bølge ramte os, faldt to eller tre mennesker i vandet. Bådens forende kom så højt op, at de bagerste faldt i vandet. På det tidspunkt var vi kun 30 tilbage i båden, og kun den ene side af båden kunne holde sig flydende. Vi klamrede os til et reb, fordi vi sad i vand til navlen. Pludselig var vi kun fire tilbage. Vi sad der hele natten i regnen. Ved solopgang faldt to mere i vandet”. 

Det fortæller malinesiske Ibrahim på 24 år til Amnestys researcher, der har interviewet de overlevende på Lampedusa. 

Ibrahim er én af de omkring 400 mennesker, der lørdag den 7. februar 2015 gik ombord på én ud af i alt fire både, der skulle sejle dem fra Libyen. Kun 105 af dem overlevede turen over Middelhavet, og selv efter redningen døde yderligere 29 af kulde. 
 

Lamin, der også er fra Mali, fortæller, at det ekstreme vejr med temperaturer omkring frysepunktet, regn og hagl kostede menneskeliv ombord på bådene:

”Alle var bange. Mange ombord døde, måske fordi de manglede mad eller vand. Jeg opgav at tælle de døde. Da et stort skib kom for at redde os, var vi kun syv tilbage. Under redningen foldede vores båd sig på midten og sank med alle ligene ombord”, siger han. 

De fire både fra Libyen sejlede ifølge den italienske kystvagt direkte mod døden. Vejrudsigten for den del af Middelhavet varslede hårdt vejr hele den efterfølgende uge med bølger på otte meters højde. Menneskesmuglerne, der arrangerede turen, havde heller ikke sikret, at der var nok benzin til de små motorer til hele turen. 
 

”Vi var 107 ombord på båden til at begynde med”, fortæller Lamin og fortsætter: 

”De høje bølger kastede båden op og ned. Jeg så tre mennesker falde i vandet. Ingen kunne hjælpe dem. De prøvede at få fat på båden, men de kunne ikke”. 

Da den italienske kystvagt modtog et nødopkald tidligt på eftermiddagen søndag den 8. februar, befandt bådene sig 120 sømil (222 km) fra Lampedusas kyst. 
 

”Kan du forestille dig, hvad det vil sige at tilbagelægge den afstand i en 18-meter lang båd i bølger, der er otte eller ni meter høje? Vi frygtede for vores besætnings liv”, siger chefen for redningsaktionen.

“Når vinteren er ovre, og flere vil flygte over Middelhavet, er vi ikke i stand til at redde dem alle, hvis vi fortsat er de eneste, der går ud på havet”. 

 

De nyeste tal fra FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, viser, at der i januar 2015 var 60 procent flere, som tog den farlige rejse over Middelhavet sammenlignet med januar sidste år. Alene søndag den 15. februar 2015 reddede den italienske kystvagt 2.225 mennesker i land.

Kystvagtens redningsaktion foregik i fire patruljebåde. Amnesty har tidligere kritiseret, at EU ikke har sikret et redningsprogram, der svarer til det italienske eftersøgnings- og redningsoperation Mare Nostrum, der ikke længere er i brug. Ifølge Amnestys researcher Matteo de Bellis er det muligt, at flere liv kunne have været reddet, hvis kystvagten havde haft bedre ressourcer. 
 

”Den italienske kystvagts reagerede beundringsværdigt og med ekstraordinært personligt mod på nødopkaldet til trods for de farlige vejrforhold. Det er umuligt at vide, hvor mange liv de kunne have reddet med bedre ressourcer, men dødstallet havde sandsynligvis været lavere”, siger han.  

Beboere og embedsmænd på Lampedusa er rystede efter de seneste tragedier, der har ramt øen.
 

”Når de døde kommer ind, føler jeg, vi har tabt. Vi undrer os over, hvorfor intet ændrer sig. Europa er fuldkommen fraværende – man behøver ikke være en ekspert i politik for at se det”, siger Lampedusas borgmester Giusi Nicolini til Amnesty. 

EUs nuværende kystbevogtningsprogram Triton har ikke til formål at eftersøge og redde mennesker i internationalt farvand. 

Amnesty frygter, at det vil koste menneskeliv og opfordrer EU til at sikre en fælles eftersøgnings- og redningsaktion langs de ruter, som flest migranter og flygtninge følger, når de krydser Middelhavet. 

”Det er en simpel ligning – når antallet af mennesker, der tager den farlige tur over Middelhavet, stiger, og de ressourcer, der bliver brugt på at redde dem, falder, så vil flere mennesker dø”, siger John Dalhuisen, der er programleder for Amnesty i Europa og Centralasien.