Ny voldtægtslovgivning er en sejr for danske kvinders retssikkerhed

Det skal ikke længere straffes mindre at voldtage en forsvarsløs kvinde eller en kvinde, man kender i forvejen.

Folketinget har i dag vedtaget en ny voldtægtslovgivning – og resultatet er en klar sejr for danske kvinders retsstilling. Regeringen har nemlig fulgt Amnestys anbefalinger om at gøre op med den fuldstændigt forældede lovgivningen, der indtil nu har eksisteret.
 
• Det er nu slut med at give straffrihed eller strafnedsættelse, hvis voldtægten sker inden for ægteskab.
 
• Voldtægt af forsvarsløse ofre, for eksempel kvinder, der sover, er bevidstløse eller fysisk handicappede, kaldes nu voldtægt og straffes ikke mildere end andre voldtægter.
 
• Det vil ikke længere blive straffet mildere at voldtage et offer, gerningsmanden kender i forvejen.
 
• Voldtægt skal fremover kaldes for seksualforbrydelse frem for sædelighedsforbrydelse, så det nu står helt klart, at voldtægt er et overgreb mod et andet menneske og ikke mod den offentlige moral.  
 

Ingen rabat for voldtægt af forsvarsløse

Indtil i dag har strafferammen været mindre for at voldtage en person, der ikke kan forsvare sig selv. Det skete ud fra forestillingen om, at seksuelt overgreb kun er en voldtægt, hvis der gøres brug af vold, og hvis offeret modsætter sig. Hvilket for eksempel et bevidstløst eller sovende menneske ikke kan.
 
Med den nye lovændring gør regeringen op med denne form for ’straf-rabat’, og det vækker glæde hos Amnesty: 
 
”Loven vil ikke længere sende et signal om, at det er mindre slemt at voldtage en person, der ikke kan forsvare sig. Fra nu af vil danske ofre for voldtægt desuden være lige beskyttet af loven, uanset om voldtægtsmanden er en fremmed, en bekendt eller en kæreste. Det er en stor sejr”, siger kampagnekoordinator Stinne Lyager Bech.
 
 

15.000 underskrifter til justitsministeren

Amnesty har i over fire år arbejdet for en forbedring af dansk lovgivning om voldtægt. I maj 2009 afleverede Amnestys generalsekretær Lars Normann Jørgensen 15.429 underskrifter til justitsminister Brian Mikkelsen for at få ændret straffeloven. Siden da har Amnestys danske afdeling afholdt møder med politikere og skrevet høringssvar på området. Dette arbejde har nu båret frugt.
 
”Underskrifterne viste tydeligt, at dette er vigtigt for rigtig mange danskere. Det er jo også halvdelen af hele befolkningen, altså kvinderne, der især har risikeret at komme i klemme på grund af den gamle lovgivning. Og mændenes kærester, søstre eller mødre for den sags skyld”, siger Stinne Lyager Bech.
 

Kun én ud af fem sager ender med straf

Med den nye lov er der nu et godt udgangspunkt for at kaste sig over de problemer, der er med håndteringen af voldtægtssager i praksis.
Kun én ud af fem anmeldte voldtægter ender med, at gerningsmanden bliver dømt for en forbrydelse.
 
De fleste af sagerne kommer aldrig for retten – de bliver lukket af anklager og politi, inden en dommer får set på dem. Derudover bliver kun meget få voldtægter overhovedet anmeldt. 
 
”Det betyder, at der er en stor grad af straffrihed for voldtægt i Danmark. Regeringen bør udvikle en handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af voldtægt og anden seksuel vold. Handlingsplanen skal sikre en samlet strategi for, hvordan voldtægtsofre kan få adgang til retfærdighed i det danske retssystem”, siger Stinne Lyager Bech.