Kommentar: Et opgør med frihedsrettigheder er et opgør med demokratiet

Debatten om Tryghedspakken har været skræmmende afslørende for justitsministerens værdikompas, skriver Amnesty Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Globalt Fokus og Nyt Europa i dette fælles debatindlæg.

Debatindlægget er bragt i Politiken den 1. juni 2021 og kan læses i sin originalversion her.

I dag skal regeringens Tryghedspakke behandles i Folketinget for anden gang. I den forbindelse har vi i de seneste uger i Folketinget og i Politiken set, hvordan justitsminister Nick Hækkerup (S) efter orwellsk inspiration har introduceret begrebet ’reel frihed’ som et opgør med det formelle frihedsbegreb.

Han understregede i Politiken i sidste uge, at det ikke er et problem at indskrænke de ’formelle’ frihedsrettigheder i Danmark, fordi vi allerede har et så stærkt demokrati. Problemet er bare, at vores demokrati sikres af vores fundamentale frihedsrettigheder, og vice versa. Når det ene indskrænkes, smuldrer det andet. Derfor er det bekymrende at bevidne regeringens angreb på vores frihedsrettigheder.

Regeringen, med Hækkerup i spidsen, foreslår som en del af Tryghedspakken, at politiet får mulighed for at indføre et forbud for alle mod at opholde sig i et område i 30 dage, hvis enkelte borgere viser »utryghedsskabende adfærd« i området.

Hvis opholdsforbuddet stemmes igennem, vil det, ligesom vi har set det på Islands Brygge ved Københavns havnefront under coronanedlukningen, være forbudt for alle – uanset deres ærinde – at opholde sig i et bestemt område. Det ville være en indskrænkning af menneskerettighederne, fordi borgerne ikke længere ville kunne forsamle sig fredeligt.

Opholdsforbuddet ser heldigvis ikke ud til at have opbakning i Folketinget, men det får vi at se i dag i Folketinget. Under alle omstændigheder har debatten om forslaget været skræmmende afslørende for justitsministerens værdikompas.

Under førstebehandlingen beskrev Hækkerup frihedsrettighederne som »nogle, man forestiller sig oppe i hovedet«, og affejede kritikken fra civilsamfundsorganisationer og juridiske eksperter som værende »et politisk synspunkt«. Baggrunden var, at vi var flere danske organisationer, der gik sammen om et høringssvar, hvor der inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven blev argumenteret for, at opholdsforbuddet ikke respekterede frihedsrettighederne. Netop dette høringssvar blev af ministeren skudt ned som værende politisk, og senest i Politiken anklagede Hækkerup også direktøren for Institut for Menneskerettigheder for at være politisk i sin kritik af regeringen.

I civilsamfundet står vi selvfølgelig altid på mål for vores arbejde, ligesom vi er åbne for kritik. Men juridiske analyser af, om frihedsrettighederne indskrænkes, er altså ikke politiske, men bygger på saglige analyser af, hvordan lovændringer vil harmonere med de internationalt anerkendte og juridisk bindende menneskerettighedskonventioner.

Foruden de danske organisationers analyser af opholdsforbuddet vendte europæiske jurister også tommelfingeren nedad og skrev i en grundig juridisk analyse, at opholdsforbuddet var imod basale frihedsrettigheder.

Det er Hækkerup selv, der er med til at indskrænke danskernes demokratiske frihed, når han angriber statens vagthunde. Institut for Menneskerettigheder er sat i verden ved lov for at sikre, at menneskerettighederne overholdes i Danmark. Det er deres pligt, og det er også kernen i de fleste danske civilsamfundsorganisationers arbejde. Hvis Hækkerup tror, at han kan skræmme civilsamfundet til tavshed, så tager han grueligt fejl.

Regeringens tendens til at fare hårdt frem mod stemmer, der vover at kritisere regeringens kurs, er både usaglig, ofte ukorrekt og generelt uklædelig for en regering i et demokratisk samfund med fri debat.

Vi skal værne om saglige ytringer, der også kan udfordre magthaverne. Hvis legitime vagthunde i Danmark får mundkurv på, så rykker vi ved nogle af de vigtigste værdier i vores demokrati.

Det blev understreget af Jeppe Kofod i efteråret 2020, at socialdemokratiske værdier såsom demokrati vil være centrale i den nye udenrigspolitiske strategi, hvor der vil blive sat fokus på frihedsrettighederne ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed som helt centrale for et velfungerende demokrati.

Vi har med glæde set, at regeringen har stået vagt om disse værdier i sin udenrigs- og udviklingspolitik. Det seneste år er Danmark gået forrest og har ledet fælles kritik i FN af krænkelser af frihedsrettigheder i lande som Saudi-Arabien og Belarus.

Dette lederskab har bl.a. ført til, at menneskerettighedsforkæmpere i Saudi-Arabien efterfølgende er blevet løsladt. Ligeledes ser vi, hvordan den danske regering har rakt en sikkerhedsline ud til menneskerettighedsforkæmpere i fare rundtomkring i verden gennem krisepuljen Claim Your Space, der blev lanceret i begyndelsen af året. Disse tiltag har sat Danmark på verdenskortet som en stærk forkæmper for demokrati og ikke mindst frihedsrettigheder. Men den demokratiske førerposition bliver hyklerisk, når man prædiker ét ude og gør andet hjemme.

At værne om menneskerettighederne og demokratiet bør ikke kun være en prioritet globalt, men også nationalt. Vores stærke demokrati er nemlig ikke blevet til uden en stærk værdsættelse af fundamentale frihedsrettigheder, der giver borgerne mulighed for at organisere sig, mødes fredeligt og sige deres mening.

En demokratisk justitsminister bør være den stærkeste garant for frihedsrettigheder som grundlæggende værdier for demokratiet – derfor vil vi opfordre Nick Hækkerup til ikke at bevæge sig ud på den farlig glidebane, det er at omfortolke og relativere vores grundlæggende frihedsrettigheder og give demokratiets vagthunde mundkurv på.