Dansk Boldspil-Union (DBU) og Amnesty International har indgået en samarbejdsaftale, der skal ruste DBU til at sætte menneskerettighederne på dagsorden internationalt. Fremover vil DBU aktivt påtale krænkelser af menneskerettighederne i værtslande.
Dansk Boldspil-Union og Amnesty International tager nu hul på et samarbejde, der skal skabe et stærkere beslutningsgrundlag for DBU på internationalt plan, og som sætter menneskerettigheder højt på dagsordenen, når der træffes sportslige beslutninger. Aftalen betyder, at både spillere, ledere og trænere i DBU fremover modtager briefinger fra Amnesty Internationals danske afdeling om menneskerettighedssituationen i værtslandene forud for fodboldkampe og turneringer i udlandet. Hvis der er kritisable forhold, vil DBU bringe disse sager op over for værtslandenes fodboldorganisationer samt i andre relevante fodboldsammenhænge.
”DBU og Amnestys samarbejde har det udgangspunkt, at foldboldens verden påvirker det omkringliggende samfund, og at det i forbindelse med sportsbegivenheder kan være nødvendigt at tage hensyn til andre forhold end de rent sportslige. DBU vil arbejde for, at respekt for menneskerettigheder indgår som et væsentligt kriterium i udvælgelsen af værtslande”, står der blandt andet i den nye samarbejdsaftale mellem DBU og Amnesty.
Skandalerne ruller i FIFA
Aftalen er indgået på et tidspunkt, hvor den internationale fodboldverden er ramt af beskyldninger om bestikkelse og korruption på højeste niveau i FIFA’s eksekutivkomité. Samtidig er der løbende debat om, hvorvidt de fremtidige VM-værtslande hos Rusland og Qatar gør nok for at overholde menneskerettighederne. Senest har Amnesty udgivet en rapport med en sønderlemmende kritik af forholdene for de over 1,5 millioner migrantarbejdere, der bor og arbejder under slavelignende forhold i Qatar, hvor en del af dem deltager i byggeriet af stadioner, hoteller og anden infrastruktur til VM i 2022.
Ny præsident på vej
Til februar vælges ny præsident for FIFA til et valg, hvor DBU arbejder aktivt for at sætte transparens og etik på dagsordenen. Fremover ønsker DBU, at FIFA skærper kravene til kommende udbud af VM-værtskaber, så de indeholder klausuler om at overholde menneskerettighederne, at hele FIFA’s kongres – og ikke bare den korruptionsanklagede eksekutivkomite – træffer beslutningen om tildeling af VM-værtskaber. I det arbejde vil samarbejdet med Amnesty International være af stor betydning, vurderer Jesper Møller, der er formand for DBU:
”Fodbolden kan måske ikke løse alle verdens problemer, men vi skal bruge den til at sætte et positivt aftryk, hvor vi kan. Vi sætter menneskerettighederne i fokus, hvad end det drejer sig om en slutrunde, venskabskamp eller en træningslejr for vores landshold i udlandet. I det arbejde vil vi gøre brug af den store viden og erfaring hos Amnesty International”, siger han.
Amnesty: Brug indflydelsen
Hos Amnesty International ser vicegeneralsekretær Trine Christensen frem til samarbejdet. Samtidig roser hun DBU’s ønske om at påtage sig et større ansvar for at udbrede menneskerettighederne i de lande, der ikke følger spillets regler, når det gælder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, tvangsflytninger og arbejdstagerforhold i forbindelse med kommende slutrunder.
”Det er vigtigt, at store organisationer som FIFA og Den Olympiske Komité bruger deres indflydelse til at sikre respekt for menneskerettighederne. Vi håber, at vi sammen med DBU og andre landes fodboldforbund kan skubbe på for reformer, så fodbolden bliver bannerfører for menneskerettigheder ved kommende slutrunder. På den måde kan DBU og fodbolden være med til at skabe positive forandringer for millioner af mennesker”, siger hun
DBU vil stille flere krav
DBU-formand Jesper Møller understreger, at FIFA er nødt til at stille flere krav til arrangører og værtslande for fremtidige slutrunder:
”I DBU forventer vi, at FIFA skærper kravene i de fremadrettede udbud til VM-værtskab. Dette arbejde er også vigtigt i forhold til valget af en ny FIFA-præsident. Derfor har jeg sammen med de øvrige nordiske formænd en dialog med flere af de kandidater, der stiller op til valget. Her får vi mulighed for at høre kandidaternes tilgang til implementering af reformer, opfølgning samt andre relevante emner”, siger Jesper Møller til Amnesty.
Arbejderne i Qatar
Vil DBU – via FIFA eller på egen hånd – kræve, at Qatar gennemfører forbedringer for migrantarbejdere samt sikrer for eksempel ytringsfrihed og organisationsfrihed? Og bør et nej have konsekvenser?
”FIFA har besluttet, at Qatar skal være vært for VM i 2022. Det valg må vi respektere, med mindre det viser sig, at beslutningen er foretaget i strid med reglerne. I DBU vil vi arbejde løbende for at skabe mere åbenhed om forholdene i Qatar og andre værtslande og på den måde forsøge at påvirke dem til at forbedre eksempelvis menneskerettigheder, arbejdsforhold og andre forhold i forbindelse med slutrunden. Vi kan også få viden fra de forskellige rapporter, Amnesty har om forskellige dele af verden, og vi vil også have mulighed for at få oplæg til de trænere, spillere og andre folk om landsholdene, der skal rejse til forskellige dele af verden. Vi har stor fokus på opfølgning og mulig sanktionering. Det er meget afgørende”.
Hvordan kan DBU rent praktisk arbejde for, at respekt for menneskerettigheder indgår som et væsentligt kriterium i udvælgelsen af værtslande, som det hedder i aftalen med Amnesty?
”Vi vil arbejde for, at DBU sammen med andre medlemslande kan sikre, at reformerne fortsætter i FIFA, og at vi får mere transparens og åbenhed – blandt andet om valget af værtslande for VM-slutrunder. Derudover vil vi arbejde for, at vi ligesom IOC skal leve op til FN’s regler indenfor blandt andet menneskerettigheder. Og når det samtidig er kongressen, der tildeler VM-værtskabet, får vi langt mere indflydelse på selve beslutningen”.