Hårde tider for kvinder, der kæmper for rettigheder
Syriske Noura Ghazi Safadi er en af de mange kvinder, der kæmper for at forsvare menneskerettighederne. Men kvinderne bliver ikke beskyttet ordentligt af deres respektive regeringer og myndigheder, konkluderer ny Amnesty-rapport
Noura Ghazi Safadis mand, en digital aktivist, blev arresteret af den syriske regering i 2012. Derefter ”forsvandt” han i tre år, indtil han blev offer for en af de mange udenretslige henrettelser, man har set i det krigshærgede land.
Det fik Noura Ghazi Safadi, der er menneskerettighedsadvokat, til i 2017 at stifte organisationen ”Families for Freedom”, som var en af de første kvindeledede bevægelser i Syrien, der kæmper for arresteredes rettigheder. Siden har hun stiftet organisationen ”Nophotozone”, som tilbyder juridisk bistand til folk, der er blevet arresteret og deres pårørende.
”Det har holdt mig i gang, siden min mand blev henrettet. Enhver fanges rettigheder er min sag, og det er mit ansvar at kæmpe for dem,” siger Noura til Amnesty International og tilføjer i samme ombæring, at det er solidariteten med de andre kvinder i bevægelsen, som giver hende styrke.
Under stigende pres
Det sidste er der i den grad brug for i disse tider. Kvinder, der kæmper for at forsvare menneskerettighederne, er under stigende pres over hele verden, og de bliver ikke beskyttet ordentligt af deres respektive regeringer og myndigheder.
Det fremgår af Amnesty Internationals nye rapport, ”Challenging power, fighting diskrimination: A call to action to recognize and protect women human rights defenders”, som udkommer i dag, den 29. november, på den internationale dag for kvindelige forsvarere af menneskerettighederne.
Det er særligt de aktivister, der kæmper for kvinders rettigheder, ligestilling og seksuelle rettigheder, der er i skudlinjen og oplever trusler og intimidering, og som ofte bliver kriminaliserede eller i nogle tilfælde dræbt.
”Over hele verden hæver kvindelige forsvarere af menneskerettighederne stemmen mod uretfærdighed, overgreb og diskrimination – ofte fordi de selv har oplevet det. De er afgørende for fremskridt for mennesker,” siger Kumi Naidoo, generalsekretær for Amnesty International.
Rammes, fordi de er kvinder
Godt nok er feministiske menneskerettighedsbevægelser, som kæmper for rettigheder for kvinder, LBGTI-personer og andre marginaliserede grupper mere veletablerede end nogensinde før, men de er samtidig kommet under stigende pres i de senere år.
“Presset kommer fra politikere, religiøse ledere og voldelige grupperinger, som forsøger at dæmonisere dem. Eftersom kvindelige menneskerettighedsforkæmpere som oftest er de mest progressive, er det ofte dem, der står først for, når modstanderne af fremskridt slår igen. De rammes, fordi de er kvinder, og fordi de arbejder på at ændre strukturer i samfundet som undertrykker kvinder,” siger Helle Jacobsen, der er programleder for køn, kvinder og LGBTI-rettigheder hos Amnesty International Danmark.
For eksempel er en lang række kvindelige rettighedsforkæmpere, der foranstaltede demonstrationer imod nye, restriktive abortlove i Polen blevet udsat for voldelige angreb. I Bahrain blev Ebtisam El-Saegh fra organisationen SALAM for Democracy and Human Rights seksuelt overfaldet og gennembanket, da hun blev arresteret i 2017. En lang række andre eksempler er at finde i rapporten.