Flygtninge fra Eritrea risikerer tortur og fængsling, hvis de sendes tilbage til Eritrea efter at have forladt landet ulovligt, dokumenterer Amnesty International i ny stor rapport. Rapporten er en direkte reaktion på, at blandt andre danske myndigheder har hævdet, at forholdene i Eritrea i de seneste år skulle være forbedret væsentligt.
Afviste eritreanske asylansøgere risikerer fængsling og tortur, hvis de nægtes asyl og tvangshjemsendes efter at have deserteret fra nationaltjeneste og forladt landet ulovligt.
Det fastslår Amnesty International, som i en ny stor rapport har undersøgt påstanden om, at forholdene i Eritrea i de seneste år er forbedret i en sådan grad, at deserterede eritreanere frit kan vende hjem uden risiko for overgreb.
”Vi har ikke fundet et eneste belæg for påstanden om forbedrede forhold i Eritrea, hverken for eritreanere tvunget ind i regimets tidsubestemte nationaltjeneste eller for hjemsendte eritreanere, som har forladt landet uden tilladelse. Tværtimod peger vores nye research på, at afviste eritreanske asylansøgere fortsat risikerer grove overgreb, hvis de tvinges tilbage efter at være flygtet”, siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark.
Amnestys nye rapport, Just Deserters – why indefinite national service in Eritrea has created a generation of refugees, dokumenterer, at nationaltjenesten i landet i praksis udgør et slavelignende tvangsarbejde på ubestemt tid, og at drenge og piger ned til 16-års-alderen tvangsindskrives til tjenesten.
De, som forlader nationaltjenesten uden tilladelse, fængsles, ligesom familiemedlemmer til desertører risikerer fængsling. Mennesker, som forsøger at forlade landet, risikerer at blive skudt. Fanges desertører i forbindelse med flugten, tilbageholdes de på ubestemt tid under forfærdelige forhold, blandt andet i skibscontainere eller underjordiske fængselsceller.
Dansk rapport misbruges i udlandet
Amnestys nye undersøgelse kommer efter Udlændingestyrelsen i Danmark i november 2014 på baggrund af en stærkt kritiseret rapport konkluderede, at eritreanere flygtet fra landets nationaltjeneste ikke længere skulle tildeles asyl, da de kunne vende hjem uden risiko for overgreb.
Efter hård kritik fra styrelsens egne researchere, hovedkilden i Udlændingestyrelsens rapport, Amnesty, FN og andre valgte Udlændingestyrelsen at ændre sin konklusion, således at eritreanere i udgangspunktet tildeles asyl i Danmark i dag.
Men selvom Udlændingestyrelsen ikke i praksis bruger sin egen rapport, indgår den formelt stadigt i styrelsens baggrundsmateriale om Eritrea. Af samme grund bruges den aktivt til at afvise eritreanske asylansøgere i England, hvor anerkendelsesraten i asylsager er raslet ned, siden myndighederne begyndte at inkludere de enestående danske påstande om Eritrea.
Amnesty opfordrer på den baggrund Udlændingestyrelsen til officielt at trække sin rapport tilbage, da den ifølge organisationen ikke lever op til den generelle standard, som har sikret styrelsen en høj troværdighed.
”Ved ikke officielt at trække sin Eritrea-rapport tilbage risikerer styrelsen, at deres rapport bruges af andre lande til at hjemsende eritreanere til fængsling, tortur og tvangsindskrivning i landets slavelignende nationaltjeneste. Som ansvarlig myndighed vil det eneste rigtige være officielt at trække rapporten tilbage, så den ikke fortsætter med at gøre skade uden for Danmark”, siger Trine Christensen.
Slavelignende tvangsarbejde
Eritreanske flygtninge udgør den tredjestørste nationalitet, som forsøger at nå Europa via Middelhavet.
De flygter fra nationaltjenesten, som til trods for officielle løfter om tidsbegrænsning på 18 måneder, ofte varer i årtier.
Tesfalem, en 17-årig dreng, fortalte Amnesty, hvad der skete, da han blev fanget nær grænsen til Etiopien:
”Sidste år (2014, red.) gik jeg i niende klasse. Jeg forsøgte at flygte, fordi jeg er bange for Sawa og værnepligten i militæret. Men de fangede mig i Tserona (nær den etiopiske grænse, red). Jeg blev taget til et sted, hvor de holdt mig en uge. Da cellen var fuld, tog de os til Dekemhare, hvor de gjorde status på de, som havde forsøgt at flygte. De bekræftede, at jeg var studerende og mindreårig. Jeg blev sat i fængsel i seks måneder som straf. Jeg var 16 år gammel der. I Dekenhare blev de mindreårige fanger holdt i en container. Vi var måske 50 mennesker, som alle havde forsøgt at flygte ud af landet. Vi havde et vindue og en spand i hjørnet til toilet. Det stank forfærdeligt. Vi fik et stykke brød om morgenen og et om aftenen.”
”Eritreanere, mange af dem børn, flygter fra et system, som udgør tvangsarbejde på national skala, og som frarøver dem retten til selv at bestemme over deres eget liv”, siger Michelle Kagari, Amnestys vicedirektør i Østafrika.
Intet svar fra styret i Eritrea
Amnesty er nægtet adgang til Eritrea. Rapporten bygger blandt andet på personlige interviews med 72 eritreanere, som er flygtet til forskellige lande i Europa i løbet af 2014 og 2015.
Før de flygtede, havde flere af dem været i nationaltjenesten i mere end 10 år. Andre havde ægtefæller eller fædre, som stadig var indskrevet i nationaltjenesten efter mere end tyve års tvangsarbejde.
Amnesty opfordrer på det kraftigste styret i Eritrea til at standse den tidsubestemte nationaltjeneste, ligesom organisationen opfordrer alle stater til at anerkende den tvungne indskrivning i nationaltjenesten som en menneskerettighedskrænkelse.