En tvungen tilståelse er i praksis stadig den nemmeste måde for Kinas politi at sikre en domfældelse. Amnesty International kan i en ny rapport dokumentere, at det kinesiske retssystem til trods for reformer fortsat hviler tungt på tortur og tvungne tilståelser. Selv advokater, der forsøger at rejse sager om tortur, risikerer at ende i politiets torturkamre.
Som tidligere anklager og advokat i Beijing havde Tang Jitian i forvejen oplevet en række sager, hvor tilståelser var fremkommet under tortur.
Men da han i marts 2014 sammen med tre andre advokater satte ud for at undersøge et uofficielt såkaldt ”sort fængsel” i Jiansanjiang, endte han selv i et torturkammer, fortæller han til Amnesty:
”I detentionen blev jeg først bundet til en jernstol, slået i ansigtet, sparket på mine ben, og slået så hårdt i hovedet med en plasticflaske fyldt med vand, at jeg mistede bevidstheden”, fortæller Tang Jitian, som sammen med sine kollegaer blev tilbageholdt af det lokale politi.
I detentionen fik Tang Jitian senere en hætte trukket over hovedet, hænderne låst i håndjern bag ryggen og blev hængt op i håndleddene, mens politiet tæskede ham. Ifølge advokaten blev også hans kollegaer udsat for tortur.
”Når selv advokater kan ende med at blive tortureret af politiet, er der ikke meget håb for almindelige tiltalte kinesere”, siger Patrick Poon, Kina-researcher ved Amnesty International.
590 sager analyseret
Til trods for at den kinesiske regering siden 2010 har fremhævet en række reformer af landets kriminallov som fremskridt for menneskerettighederne, er tortur og tvungne tilståelser stadig en indgroet praksis i det kinesiske retsvæsen.
Det dokumenterer Amnesty International i rapporten ”No End in Sight”, som bygger på interviews med 37 praktiserende advokater fra forskellige dele af Kina.
Dertil har Amnesty gennemgået 590 sager mellem januar og september 2015, hvor retten har skulle tage til stilling til, om påståede tvungne tilståelser kunne indgå i bevisbyrden. Kun i 16 tilfælde valgte dommeren at se bort fra tilståelserne, selvom det i både kinesisk og international ret er pålagt anklagemyndigheden at bevise, at tilståelser er fremkommet på lovlig vis.
”Hvis den kinesiske regering seriøst ønsker at forbedre menneskerettighederne, må den begynde at stille landets lovhåndhævere til ansvar, når de begår overgreb”, siger Patrick Poon.
”For politiet er en tvungen tilståelse stadig den nemmeste måde at sikre en domsfældelse. Så længe advokater ikke kan gøre deres arbejde uden frygt for repressalier, vil tortur forblive ude af kontrol”.
Hemmelige detentioner tilladt af loven
Over de seneste to år har myndighederne i stigende grad anvendt en ny form for detention, i loven kendt som ”overvågning i en udpeget beliggenhed”.
Under denne lov er det tilladt for myndighederne at tilbageholde mistænkte i sager om terrorisme, bestikkelse eller statens sikkerhed på en hemmelig beliggenhed i op til seks måneder uden kontakt til omverdenen.
Som et led i regeringens klapjagt på menneskerettighedsaktivister er 12 advokater og aktivister lige nu tilbageholdt i disse hemmelige detentioner på baggrund af anklager om statssikkerhed. Amnesty betragter alle 12 som i alvorlig risiko for tortur og mishandling og opfordrer den kinesiske regering til omgående at løslade dem og droppe anklagerne.
Torturen i det kinesiske retsvæsen forekommer, ifølge eksperter som Amnesty har interviewet, især i detentionen før retssagerne, og ofte i politiske sager, der involverer dissidenter, etniske minoriteter eller omhandler religiøse aktiviteter.
Brug for reformer
I næste uge skal Kina i Geneve stå skoleret for i FN’s anti-tortur-komité. Forud for eksaminationen har regeringen hævdet, at den ”altid har støttet advokater i at udføre deres pligter”.
På baggrund af rapporten retter Amnesty International en række anbefalinger til den kinesiske regering, som bør:
- Sikre, at advokater kan udføre deres arbejde uden chikane, trusler, vilkårlige anholdelser og frygt for arrestation, tortur, mishandling og kriminel retsforfølgelse.
- Sikre, at udtalelser afgivet under tortur eller anden mishandling ikke kan indgå som bevis i retslige processer.
- Bringe den kinesiske lov, politik og praksis i overensstemmelse med international ret, som forbyder tortur og mishandling.