Klimakrisens virkelighed – fra Bangladesh til Canada

©Romy Arroyo Fernandez/NurPhoto

Sommeren 2022 var Europas varmeste sommer til dato. Det skyldtes klimaforandringer, der blandt andet medfører hedebølger. Men det er ikke kun Europa, der rammes. Her er syv steder i verden, hvor klimakrisen også fører til en global krise for menneskerettighederne.

Bangladesh

Bangladesh var et af de første lande, der måtte se klimaforandringerne i øjnene og allerede i 2005 fremlagde myndighederne sit National Adaptation Programmes of Action til UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change). Det er især de marginaliserede befolkningsgrupper, Dalit og Munda, der rammes hårdest af klimaændringerne, da de bor i kystområderne i det sydvestlige Bangladesh, og derfor er truet af vandstigning.

Den øgede vandstigning medfører flere udfordringer. For eksempel finder saltvandet vej til landbruget og de vandveje, hvor befolkningen får rent drikkevand, hvilket resulterer i vandbårne sygdomme såsom diarré og dysenteri. Beboerne forsøger derfor at gemme det rene vand til drikkelse og kan blive nødt til at bade, vaske op og vaske tøj i saltvand. En beboer fortalte Amnesty: “Børnene her har adskillige sygdomme såsom eksem og knuder. Dette skyldes hovedsageligt tilsaltning af vandet, vi bader i”. Derudover lider mange kvinder af skedesvamp grundet en kombination af salt-kontamineret vand og uhygiejniske levevilkår.

De, der bor nær kystlinjen, er også i høj sikkerhedsrisiko under monsunsæsonen, hvor hjem og afgrøder ødelægges af cykloner og oversvømmelser. Monsunsæsonen skader desuden fiskeriet, som udgør en stor del af befolkningens indkomst, og nogle kan føle sig nødsaget til at låne penge for at overleve miljøkatastrofen.

Honduras

I Honduras er områderne Punta Ratón, Cedeño, Guapinol og Pueblo Nuevo i høj grad eksponeret for klimaforandringer. Her er fiskere især udsatte, da klimaforandringerne, der medfører ekstremt vejr i form af stormfloder og oversvømmelser, reducerer mængden af fisk i havene og udskyder fiskeriet med flere dage eller uger.

Fisk er for mange hovedindtægtskilden, og da landbruget i høj grad er ødelagt grundet saltvand i forbindelse med vandstigningen, er det også den eneste lokale kilde til mad. Af denne årsag føler flere af beboerne sig nødsaget til at rydde mangroveskov for at overleve, hvilket yderligere bidrager til miljøbelastningen.

Klimaforandringerne påvirker også beboernes ret til bolig. I Cedeño er kystlinjen siden 2012 gået fra 65m til 108m, og beboerne regner med, at de grundet vandstigningen vil være hjemløse om 10-15 år. Områderne er i høj grad oversvømmelsestruet, og en af beboerne i Pueblo Nuevo fortalte, at de ”venter på, at hvilken som helst tidevandsbølge forårsager oversvømmelse eller drukner [dem] mens [de] sover”.

Senegal

De seneste år har den smalle halvø Langue de Barbarie hvert år mistet fem til seks meter strand. Omkring 80.000 personer er bosat i Langue de Barbarie, herunder i fiskeriområderne Guet Ndar, Goxou Mbathie og Ndar Toute, som er i risiko for oversvømmelse og kystødelæggelse.

Fattigdom er meget udbredt i områderne, og mange senegalesere er afhængige af fiskeri for at tjene penge, men fiskene er blevet færre. Det skyldes blandt andet overfiskning, og nogle senegalesiske fiskere har set sig nødt til at sejle længere ud på havene nær nabolandene for at kunne finde fisk, hvilket i nogle tilfælde har ført til, at de er blevet anholdt.

Med manglen på fisk, tilsaltning af ferskvandet og oversvømmelser har den senegalesiske regering påpeget risikoen for Saint-Louis’ økonomiske sammenbrud ansporet af klimaforandringerne. Dette kan forøge fattigdommen og resultere i, at flere vil emigrere til Europa og USA.

Canada

Canadas kolonialistiske historie påvirker i dag stadig oprindelige folks rettigheder. For eksempel ejer de lokale myndigheder i Quebec stadig de oprindelige folks nedarvede områder. Dette gælder blandt andet Pessamit-befolkningen, som er en del af de oprindelige Innu Nation-samfund.

