Kønsapartheid: ”I kan frarøve mig mit øje, I kan frarøve mig min krop, men I kan ikke frarøve mig mit håb”

Det internationale samfund har fejlet, når det kommer til at anerkende og adressere institutionaliseret og systematisk undertrykkelse af kvinder, piger og LGBTI+ personer. Derfor opfordrer Amnesty International nu til, at såkaldt kønsapartheid anerkendes som en forbrydelse under international lov.

Den iranske journalist og kvinderettighedsaktivist Masih Alinejad slår hovedet på sømmet:

”Prøv at tænke på, hvis det var dig – her i Danmark og i Vesten – der på grund af dit køn blev smidt ud af skolen, blev fyret, nægtet adgang til et stadium og sågar dræbt, bare fordi du viste dit hår frem. Det er en forbrydelse i Iran – du bliver dræbt for at vise dit hår.”

Men det iranske præstestyre kan ikke retsforfølges internationalt for systematisk at fratage kvinder og piger deres fundamentale rettigheder.

”Vi er i det 21. århundrede, og systematiske forbrydelser mod kvinder er stadig ikke en forbrydelse i international lovgivning. Apartheid er udelukkende baseret på race, og jeg mener, at definitionen på apartheid skal bredes ud til også at indeholde køn, så vi – afghanske og iranske kvinder – kan stille vores undertrykkere til ansvar,” siger Masih Alinejad.

Amnesty International bakker op om Masih Alinejad og andre modige menneskerettighedsforkæmperes kamp for at få kønsapartheid skrevet ind i international lovgivning, så dem, der begår overgrebene, kan blive retsforfulgt for deres fulde forbrydelse.

Definitionen på apartheid skal bredes ud til også at indeholde køn, så vi – afghanske og iranske kvinder – kan stille vores undertrykkere til ansvar

Masih Alinejad, iransk kvinderettighedsaktivist

Rom-statutten, som er det juridiske fundament for Den Internationale Straffedomstol (ICC), definerer forfølgelse på baggrund af køn som en forbrydelse mod menneskeheden. Men som Amnesty Internationals generalsekretær Agnès Callamard udtrykker det:

”Forfølgelse alene dækker ikke fuldt ud omfanget og rækkevidden af ​​systemisk dominans eller den institutionaliserede og ideologiske karakter af de overgreb, der kan blive begået under et apartheidsystem.”

Aktivister fra Iran og Afghanistan i forening

Iranske Masih Alinejad (tv) og Shukria Barakzai (th) fra Afghanistan er begge flygtet fra deres hjemland, fordi Irans præstestyre og afghanske Taliban undertrykker kvinder og aktivister, der kæmper for kvinders rettigheder. På billedet besøger de Amnesty International Danmarks kontor i forbindelse med deres kampagne om at få kønsapartheid anerkendt som en forbrydelse i international lov. FOTO: Amnesty International Danmark

Sammen med den tidligere afghanske politiker Shukria Barakzai besøgte iranske Masih Alinejad for nylig Danmark, hvor de blandt andet førte kampagne for at få kønsapartheid anerkendt som en forbrydelse i international lovgivning.

I begge lande bliver kvinder undertrykt på baggrund af deres køn.

Kan I huske, da jeres soldater var i Afghanistan. I stod for solidaritet, I støttede uddannelse, kvinders rettigheder og menneskerettighederne. Gør det igen.

Shukria Barakzai, tidligere afghansk politiker, til os danskere

”Det er svært at forstå den pris, kvinder betaler i Afghanistan. De bliver udslettet. Bare fordi de er piger eller kvinder, har de ikke lov til at gå på universitet, have et job – eller blot have en drøm. Taliban-regimet er i gang med en systematisk udslettelse af afghanske kvinder. Det er kønsapartheid,” siger Shukria Barakzai.

Hun har en klar besked til os her i Danmark:

”Kan I huske, da jeres soldater var i Afghanistan. I stod for solidaritet, I støttede uddannelse, kvinders rettigheder og menneskerettighederne. Gør det igen. Brug jeres stemme. Det er det samme Afghanistan, og selvom jeres soldater ikke længere er der, regner jeres tidligere allierede stadig med jer. Skuf dem ikke!”

Begge kvinder er en del af den globale kampagne endgenderapartheid.today, der arbejder for, at kønsapartheid bliver anerkendt i international lovgivning, og som støttes af kvindelige aktivister og allierede over hele verden.

”Der er kvinder i kampagnen, som har mistet deres ene øje, og som er blevet voldtaget i fængslet. De siger til regimerne i Iran og Afghanistan: ’I kan frarøve mig mit øje, I kan frarøve mig min krop, men I kan ikke frarøve mig mit håb.’ Vi vil sætte en stopper for kønsapartheid,” siger Masih Alinejad med hævet stemme og tydelig kampgejst.

Hun har selv måtte flygte fra Iran på grund af sin fredelige kamp for kvinders rettigheder og bor i dag i USA, hvor hun får politibeskyttelse.

Verden må langt om længe anerkende begrebet kønsapartheid for fuldt ud at kunne beskytte kvinder, piger og LGBTI+ personer under international lov

Agnès Callamard, generalsekretær, Amnesty International

Amnesty International opfordrer til, at FN inddrager kønsapartheid i arbejdet med udkastet til en ny konvention om forbrydelser mod menneskeheden.

“Verden må langt om længe anerkende begrebet kønsapartheid for fuldt ud at kunne beskytte kvinder, piger og LGBTI+ personer under international lov. Vi skal samle indsatsen og udrydde denne afskyelige forbrydelse, uanset hvor den finder sted,” siger Agnès Callamard.

Lykkedes det af få kønsapartheid anerkendt som en international forbrydelse, vil det sende et vigtigt signal til såvel afghanske som iranske piger og kvinder, mener iranske Masih Alinejad:

”De vil vide, at de ikke er alene.”

Fakta om kønsapartheid

Kønsapartheid er systematisk undertrykkelse baseret på køn, for eksempel mod kvinder, piger og LGBTI+ personer. Der findes ingen officiel definition af kønsapartheid, men Amnesty International opfordrer til, at definitionen diskuteres i forbindelse med, at kønsapartheid skrives ind i national og international lov.

Den forbrydelse, som kommer nærmest kønsapartheid i den eksisterende internationale lovgivning, er kønsbaseret forfølgelse. Men kønsbaseret forfølgelse dækker ikke den systematiske undertrykkelse, som for eksempel det iranske præstestyre og det afghanske Taliban-regime gør sig skyldig i over for piger og kvinder.

At anerkende kønsapartheid som en forbrydelse under international lov vil sende et vigtigt signal om, at institutionaliseret undertrykkelse af piger, kvinder og LGBTI+ personer ikke vil blive tolereret – men derimod fordømt og retsforfulgt.