Sara Omar modtog i dag årets menneskerettighedspris af Rådet for Menneskerettigheder. Her følger den tale, som Rådets formand Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International Danmark, holdt for prisvinderen.
Kære Sara
Jeg har glædet mig meget til i dag, hvor jeg på vegne af Rådet for Menneskerettigheder får lov til at uddele Rådets menneskerettighedspris.
Rådet giver dig prisen for at bruge din stemme som forfatter og debattør til at vise, at kvindeundertrykkelse er et menneskeretligt problem.
I ordets bogstaveligste forstand er du en menneskerettighedsforkæmper.
Du gør dét, vi alle sammen håber på at gøre her i livet: du gør en forskel.
Første gang, jeg hørte dig tale til en forsamling, var i Nyborg til Amnestys landsmøde i 2018. Jeg glemmer det aldrig. I løbet af aftenen – efter dit oplæg var forbi – kom flere af deltagerne hen til mig og fortalte, hvor stærkt et indtryk du havde gjort, hvor vigtigt dit budskab var, og hvor helt utroligt sej, de synes du er. Der var sågar en, der sagde – og jeg citerer ”jeg er helt på røven over hende!”
Det forstår jeg godt – det var jeg også – og det er jeg stadigvæk.
For du HAR et budskab. Et budskab, der er helt utroligt vigtigt. Og du formår at få os med. Du får os til at lytte. Som en, der har arbejdet med menneskerettigheder og formidling af deres vigtighed i over 20 år, kan jeg bare sige: det er ikke let. Men du kan det.
For du kan noget med ord – og ikke kun på skrift. Du tryllebinder en forsamling med dine ord, din autencitet, din passion og dit mod. Du har noget på hjerte. Du formidler det, så vi kan forstå, hvorfor det er vigtigt. Og du har en vision om en bedre verden – en verden, hvor alles menneskerettigheder respekteres.
Din autencitet og din passion handler om din evne og vilje til at kigge uden filter, undskyldninger eller bortforklaringer på menneskerettighedskrænkelser, der sker bag lukkede døre.
I din debutroman ’Dødevaskeren’ fra 2017 og i din nye bog ’Skyggedanseren’ har du åbnet et vindue til livet som kvinde, hvor krænkelser, kønsspecifikke overgreb og psykisk og fysisk vold er en del af livet. De beskrivelser, der er i begge bøger, er hårde, hjerteskærende og de forbliver uudslettelige. De minder os om kapaciteten for menneskelig ondskab, de blotlægger systemerne og de nedarvede ”sandheder”, der dækker over og bortforklarer ufattelige krænkelser – men de fortæller også om de mennesker, der kæmper imod uretfærdigheden.
Du insisterer på at se på vold og undertrykkelse som dét, det er, og med klare øjne at se forbi det røgslør og bortforklaring, som religion og tradition nogle gange bliver brugt til. Det kræver mod, fordi du ved, at dine ord af nogle vil blive set som en enorm trussel. Og af andre kan blive forsøgt misbrugt til at fremme diskrimination og stereotyper. Men det gør ikke din historie mindre vigtig at høre.
For den uretfærdighed, du beskriver, eksisterer ikke kun i bøgerne. Det er virkelighed for rigtig mange kvinder og børn verden over lige nu.
Volden er tilstede i alle klasser, alle kulturer og i alle sociale lag. Tallene taler for sig selv. Også i Danmark. Hvert år bliver op mod 38.000 kvinder og 19.000 mænd udsat for fysisk partnervold, og hvert 6. barn vokser op med vold i hjemmet. Det er vold som at blive kastet ned ad trapper eller kvælningsforsøg. Vi er først begyndt at forstå og synliggøre omfanget og effekterne af psykisk vold, digital vold og social kontrol.
Den uret, som du beskriver, giver os et værdifuldt indblik i nødvendigheden af menneskerettigheder, og den minder os om, at vi aldrig kan se den anden vej – men må kæmpe for alles ret til at leve uden frygt, undertrykkelse og vold.
Kære Sara
Dit mod handler om din klare og tydelige tale magten og traditionen imod – men også om den pris, du betaler for at formidle det, du gør. Du er blevet udsat for voldsomt hadefuld kritik, både ansigt til ansigt og på de sociale medier – og det er tydeligt, hvor sprængfarligt et emne kvinders rettigheder stadig er. Det er et stort offer, som offentligheden måske ikke altid ser, men som fortæller os, at du er en menneskerettighedsforkæmper, der på trods af trusler på livet, har fundet styrken til at fortsætte dit arbejde. Det skal du vide, at vi er mange, der har stor respekt for.
Dine ord inspirerer til refleksion og til handling. Du har fortalt, at mere end 8.000 mennesker har skrevet til dig med deres personlige historie. Nogle er piger, der har læst dine bøger med lyset fra en lommelygte, så mor og far ikke opdagede det. Nogle er drenge, der ikke ønsker at overvåge eller slå deres søstre, selvom deres forældre kræver det. Det kan være netop en menneskelig historie som din, der skal til, før andre selv tør stå frem og sige fra overfor volden, og det har vi brug for at kunne bekæmpe den.
Du formår at fortælle, så vi bliver klogere. Fagfolk, der arbejder med voldsofre i sundhedsvæsnet til hverdag, bl.a. speciallæger og gynækologer, fortæller, at dit arbejde giver nye perspektiver på kvindernes tilværelse og forbedrer deres arbejde på klinikkerne. Det fremgår af en af de indstillinger af dig til prisen, som Rådet modtog.
Du bruger ordene klogt og skarpt som dit våben i utallige interviews og debatprogrammer; alt fra Deadline til Go’Aften Danmark. Du har skrevet kritiske debatindlæg både i danske og udenlandske medier, du er bestyrelsesmedlem i flere kvindeorganisationer, du rådgiver kvinder og børn, der har været udsat for vold, du har deltaget i oplysningsarbejde med Børne- og socialministeriet som ekspertrådgiver.
Ja – det er meget, du har nået i de år, der er gået, siden din tornado af en debut.
Man siger at ”ord er mægtigere end sværdet”. Det er sandt – ikke mindst, når de ord er dine. Ord er vores bedste håb for at skabe en ny og anderledes verden.
Når du stiller dig i front, så minder du os om, at kvindeundertrykkelse og vold er et menneskeretligt og samfundsmæssigt problem, som vi må og skal løse.
Vi har stadig meget, vi kan blive bedre til i Danmark.
Og du, Sara, lader til kun lige at være begyndt. Du er er et levende eksempel på, at kunsten, samtalen, den offentlige debat og uddannelse kan være en del af løsningen.Du er med til at vise os, at der er store konsekvenser ved voldskulturen, men at ethvert menneske fortjener at leve uden den smerte, uanset om man er fra Kurdistan, Skejby eller København eller et helt fjerde sted.
Kære Sara
Da jeg hørte dig tale forleden til receptionen for din nye bog, Skyggedanseren, så jeg det samme som på landsmødet for 2 år siden. Folk er tryllebundne. Og mange må knibe en tåre. Det gør jeg altid – det er nok det, jeg frygter mest om et øjeblik, når du får mikrofonen, så derfor har jeg taget kleenex med.
Du er en lysende menneskerettighedsforkæmper, med alt hvad det indebærer.
Tak fordi du er med til at fortælle, så andre bliver hørt. Det er kun, når vi bryder tavsheden, at vi i fællesskab kan skabe forandringer.
Kære Sara: stort tillykke med Menneskerettighedsprisen.