Ved at områderne er statsejede reservater, kan provinsregeringen også støtte minearbejde, skovdrift, og hydroelektrisk udnyttelse, der sammen med klimaforandringerne negativt påvirker økologien i de områder, hvor Pessamit-befolkningens bor. Den stigende temperatur gør, at kystisen smelter, og dermed bliver kystområder i højere grad udsat for stormbølger, som fremskynder kystødelæggelser.

Disse forandringer påvirker både befolkningens traditionelle levevis og dyrelivet i området. Rydningen af træer har medført, at karibu-rensdyr, der for Pessamit-befolkningen er et helligt dyr, er blevet til en truet dyreart. Éric Kanapé, der er biolog, miljørådgiver for Pessamit-samfundets område og ressourcer, fortæller: ”Det er virkelig et vigtigt dyr. Hvis der ikke er flere karibuer, så tror jeg, at der vil være fare for, at Innuerne også vil forsvinde”.

Rusland

De oprindelige folk i den arktiske region Jakutien (eller republikken Sakha), som er et af de koldeste beboede steder på Jorden, har også måtte se klimaforandringer i øjnene. De begrænses i deres adgang til fiskeri, jagt og at vogte rensdyr. Klimaforandringerne viser sig især i temperaturstigningen, der de seneste år er steget med omkring 2 – 3ºC. Dette medfører blandt andet at det kan være svært at forudse vejret:

”I 60’erne forstod vi tydeligt sæsonerne – hvis det var forår, var det forår, hvis det var vinter, var det vinter. Og nu forstår vi det ikke; om vinteren kan vi ikke afgøre, om foråret er kommet, og det regner i midten af vinter og er varmt, tøbruddet om vinteren er dramatisk. Klimaet forandrer sig”, udtalte en af beboerne.

Og de varmere temperaturer medfører også, at færre arealer er dækket af is, hvilket får isbjørne til at bruge mere tid på land, og dermed tvinges rensdyrhyrder til at forlade kysten.

Fiji

Klimaforandringerne har også fundet vej til Fiji i form af cykloner, oversvømmelser og tørke. Og jo varmere dagene er, jo sværere er det også at gro de traditionelle afgrøder, som for mange udgør maden og indtægten. Mange af husene i områderne er dårligt bygget og kan ikke klare selv de svageste cykloner, og der kan dermed være behov for tilflugtssteder.

I disse situationer oplever mange marginaliserede grupper, herunder LGBTQI+ personer, diskrimination. En af beboerne fortalte Amnesty: ”For de af os, der allerede er marginaliserede, forværres den ulighed og uretfærdighed, som vi oplever. Sexarbejdere, LGBTQI og hjemløse er nogle af de mest påvirkede med mangel på adgang til ressource”.

Østrig og Schweiz

Europa er også blevet konfronteret af klimaforandringerne, og i sommeren 2022 oplevede kontinentet sin varmeste sommer. Hedebølger er en af de farligste ekstreme vejrbegivenheder, og to lande, der især har været mærket af de dette, er Østrig og Schweiz. Her er gennemsnitstemperaturen steget med 2ºC, og har medført ekstremt varme dage og nætter. Østrig kan forvente, at antallet af varme dage årligt vil stige med op til 60 eller 80, hvis ikke der bliver foretaget effektive initiativer til at dæmpe klimaforandringerne, mens Schweiz kan forvente, at antallet af varme dage vil fordobles for hver ekstra grad, der føjes til gennemsnitstemperaturen.

De grupper, der rammes hårdest, er ældre, hjemløse og folk med funktionsnedsættelser og dårligt helbred. Folk med rygmarvsskader kan for eksempel have svært ved at regulere deres kropstemperatur gennem sved, og andre folk med sygdomme, der for eksempel påvirkes af Uhtoffs fænomen, får forværrede symptomer, når de overophedes. I 2021 rejste en 42-årig østrigsk mand en retssag mod Østrig, Mex M v. Austria, da klimaforandringerne forringer hans tilstand. Han fortalte Amnesty:

”Hedebølgerne påvirker mig. Det bliver varmere oftere nu… Mine begrænsninger kommer fra min sygdom og ikke fra klimaforandringer. Men klimaforandringerne påvirker min førlighed endnu mere. Ved at påvirke min førlighed er mange andre ting også påvirket. Mit sociale liv er stærkt begrænset på grund af det… Jeg kan ikke komme så nemt hvor som helst længere”.