Kvindeaktivister førte an i 2018
Trods modstand førte kvinder over hele verden an i protester mod diskrimination og undertrykkelse. Amnesty gør status på 2018.
2018 står i de kvindelige aktivisters tegn. Det viser Amnestys netop udgivne årsrapport, der gør status på menneskerettighederne det seneste år.
I Saudi-Arabien risikerede kvindelige aktivister, der protesterede mod kørselsforbuddet for kvinder at blive fængslet. Samme straf ramte kvinder i Iran, der modsatte sig påbuddet om at bære slør. I Argentina, Irland og Polen har i tusindvis af demonstranter protesteret mod undertrykkende abortlovgivning. Over hele verden har #metoo-bevægelsen samlet kvinder til at tale åbent om seksuelle overgreb.
”Det er de kvindelige aktivister, der i år har stået for den stærkeste vision for, hvordan man kæmper imod uretfærdighed,” siger Kumi Naidoo, der er Amnesty Internationals generalsekretær.
”I 2018 så vi mange af verdens ledere, de her selvudråbte ”hårde fyre”, der forsøgte at underminere de mest grundlæggende principper om lighed – fundamentet i menneskerettighederne. De har blandt andet forsøgt at underminere kvinderettigheder med kvindehadske og polariserende udtalelser. Disse ledere forsøger at argumentere for, at de beskytter traditionelle værdier, der er i familiens interesse, men sandheden er, at de fører en politik, der nægter kvinder grundlæggende rettigheder,” siger Kumi Naidoo.
I Danmark er det særligt begrænsninger i flygtninges rettigheder, den utilstrækkelige retsstilling for voldtægtsofre samt Danmarks internationale arbejde for at stække det europæiske menneskerettighedssystem, der bekymrede Amnesty i 2018. Tendenser, der er særligt skuffende i lyset af, at Danmark for første gang i 25 år var formand for Europarådet fra november 2017 – maj 2018.
Fremskridt og tilbagegang verden rundt
I rapporten gør Amnesty status over menneskerettighederne – verdensdel for verdensdel:
Afrika
Trods enkelte fremskridt benyttede mange regeringer i Afrika syd for Sahara sig af brutal undertrykkelse for at begrænse folkets muligheder for at forsvare menneskerettighederne. Fra Niger til Sierra Leone og Uganda til Zambia forsøgte myndighederne at lukke munden på aktivister, journalister og andre kritikere. Der var dog tegn på håb i Etiopien og Angola, der fik nye regeringer. Og den bedste nyhed i 2018 var, at modige aktivister fortsatte deres kamp for menneskerettighederne trods modstand.
Syd- og Nordamerika
I lande som Colombia bød 2018 på en bekymrende stigning i antallet af dræbte miljøforkæmpere og ledere af sociale bevægelser. I Brasilien stod præsidentkandidaten Jair Bolsonaro for en ekstrem anti-menneskerettighedsretorik. Menneskerettighedskrisen i Venezuela og Centralamerika tvang mennesker på flugt. Mens nogle lande i regionen tog godt imod de, der søgte sikkerhed, var USA’s reaktion at adskille og tilbageholde familier og begrænse deres adgang til at søge asyl.
Asien
Kina tilbageholdt op mod en million uighurer, og andre hovedsageligt fra det muslimske mindretal. I Bangladesh og Pakistan brugte myndighederne undertrykkende lovgivning til at begrænse ytringsfriheden. I Indien forsøgte myndighederne at dæmonisere og retsforfølge fredelige aktivister. I Myanmar tvang hærens drab, voldtægter og hærgen mere end 720.000 rohingyaer til at flygte fra Rakhine-staten til flygtningelejre i Bangladesh. I Cambodia udviste regeringen øget intolerance, hvilket kom til udtryk i forsøg på at lukke munden på oppositionen og uafhængige medier. I Filippinerne kostede præsident Dutertes ”krig mod narko” atter mange menneskeliv – særligt blandt de fattigste. Små glimt af håb så vi dog i Pakistan, hvor parlamentet vedtog en af verdens mest progressive love om transkønnedes rettigheder. Og på den koreanske halvår, hvor fredsdialog mellem Syd- og Nordkorea kan vise sig at få afgørende betydning for menneskerettighederne.
Europa og Centralasien
I Europa bød 2018 på en stigning i intolerance, had og diskrimination, samt et begrænset råderum for civilsamfundet. Asylansøgere, flygtninge og migranter blev afvist og solidaritet mod dem i stigende grad kriminaliseret – Ungarn, Polen og Rusland har på forskellig vis ført an i denne udvikling. Lande som Hviderusland, Aserbajdsjan og Tadsjikistanbegrænsede ytringsfriheden, og Tyrkiets borgere lever fortsat i frygt for myndighedernes kurs. Men trods undertrykkende politik og fremmedfjendsk retorik, blomstrede håbet også. Aktivisme og protester er udbredt, og helt almindelige mennesker kræver retfærdighed og menneskerettigheder.