EU bør stoppe Orbán
Viktor Orbáns tilragelse af magt under corona-krisen bør interessere EU, mener direktøren for Amnesty International i Ungarn
Af David Vig, direktør for Amnesty International Ungarn
Kommentaren er blevet bragt i Politiken d.10 april 2020
Mange mennesker og ledere i Europa er chokerede over det stigende antal corona-smittede og det voksende behov for at reagere på krisen med nødforanstaltninger. Men det er Ungarns premierminister Viktor Orbán ikke. Ungarer og ungarn-kendere bør heller ikke være chokerede over, hvordan krisen bliver håndteret i Ungarn. De skridt, der er taget, er i perfekt overensstemmelse med regeringens praksis igennem de sidste ti år. Orbáns nylige træk med at få magt til at regere ved dekret er kronen på værket.
I løbet af de sidste ti år har vi set en æra med hidtil uset centralisering i den offentlige forvaltning. Det regerende flertal har kvalt den faglige, organisatoriske og økonomiske autonomi i uafhængige offentlige institutioner, og samtidig er der blevet indført kontrolmekanismer som sikrer, at premierministeren har beslutningskraft på alle væsentlige politikområder. Og på den måde kan Orbán gøre ethvert område politisk. Og sådan blev epidemiologi i Ungarn også til en politisk sag.
Uafhængige professionelle organisationer skal ikke bekymre sig om politiske spørgsmål, erklærer regeringen. Når organisationen for medicinske fagfolk ved begyndelsen af et epidemi-udbrud advarer om, at der ikke er tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr til læger og sygeplejersker, er regeringens svar, at lægerne afpresser regeringen og kritikken er en del af et politisk angreb. Den samme strategi blev brugt mod lærere, bibliotekarer og socialarbejdere, som alle har bedt om bedre arbejdsvilkår, for ikke at nævne dommere og advokater, der kæmper for at bevare retsvæsenets uafhængighed. Det ses også som et politisk angreb, når civilsamfundet kommer med bemærkninger. Anti-NGO-lovene, som blev indført i 2018, medførte en særlig beskatning og endda kriminalisering af legitime menneskerettighedsaktiviteter.
I realiteten er der ingen uafhængige organer tilbage i den offentlige administration, der tør komme med faglige udtalelser, som afviger fra regeringens. Institutioner er løbende blevet omstrukturereret, og det har for det meste ført til enten en begrænsning af ansvarsområder og beslutningskraft, eller loyale embedsfolk er blevet placeret i nøglepositioner.
Udviklingen foregår ikke kun indenfor sundhedsområdet. Vi husker alle, hvordan regeringen overvågede uafhængige forskningsinstitutter, og hvordan den afviklede det uafhængige ministerium for miljøbeskyttelse. Inden for retsvæsenet er forfatningsdomstolens beføjelser blevet indskrænket, ombudsmanden er blevet usynlig, og i effektivitetens navn har det regerende flertal oprettet et nationalt kontor for retsvæsenet, som har en instrumentel rolle i at udøve kontrol over “trodsige” dommere.
Der er heller ingen overraskelser i den måde, regeringen kommunikerer om COVID-19. Hver dag ser vi live pressemøder afholdt af militærpersoner. I stedet for at fokusere på solidaritet bruger regeringen militærudtryk og retorik og fortæller om antallet af retshåndhævende officerer, der kan bruges til at patruljere.
Derudover har Orbán’s regering brugt uger på at kommunikere, at udlændinge og migranter er ansvarlige for at bringe corona-virussen til Ungarn. Datoen for smittedes statsborgerskab blev offentliggjort uger før, regeringen frigav data om gennemsnitsalderen eller kønnet på mennesker, der døde.
Du vil måske blive overrasket over at høre, at regeringen allerede erklærede nødretstilstand i Ungarn efter kun 13 smittede i landet. Da parlamentet gav Orbán beføjelser til at regere ved dekret, var mindre end 400 smittede. Orbán’s strategi om at bruge en krise til at få næsten ubegrænset magt er ikke uhørt. Siden starten af migrationskrisen lever vi i en ”krisetilstand på grund af massemigration”, selv om antallet af nyankomne flygtninge og migranter er tæt på nul. Og vi lever under “avanceret politikontrol,” selvom de lovlige kriterier for det ikke er opfyldt.
Denne måde at lede Ungarn på er ikke nyt for os, som bor i landet. Det bør det heller ikke være for beslutningstagere i EU’s institutioner. Europa-Parlamentet udløste i 2018 den såkaldte artikel 7-procedure for at fastslå, om Ungarn bryder med EU’s grundlæggende værdier. EU’s Ministerråd har som ansvarlig organ endnu ikke formået at bringe dialogen til et punkt, hvor fremtidige menneskerettighedskrænkelser kan forhindres og har efter en kort diskussion i 2019 været tavs.
EU’s medlemslande og Ministerrådet har et enormt ansvar for at fremme beskyttelsen af menneskerettigheder. De har magten til at formulere henstillinger til Ungarns regering og sørge for at dialogen om, hvordan henstillingerne bliver implementeret, fortsætter. Selv om Europa-Kommissionen har indledt en række procedurer for at bekræfte, at Ungarn har overtrådt EU-lovgivningen, kan og bør der gøres mere.
Det bør være uhørt at give carte blanche til enhver regering i EU at regere ved dekret uden tidsbegrænsning. Det bør rejse spørgsmål om EU’s grundlæggende principper er blevet overtrådt.