Mens korruptionsskandalerne ruller i den internationale fodboldverden, er der heftig byggeaktivitet i ørkenstaten Qatar, hvor migrantarbejdere knokler under slavelignende forhold for at gøre landet klar til VM i 2022. Hvis antallet af omkomne arbejdere fortsætter i samme takt som i dag, vil 4.000 være døde, når spillerne løber på banen til åbningskampen, anslår eksperter.
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY 4/2015
Tekst: Ole Hoff-Lund
Foto: Pete Pattisson
Det vakte lige dele opsigt og opstandelse, da den lille og stenrige oliestat Qatar vandt kampen om at blive vært for VM i fodbold i 2022. Opsigt, fordi det er første gang, et land i Mellemøsten skal lægge græs til verdens største fodboldbegivenhed. Opstandelse, fordi Qatar for det første ikke har særlig meget græs, for det andet har sommertemperaturer på over 50 grader, og for det tredje hverken har tilskuere eller fodboldspillere af betydning. Så hvad skal verdens bedste fodboldspillere dér?
Svaret blæser i ørkensandet i den lille Gulf-stat i disse år oplever et veritabelt byggeboom for at gøre 12 stadions samt hoteller, veje og andre faciliteter klar til slutrunden. Et byggeboom, der har sendt yderligere hundredtusinder af bygningsarbejdere fra fattige asiatiske lande til Qatar. Prisen for byggerierne er sat til over 1.400 milliarder kroner.
Bor i arbejdslejre
Allerede inden det internationale fodboldforbund (FIFA) i 2010 tildelte Qatar VM-værtskabet, havde verdens rigeste land har gjort sig selv dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft. Størstedelen af de 2,2 millioner indbyggere er af udenlandsk oprindelse: Kun 300.000 har statsborgerskab, mens over 1,8 millioner kommer fra lande som Indien, Nepal, Filippinerne, Bangladesh, Sri Lanka og Pakistan. Disse migrantarbejdere udgør hele 94 procent af arbejdsstyrken, og en stor del af dem lever under horrible forhold i arbejdslejre skjult bag den lysende skyline af højhuse i Doha.
Myndighederne i Qatar forventer, at befolkningstallet vokser med yderligere en million frem mod VM i 2022, og en stor del af kan meget vel komme fra Pakistan, der i sommer indgik en aftale med Qatar om at uddanne 200.000 pakistanere til at varetage en række opgaver før og under VM.
Qatar har imødegået den mest håndgribelige kritik fra alverdens fodboldfans ved at garantere, at der kommer ægte græs på banerne, og at arrangørerne ved hjælp af en særlig aircondition-teknik kan holde en temperatur på 27 grader på de åbne stadions, selv om kviksølvsøjlen banker gennem toppen af termometeret udenfor.
Men for fagforeninger og menneskerettighedsgrupper handler diskussionen ikke så meget om forholdene for fodboldspillerne som for de hundredtusinder af bygningsarbejdere, der knokler under slavelignende forhold for at gøre VM i Qatar til et eventyr fra Tusind Og Én Nat.
Fodslæbende forandringer
Efter kritik af de dårlige arbejdsforhold i Qatar fra blandt andre Amnesty International bestilte regeringen i 2013 en undersøgelse fra det internationale advokatfirma DLA Piper. I samme ombæring lovede regeringen at følge de anbefalinger, der måtte komme ud af undersøgelsen.
Men selv om rapporten udkom i maj 2014, har Qatar hidtil kun taget små skridt for at reformere sit såkaldt kafala system, der giver arbejdsgiveren stort set ubegrænset magt over den ansatte, som omvendt er frataget stort set alle rettigheder. Alle migrantarbejderne har en såkaldt sponsor, som opbevarer arbejdernes pas og står for kontakten til myndighederne.
En af de arbejdere, som Amnesty har interviewet, fortæller, hvordan det påvirker hans situation i Qatar:
”Min arbejdsgiver har aldrig givet mig et identitetskort, så politiet kan når som helst arrestere mig, og så sidder jeg pludselig fast i et fængsel. Derfor forlader jeg kun sjældent den lejr, hvor jeg bor. Mit liv er kun byggepladsen og dette, beskidte rum. Hvis jeg kunne, ville jeg skifte job, men det kan jeg ikke, for min sponsor har mit pas og vil ikke lade mig arbejde for et andet firma”, siger Ganga Prasad.
Slavelignende forhold
Kafala systemet betyder, at migrantarbejderne skal have tilladelse af arbejdsgiveren for at rejse hjem i hele kontraktperioden på op til fem år, ligesom de ikke må skifte til et andet arbejde under deres ophold. På den måde får ansættelsen karakter af et slavelignende forhold, mener Amnesty.
”Trods gentagne løfter om at rette op på forholdene forud for VM, bevæger myndighederne sig kun fodslæbende fremad på nogle af de områder, der kalder på de mest fundamentale forandringer så som at afskaffe kravet om udrejsetilladelser og ændre kafala systemet, hvor arbejdsgiverne kan udnytte arbejderne i årevis og behandle dem som sin ejendom”, lyder det i en Amnesty-rapport fra november 2014.
Mange af migrantarbejderne fortæller til Amnesty, at de blev lokket til Qatar under falske forudsætninger, da de blev rekrutteret i deres hjemlande. Nogle af dem har optaget lån for at rejse til Qatar, hvor virkeligheden viser sig at være en helt anden. Der er utallige eksempler på, at arbejdsgiverne tilbageholder lønnen og i nogle tilfælde slet ikke udbetaler den.
