I kampen mod den islamistiske milits Boko Haram har den nigerianske hær begået overgreb, der har kostet mindst 8.000 mennesker livet, dokumenterer Amnesty i en ny rapport.
Myrdet. Henrettet uden retssag. Sultet, tortureret og gasset ihjel.
Listen over forbrydelser begået af Nigerias militær siden 2011 og dokumenteret af Amnesty i rapporten ”Stars on their shoulders. Blood on their hands: War crimes committed by the Nigerian military” er lang.
I rapporten offentliggør Amnesty desuden navnene på fem officerer og fire øverstkommanderende militærfolk, som Amnesty kan dokumentere enten selv står bag overgrebene eller som i kraft af deres højtstående position er ansvarlig for underordnedes handlinger.
Rapporten udkommer blot en uge inde i Nigerias nyvalgte præsident Buharis præsidentperiode. Amnesty opfordrer Buhari til at sætte en stopper for straffriheden i Nigeria og til at sørge for, at de navngivne militærpersoner bliver retsforfulgt.
Dødslejre
Nigerias militær har i kampen mod Boko Haram anholdt tusindvis af mænd og børn, som er blevet fængslet og tortureret. Siden 2011 er minimum 7.000 døde af den mishandling, de er blevet udsat for. På bare én måned i 2013 blev 1.400 lig fragtet fra detentionsbarakken Giwa til lighuset i byen Maiduguri.
Dødsårsagerne for fanger i militærets varetægt er mange og inkluderer:
Overfyldte celler og kvælning: Hundredvis af fanger er fyldt ind i celler, der er så små, at de indsatte kun kan sidde ned eller sove på skift. Amnesty kan dokumentere, at 47 indsatte i detentionscenteret ’Alpha’ – der går under navnet ’Guantanamo’ – døde af kvælning på én dag i juni 2013.
Gasning: De små og dårligt ventilerede celler bliver jævnligt gasset med kemikalier, der skal holde stanken nede og forhindre spredningen af sygdomme. En højtstående officer har fortalt Amnesty, at mange indsatte døde af de kemiske gasser.
Udsultning, dehydrering og sygdomme: En tidligere indsat i detentionscenteret ’Giwa’ har fortalt Amnesty, at i hans celle døde 300 indsatte af tørst, efter de i to døgn var blevet nægtet adgang til vand. I lighuse omkring centrene har Amnesty ligeledes fundet udsultede lig. Sygdomme som kolera spredes let i cellerne, og ingen syge blev tilbudt behandling.
Henrettelser: Under fængsling er mange indsatte blevet skudt.
Tortur: Tidligere indsatte har fortalt Amnesty, at de i detentionscentrene blev udsat for grov tortur af militæret. Tæsk, skydning, negle og tænder, der blev trukket ud, voldtægt og anden seksuel vold er blandt de torturmetoder, de er blevet udsat for.
Henrettelser uden retssag
Mindst 1.200 mænd og drenge er siden februar 2012 blevet henrettet af militæret og deres allierede uden at blive stillet for en dommer.
Den værste sag, som Amnesty kan dokumentere, er fra den 14. marts sidste år, hvor militæret henrettede mere end 640 mænd og drenge, de holdt indespærret. Massehenrettelsen fandt sted efter et Boko Haram-angreb, hvilket ifølge en højtstående officer, Amnesty har talt med, ikke er usædvanligt.
Mange af hærens angreb lader til at være hævnaktioner efter angreb begået af Boko Haram. Ifølge en anden højtstående officer var dette tilfældet, da hæren efter et Boko Haram-angreb i byen Baga den 13. april 2013 lod deres aggressioner gå ud over lokalsamfundet og slog mindst 185 mennesker ihjel.
Læs også: 1.500 dræbt i Nigeria i år
Vilkårlige massearrestationer
Mindst 20.000 mænd og drenge helt ned til ni-års-alderen er blevet anholdt og fængslet af militæret under mistanke for at tilhøre Boko Haram. Ofte er det eneste bevis mod dem en informant, der bliver betalt for at udpege Boko Haram-krigere.
Ifølge de militære kilder, Amnesty har talt med, er informanterne upålidelige og giver gerne forkerte informationer for at blive betalt.
Amnesty kan dokumentere, at bare mellem maj 2013 og juni 2013 blev minimum 916 mænd og drenge anholdt på den måde. Det tal er sandsynligvis endnu højere, men der findes ingen systemer, der har registeret antallet af anholdelser.
Læs også: For Nigerias politi og militær er tortur rutine
Individuelt ansvar og ansvar i kraft af position
Amnesty dokumenterer, at højstående militærfolk kendte til omfanget af de forbrydelser, der fandt sted, uden at de satte en stopper for det. Det fremgår blandt andet af de interne militære dokumenter, som Amnesty er i besiddelse af.
Amnesty opfordrer Nigerias regering til både at retsforfølge dem, der gav ordre til eller selv deltog i krigsforbrydelserne, samt de højtbefalende officerer, der er ansvarlige for deres underordnede.
I rapporten udpeger Amnesty fem navngivne højtrangerende militærfolk, der bør undersøges for, om de selv har deltaget i krigsforbrydelser, eller hvorvidt de har givet ordre til forbrydelser:
Generalmajor John A. H. Ewanisha
Generalmajor Obida T Ethan
Generalmajor Ahmadu Mohammed
Brigadegeneral Austin O. Edokpayi
Brigadegeneral Rufus O. Bamigboye
Amnesty opfordrer ligeledes Nigerias regering til at undersøge fire øverstkommanderende militærfolks rolle i forbrydelserne. Det er:
General Azubui Ihejirika
Admiral Ola Sa’ad Ibrahim
Chef for luftvåbnet Marshal Badeh
General Ken Minmah
Regering og Den Internationale Straffedomstol er informeret
Amnesty og de nigerianske myndigheder har forud for rapportens udgivelse holdt en række møder, og Amnesty har ligeledes delt rapportens konklusioner med myndighederne gennem i alt 57 breve.
Derudover har Amnesty delt sin dokumentation med alle relevante organer såsom FN’s Menneskerettighedsråd, den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og Den Internationale Straffedomstol.
Den Internationale Straffedomstol har inden rapportens udgivelse iværksat indledende undersøgelser af Nigeria. Derfor har Amnesty delt en omfattende navneliste på personer, der er relevant for undersøgelsen
Interviews og interne militærdokumenter
Amnestys researchere har været i Nigeria i alt seks gange fra 2013 til 2015 samt en gang i Cameroun for at samle dokumentation for overgrebene.
Rapporten bygger på et omfattende interviewmateriale, herunder 412 interviews med øjenvidner, militære kilder, ofre for overgrebene og deres pårørende.
Dertil kommer hundredvis af officielle dokumenter og interne militære dokumenter i form af blandt andet breve og dagsrapporter. Amnestys researchere har ligeledes gennemset 90 videoer, der viser hæren og deres allierede civile milits JTF i færd med at begå grove menneskerettighedskrænkelser.