Danskernes retssikkerhed svækkes, når udvidede beføjelser til PET ikke følges af øget åbenhed og bedre kontrol med efterretningstjenestens arbejde. Derfor har Amnesty flere gange rejst kritik af den nuværende situation, der stiller borgerne svagere end myndighederne.
Det kom som en overraskelse for mange, da det i 1998 kom frem, at PET (Politiets Efterretningstjeneste) i årevis har aflyttet borgere, udelukkende på grund af deres politiske overbevisning. Afsløringen førte til nedsættelse af Wendler Pedersen-udvalget, som fredag den 24. februar 2012 kunne fremlægge deres betænkning om mere kontrol med PET. Udvalget foreslår bl.a. at skabe en PET-lov og etablere et uafhængigt tilsyn med efterretningstjenesten.
Amnesty International er kritisk over for manglen på kontrol med PETs arbejde, især i relation til de udvidelser af PETs beføjelser der er sket de seneste 10 år. Føres Wendler Pedersen-udvalgets forslag ud i livet, er det et skridt i den rigtige retning. Men der er fortsat hårdt brug for et opgør med den danske terrorlovgivning.
10 års nedtur for retssikkerheden
I kølvandet på terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2011, fik PET udvidet sine beføjelser i hidtil uset grad. Amnesty har fulgt udviklingen med bekymring.
Med Terrorpakke 1 og 2 fra henholdsvis 2002 og 2006 fik PET blandt andet mulighed for at udvise terrormistænkte fra landet ved brug af hemmelige beviser, som den tiltalte ikke selv fik kendskab til. PET og FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) fik ret til at overvåge og aflytte ikke-mistænkte personer uden en dommerkendelse, og ligeledes ret til at indhente fortrolige og private oplysninger om borgerne fra forvaltningsmyndighederne. Domstolenes og Folketingets kontrol med efterretningstjenesterne blev alvorligt svækket.
Desværre har Wendler Pedersen-udvalget ikke haft til opgave at undersøge terrorpakkernes konsekvenser i sin betænkning.
Derfor anbefaler Amnesty, at Folketinget tager terrorpakkernes indgreb i retssikkerheden med i vurderingen af de nye retningslinjer for efterretningstjenesten.
Læs: Dansk terrorlovgivning truer retssikkerheden
Folketinget må tage stilling
Amnesty mener, det er afgørende at finde en rimelig balance mellem sikkerhed på den ene side og frihedsrettigheder på den anden. Derfor har vi tidligere sendt Folketingets Retsudvalg 25 spørgsmål, som Amnesty mener, er centrale når den danske terrorlovgivning skal vurderes.
Er det for eksempel i orden, at ens telefon kan aflyttes, og at ens hjem kan ransages hvis politiet mener man omgås personer der kan mistænkes for terror? Og har befolkningen ikke ret til at vide, hvis der foregår sådanne aflytninger?
Og er det i orden, at den danske efterretningstjeneste deler med oplysninger efterretningstjenester i andre lande eller i værste fald torturstater?
Det er spørgsmål, som Folketinget må tage stilling til.
Se de 25 spørgsmål til Folketingets retsudvalg
Terrorlovgivning er gået for vidt
Amnesty mener, at PET’s øgede beføjelser, og den ringe parlamentariske kontrol med efterretningstjenesten er et alvorligt demokratisk problem. I løbet af det seneste årti er retssikkerheden gledet danskerne af hænde, og tiden er inde til et opgør med terrorlovgivningen.
Den danske terrorlovgivning går for vidt i forhold til at indskrænke borgernes frihed og i svækkelsen af domstolenes kontrol med indgreb i borgernes privatliv. Amnesty ønsker en kritisk vurdering af de svækkelser af retssikkerheden, som terrorpakkerne indeholder.
Fakta: Det anbefaler Wendler Pedersen-udvalget