”Jeg var blevet lovet 1.600 Qatar riyals om måneden, men da jeg ankom, sagde min chef, at jeg kun ville få 800. Men indtil nu har jeg slet ikke fået udbetalt nogen penge”, siger Ranjith, der ankom til Qatar fra Sri Lanka fem måneder tidligere.
En anden migrantarbejder siger, at han egentlig bare ønsker at få sin løn udbetalt hver måned og at blive behandlet med respekt.
”Er det for meget forlangt?”.
Døden på byggepladsen
Den britiske avis The Guardian har dokumenteret, at migrantarbejdere i hundredvis er døde på byggearbejdspladserne. Alene i 2014 døde en nepalesisk arbejder hver anden dag, skriver The Guardian. En del af dødsfaldene er beskrevet som arbejdsulykker, men størstedelen er registreret som pludselige hjerteanfald – uden nærmere forklaring.
Qatar vil ikke oplyse antallet af dødsfald blandt migrantarbejderne i landet, men rapporten fra DLA Piper fastslår, at 964 migrantarbejdere fra Indien, Nepal og Bangladesh døde i 2012 og 2013, og advokatfirmaet anbefaler, at Qatar gør mere for at kortlægge og kategorisere dødsfaldene blandt migrantarbejdere, så der kommer fuld gennemsigtighed om problemet. Det er endnu ikke sket.
Det fik i juni 2015 The International Trade Union Confederation til at konkludere, at 4.000 migrantarbejdere risikerer at dø under VM-byggeriet, inden den første kamp bliver spillet i 2022, hvis dødstallene fortsætter i det nuværende tempo.
Det opsigtvækkende tal, der blev viderebragt i avisen Washington Post og derfra gik viralt på Facebook og YouTube, er beregnet på baggrund af oplysninger fra myndighederne i Indien og Nepal, som har flest migrantarbejdere i landet.
Ikke én arbejder er død
Men den fremskrivning afviser myndighederne i Qatar som ”fuldstændig usand” og hævder, at tallet er fremkommet ved at tage det samlede antal dødsfald blandt indiske og nepalesiske migranter i Qatar i et givent år og gange det med antallet af år frem til 2022.
”Faktum er, at der efter næsten fem millioner arbejdstimer på VM-byggerierne ikke er omkommet en eneste arbejder. Ikke en”, lyder det ifølge Qatar News Agency.
Qatars regering peger på, at med halvanden million migrantarbejdere i landet, vil flere hundrede dø af naturlige årsager hvert eneste år – uanset om de bor i Qatar eller i hjemlandet.
”Det svarer til at påstå, at alle de migranter, der døde i Storbritannien i årene 2005-2012, omkom under byggerierne til OL i London i 2012”, lyder det anklagende fra Qatar.
Men striden om dødstal vil fortsætte, indtil Qatar offentliggør informationerne om arbejdsulykker, siger organisationen Human Rights Watch:
”Vi ved, at mennesker, der arbejder mange timer i ekstremt høje temperaturer er særligt udsat for dødelige hedeslag, så selvfølgelig vil disse tal blive ved med at være alarmerende. Det er Qatars ansvar at fastslå, om dødsfaldene skyldes arbejdsforholdene og levevilkårene for migrantarbejderne, men Qatar har blankt afvist at følge anbefalingerne om at lave en undersøgelse af dødsfaldene”, siger Nicholas McGeehan fra Human Rights Watch.
Udnyttelse og mishandling
Amnesty International har udgivet flere rapporter om forholdene i Qatar og presser på for at skabe ændringer i Qatars undertrykkende kafala system for migrantarbejderne. Det sker både gennem kontakter til Qatars regering og til FIFA, der som verdensomspændende fodboldorganisation har et ansvar for at sikre, at arbejdernes rettigheder bliver respekteret vil tildelingen af VM.
”FIFA har brugt store mængder tid, penge og politisk kapital på at undersøge anklagerne om korruption i forbindelse med valget af både Rusland og Qatar som VM-arrangør. Men FIFA mangler stadig at demonstrere en ægte vilje til at sikre, at VM i Qatar ikke bliver bygget på et fundament af udnyttelse og mishandling”, siger Mustafa Qadri, der undersøger migrantarbejdernes forhold i Gulf-landene for Amnesty.
”Behovet for reformer er mere påtrængende end nogensinde med udsigten til, at yderligere en million migrantarbejdere kommer til Qatar i de kommende år for tage del i det enorme byggeboom frem mod VM i 2022”, siger Mustafa Qadri.
Fakta om Qatar
· Qatar er verdens rigeste land med et BNP, der svarer til en gennemsnitlig indkomst på 143.400 US dollar per indbygger (migrantarbejdere er ikke medregnet).
· Qatar vandt i 2010 afstemningen om at blive vært for VM i 2022, da de 22 medlemmer af FIFA’s eksekutivkomité valgte Qatar frem for USA, Korea, Australien og Japan. Der er siden rejst anklager om korruption og køb af stemmer i forbindelse med afstemningen.
· Frem mod 2022 skal Qatar opføre ni nye stadions. Tre eksisterende skal renoveres. Dertil kommer hoteller, konferencefaciliteter og infrastruktur til en samlet pris på 1.400 milliarder kroner.
· Befolkningstallet i Qatar er næsten firedoblet siden 2001 fra 600.000 til cirka 2,2 millioner. Kun en fjerdedel af indbyggerne er kvinder. I 2020 forventer Qatar et befolkningstal på 2,8 millioner.
· Qatar har cirka 1,9 millioner migrantarbejdere, de fleste fra følgende lande: Indien (545.000), Nepal (400.000), Filippinerne (200.000), Egypten (180.000), Bangladesh (150.000), Sri Lanka (100.000) og Pakistan (90.000).
Kilder: OPEC, FIFA, CIA World Factbook, Amnesty International