Menneskerettighederne bliver krænket af regeringer i Europa og Centralasien, der slår ned på protester og forsøger at svække den dømmende magt for at undgå at skulle stå til ansvar. Det viser Amnestys årlige rapport, hvor heller ikke Danmark går ram forbi.
Menneskerettighederne bliver krænket af regeringer i Europa og Centralasien, der slår ned på protester og forsøger at svække den dømmende magt for at undgå at skulle stå til ansvar. Det siger Amnesty torsdag, hvor organisationen offentliggør dens årlige vurdering af menneskerettighedssituationen i regionen.
Amnesty roser de modige mennesker, der er gået på gaden for at forsvare deres egne og andres rettigheder, men advarede samtidig om, at regeringer ustraffet fortsætter med at begå menneskerettighedskrænkelser i regionen.
Domstolenes uafhængighed under pres
I Polen blev domstolenes uafhængighed – der er essentielle for at sikre fair retssager og overholdelse af menneskerettighederne – truet af det regerende parti, der tog drastiske skridt for at sikre sig kontrol over dommere og domstole.
Dommere og anklagere stod pludselig i en situation, hvor de selv risikerede at blive ofre for menneskerettighedskrænkelser. Mange blev udsat for smædekampagner på stats- og sociale medier.
Der var også voksende bekymringer for domstolenes uafhængighed i Ungarn, Rumænien og Tyrkiet. Dommere i Ungarn blev angrebet fra forskellige retninger, da regeringen fortsatte sit forsøg på at underminere domstolenes uafhængighed.
I maj advarede EU-kommissionen Rumænien om, at det skulle adressere anliggender, der blandt andet omhandlede indblanding i den retslige uafhængighed. Ellers ville landet potentielt få suspenderet nogle af EU-medlemslandenes rettigheder som en konsekvens af dets vedholdende brud på EU’s kerneværdier.
I Tyrkiet blev en juridisk reformpakke vedtaget af parlamentet. Reformerne adresserede ikke det ekstreme politiske pres på domstolene eller gjorde en ende på uretfærdige og politisk motiverede anklager og domme.
Frihed til fredelig forsamling
Der var alvorligt brug for uafhængige domstole i 2019 for at sikre frihedsrettighederne i takt med, at stater gik alt for langt med restriktioner på protester i Frankrig, Polen og Tyrkiet samt retsforfølgelse af demonstranter i mange flere.
Der fandt store demonstrationer sted i adskillige lande på tværs af Europa inklusiv Frankrig, Østrig, Polen, Rumænien, Tjekkiet og Ungarn, hvor folk protesterede mod strenge tiltag og korruption og for social retfærdighed og domstolenes uafhængighed. Protester og strejker, der opfordrede regeringer til at træffe foranstaltninger imod klimaforandringer, blev en tilbagevendende begivenhed i større europæiske byer.
Mange stater holdt protesterne nede gennem tiltag, der bryder med retten til fredelig forsamling og til at udtrykke sig frit. I Frankrig, Østrig og Spanien blev hundredvis af mennesker såret af politiet ved demonstrationer. Politiet greb til overdreven magtanvendelse i Frankrig og afbrød med vold fredelige forsamlinger i Tyrkiet, hvor omfattende forbud imod forsamlinger ofte blev brugt til at nægte folk retten til fredeligt at kunne forsamles.
Stater fejlede ofte i forhold til at holde deres sikkerhedsstyrker ansvarlige for den vold, de havde anvendt ved demonstrationer.
Nogle af de dommere, der skulle fælde dom i sager om demonstrationer, blev chikaneret eller degraderet af de polske myndigheder.
I Moskva og andre russiske byer så man det største antal demonstranter i mange år protestere fredeligt imod, at myndighederne ikke ville lade kandidater fra oppositionen tage del i byvalg. Den hårde kurs førte til domme til mere end tyve deltagere, der ikke havde gjort andet end at bruge deres ret til at protestere.
”Repressalierne imod deltagerne i masseprotesterne i Moskva kickstartede en hidtil uset solidaritetskampagne, der signalerer, at endnu flere i Rusland er blevet bevidste om menneskerettigheder og folkets magt”, siger Marie Struthers fra Amnesty.
Flygtninge og migranter svigtes stadig
Europæiske stater fortsatte med ikke at ville tage ansvar for de menneskerettighedskrænkelser, der følger i kølvandet på udliciteringeren af grænsekontrol til lande med en tvivlsom menneskerettighedshåndtering.
I 2019 blev beskyttelsen af grænser fortsat prioriteret højere end beskyttelsen af meneskeliv. På trods af den forværrede sikkerhedssituation i landet blev europæiske lande ved med at samarbejde med Libyen om at tilbageholde migranter og asylansøgere.
I november forlængede den italienske regering sin migrationsaftale med Libyen med yderligere tre år på trods af fortsatte beviser på, at der foregår systematiske menneskerettighedskrænkelser – herunder tortur – i Libyens tilbageholdelsescentre.
Rapporter om alvorlige menneskerettighedskrænkelser imod asylansøgere og flygtninge, som fortsat blev nægtet deres ret til sikkerhed, fik ikke EU til at opgive 2016-aftalen med Tyrkiet.
Forud for Tyrkiets indtrængen i det nordøstlige Syrien i oktober foretog Amnesty en lang række interview, der indikerede, at hundredvis af syrere var blevet tvangsdeporteret fra Tyrkiet mellem maj og september under dække af, at der var tale om ”frivillig tilbagevenden”.
Aftalen er også skyld i en uhørt overbefolkning af lejrene på de ægæiske øer, hvor titusindvis af mennesker lever under de mest kummerlige forhold.
Menneskerettighedsforkæmpere under angreb
Civilsamfund, journalister og andre, der holder regeringer ansvarlige, var under pres i 2019.
“Menneskerettighedsforkæmpere, journalister, NGO’er og anre mennesker, der kæmper for et mere retfærdigt samfund, blev alle ramt af regeringers hårde kurs i 2019. Deres arbejde med at holde myndigheder ansvarlige bliver endnu vigtigere under COVID-19-krisen og dens efterspil. Den menneskelighed og solidaritet, de viser over for de mest marginaliserede medlemmer af vores samfund, er der mere end nogensinde brug for. Og den vil fortsat være essentiel, når vi skal komme os ovenpå COVID-19”, siger Marie Struthers.
Også problemer i Danmark
Amnesty har også undersøgt menneskerettighedssituationen i Danmark og konkluderer, at voldtægtsoverlevere fortsat står over for en utilstrækkelig og forældet lov, selv om regeringen har varslet, at den vil ændre den juridiske definition på voldtægt.
Danmark har meddelt, at landet igen vil træde ind i UNHCR’s kvoteflygtningeprogram, men indtil videre er det et meget begrænset antal flygtninge, man er parat til at tage imod i forhold til tidligere.
Flygtninge med midlertidigt ophold skal stadig vente tre år på at kunne søge om familiesammenføring, og Amnesty kritiserer også, at afviste asylansøgere og deres børn har været placeret på udrejsecenter Sjælsmark, hvor kun meget få børn går i almindelig skole, og hvor 61 procent af dem har mentale problemer.
Amnesty nævner også, at FN’s udvalg for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (CESCR) kritiserer den såkaldte ghettopakke, der kaldes diskriminerende.