Selvom størstedelen af danskerne mener, at Edward Snowden gjorde det rigtige, da han lækkede fortrolige NSA-dokumenter, så har vi ikke ændret vores internetvaner
Selvom man skal spejde langt efter danske politikere, der offentligt har udtrykt støtte til den amerikanske whistleblower Edward Snowden, er den danske befolkning ikke i tvivl: Snowden gjorde det rigtige, da han for halvandet år siden afslørede, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA masseovervåger borgere over hele verden.
I en meningsmåling foretaget af Voxmeter for medlemsbladet AMNESTY svarer 68 procent af de adspurgte danskere, at Snowden gjorde det rigtige, da han afslørede USA’s overvågning. 15 procent ved ikke. Kun 17 procent er uenige.
”Støtten til Snowden viser, at danskerne slet ikke er i tvivl om, at det er i offentlighedens interesse, at vi i dag kender til den massive amerikanske overvågning af borgere i lande verden over,” siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark.
”Vi kunne savne, at politikerne anerkendte Snowdens betydning for at have startet debatten om masseovervågning, og at politikerne i Danmark i det hele taget tog en langt mere seriøs tilgang til beskyttelsen af borgernes privatliv i stedet for at falde tilbage på de samme standardsvar omkring overvågningen,” siger Trine Christensen.
”Tillidsfulde og bekvemmelige” danskere
AMNESTY har også spurgt danskerne, om der bør iværksættes en officiel dansk undersøgelse af USA’s overvågning i Danmark, og om Snowdens afsløringer af den globale masseovervågning har ændret deres egne internetvaner.
Danskerne er splittede om behovet for en undersøgelse. 42 procent af de adspurgte mener, at overvågningen bør undersøges, mens 47 procent er uenige. 11 procent ved ikke.
På spørgsmålet om hvorvidt Snowdens afsløringer har fået danskerne til at ændre deres egne internetvaner, så svarer 88 procent af danskerne nej. Blot 11 procent af de adspurgte har på grund af afsløringerne forsøgt at privatisere deres internetbrug, undladt at søge efter indhold eller droppet online-kommunikation.
”Resultaterne fortæller mig, at danskerne er imod overvågningen, men at vi ikke er bekymrede. At vi ønsker gennemsigtighed, men at vi også er tillidsfulde og bekvemmelige. Det er mest virksomhederne, som har reageret på Snowdens afsløringer og indført mere beskyttelse. For det store flertal af danskerne har det ingen betydning haft”, siger Niels Bertelsen, formand for forbundet af IT-professionelle Prosa, til medlemsbladet AMNESTY.
Peter Lauritsen, der forsker i overvågning ved Informationsvidenskab ved Århus Universitet, er enig:
”Støtten til Snowden viser, at vi synes, det er relevant, at vi får kendskab til overvågningen, så vi selv kan tage stilling til den. Men den viden, vi har fået fra Snowden, kommer hverken til at vælte regeringer eller ændre vores egne internetvaner”, siger Peter Lauritsen til medlemsbladet AMNESTY.
Flertal imod den nuværende danske telelogning
I Danmark handler debatten om masseovervågning især om den danske telelogning, hvor alle danskeres telefonopkald og sms’er registreres og lagres, så myndighederne siden kan tilgå dataene. Amnesty har kritiseret logningen for at være et groft brud på retten til privatliv, og en EU-dom har i foråret fastslået, at en så omfattende indsamling og opbevaring af data om mennesker, der ikke er mistænkt for noget som helst, krænker privatlivets fred.
AMNESTY har spurgt danskerne, om de foretrækker, at registreringen begrænses til de, som er mistænkt for forbrydelser, eller om det er i orden, at samtlige danskeres telefoni registreres, som det sker i dag.
Her svarer 57 procent af danskerne – stik imod den nuværende danske lovgivning – at registreringen skal begrænses til mistænkte. 36 procent af de adspurgte mener, det er i orden, at alle danskeres telefoni og sms registreres. Syv procent ved ikke.
For Rådet for Digital Sikkerhed er den holdningstilkendegivelse fra danskerne en god nyhed:
”Jeg er positivt overrasket over, at flertallet af danskerne støtter rationalet om, at man ikke skal masseovervåge. Den generelle holdning imod masseovervågning er højere, end hvad jeg tidligere har set”, siger formand Birgitte Kofod Olsen til medlemsbladet AMNESTY.
For juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen ved Ålborg Universitet er det dog mere overraskende, at over hver tredje dansker helt åbent accepterer masseovervågningen.
”Sådan som spørgsmålet er blevet stillet, så overrasker det mig faktisk, at så mange danskere synes, at masseovervågningen er helt i orden. Det siger noget om, at vi har nærmest ubegrænset tiltro til vores myndigheder og tillid til, at vores data ikke misbruges”, siger Søren Sandfeld Jakobsen til AMNESTY.