De frigivne yazidi-kvinder, som overlevede voldtægt og tortur i Islamisk Stats varetægt, mangler desperat hjælp for at overleve traumerne. Amnesty har mødt kvinderne i Irak.
“For dem var vi bare vantro, og de kunne gøre med os, hvad de ville. Det var så ydmygende. Vi blev spærret inde, og de gav os ingen mad. De tæskede os allesammen, selv de små børn. De købte og solgte os og gjorde med os, hvad de ville. For dem var vi slet ikke mennesker”.
16-årige Nour blev holdt som fange af IS i to år og fødte en datter i fangeskab. Det lykkedes hende at flygte, men hendes tre søstre og tante er stadig fanget hos IS. Til Amnesty fortæller hun:
”Jeg er fri nu, men de andre lever stadig i dette mareridt, og vi har hverken nok penge til selv at overleve eller til at få vores familiemedlemmer tilbage”.
Gruopvækkende beretninger
Forfærdelsen i det internationale samfund var stor, da cirka 7000 irakiske yazidier i august 2014 blev tilfangetaget af IS. Omkring halvdelen tilbageholdes stadig af gruppen.
I august 2016 besøgte Amnestys researchere den semiuafhængige kurdiske region i Irak og interviewede 18 yazidi-kvinder, som var ude af IS’ fangenskab.
Kvinderne fortæller gruopvækkende beretninger om voldtægt og tortur i IS’ varetægt, og selv om de i dag er på fri fod, er traumerne så ødelæggende, at en normal hverdag er umulig.
Drevet til selvmord
Flere af dem fortæller om, hvordan de mange overgreb og voldtægter har drevet familiemedlemmer, døtre og søstre, til selvmord. Et stort antal af de kvinder, der slap ud af IS’ fangeskab sidste år, lever i dag i stor fattigdom og uden at kende skæbnen for de familiemedlemmer, der stadig holdes fanget af IS.
Sideløbende med traumerne kæmper mange af dem for at tilbagebetale de summer, som blev brugt til at betale dem fri fra IS.
Mangler hjælp
De løsladte kvinder og piger har akut behov for hjælp og støtte fra det internationale samfund.
”Kvindernes tragiske vidnesbyrd kaster lys på det akutte behov for mere international bistand til at hjælpe kvinderne med at overleve de langvarige psykiske og fysiske traumer efter den mishandling, de har oplevet og været vidne til,” siger Lynn Maalouf fra Amnestys regionale kontor i Beirut.