Vejen til demokrati i Myanmar er belagt med chikane af oppositionen, mundkurv til pressen og nye, restriktive sikkerhedslove. Styret i Myanmar skruer op for kontrollen inden valget til november.
I 2003 lovede Myanmars militærregime, at Myanmar ville følge en 7-trins “vej til demokrati”, hvoraf de første fire trin var at udarbejde og vedtage en ny forfatning. Forfatningen blev vedtaget ved et tvivlsomt forfatningsvalg kun en uge efter cyklonen Nargis’ hærgen, der dræbte mindst 138.000 og gjorde flere hundredtusinde hjemløse i Myanmar i 2008.
Det femte trin på vejen til demokrati er parlamentsvalg, som skal afholdes i november 2010. Men i stedet for at bruge valget til at fremme menneskerettighederne, strammer regimet grebet omkring oppositionen og systemkritikere yderligere op til valget.
Systematisk undertrykkelse
Undertrykkelsen af oppositionen og systemkritikerne i Myanmar er udbredt og systematisk. Den 21. juni 2010 indførte regimet en lov, der forbyder kampagneaktiviteter fra politiske partier som “skader sikkerheden, håndhævelsen af loven og samfundets fred.” Reglerne åbner for en meget bred fortolkning af, hvad der udgør en trussel mod “sikkerheden”. Myanmars myndigheder har i årevis gennemført lovgivning med vage formuleringer, som kriminaliserer fredelig politisk modstand og bruges til at dømme politiske modstandere i flæng.
Valgloven underminerer desuden den politiske oppositions fremtid, fordi det nu er ulovligt for politiske fanger at deltage i eller stille op til valg. Samme lovgivning forbyder også politiske fanger medlemskab af politiske partier. Således fjerner man hele tiden grundlaget for at yde politisk modstand mod styret, og det betyder reelt at selvom der kommer valg, der på overfladen synes demokratiske, har de forhindret repræsentanter fra oppositionen i at stille op.
Pressen får mundkurv på
Det er ikke kun oppositionen og systemkritikere, der undertrykkes systematisk. Nye censurregler, der også blev fremlagt i juni, underminerer ytringsfriheden for de allerede pressede uafhængige journalister, der beskæftiger sig med valget.
Alt i alt er der spændt godt ben for den politiske opposition og den frie dækning af det, der skulle være Myanmars første frie valg i 20 år.
Fakta om Myanmar:
Myanmar er sydøst asiens geografisk største land med en befolkning på omkring 56 millioner. Myanmar hed tidligere Burma, men militærjuntaen ændrede landets officielle navn fra Burma til Myanmar i 1988.
Myanmar har været styret af en militærjunta siden 1962. Det seneste demokratiske valg var i 1990. Her vandt partiet National League for Democracy (NLD) med Aung San Suu Kyi i spidsen. Men militærjuntaen nægtede at anerkende resultatet, og placerede Suu Kyi og flere ledende partimedlemmer i husarrest og fængsel. Flere af dem er stadig frihedsberøvede – heriblandt Aung San Suu Kyi, der således er udelukket fra at stille op til valget. NLD har valgt at boykotte valget i november.
Lige nu sidder mere end 2.200 politiske fanger fængslet i Myanmar, Fængselsforholdene er kendt for at være umenneskelige. Tortur finder sted dagligt og fangerne får ikke nok mad eller grundlæggende lægehjælp. Politiske fanger sendes desuden ofte til afsoning i fængsler langt væk fra familie og netværk.