Tyrkiet tvinger flygtninge tilbage til krigszoner

Tyrkiet har ulovligt pågrebet, isolationsfængslet og tvangsdeporteret flygtninge og asylansøgere på vej mod Europa, dokumenterer Amnesty i ny rapport. Amnesty opfordrer EU til at sætte sit migrations-samarbejde med Tyrkiet på pause, indtil krænkelserne af flygtningene er undersøgt og standset.

Foto: Flygtninge fortæller, at de efter at være blevet pågrebet ved grænsen til EU er blevet indsat i det EU-finansierede Erzurum Removal Centre i den modsatte del af Tyrkiet. Herfra er de siden blevet tvunget tilbage til krigen i Syrien. Her fremviser en tidligere tilbageholdt et mærkat fra deportationscentret Erzurum. ⒸAmnesty 

Ved at engagere Tyrkiet som Europas dørmand i flygtningekrisen risikerer EU at blåstemple alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

Sådan lyder advarslen fra Amnesty International, der i en ny rapport kan dokumentere, at de tyrkiske myndigheder siden september har tilbageholdt dusinvis af flygtninge og asylansøgere på vej mod EU og anbragt dem i afsidesliggende detentionscentre afskåret fra kontakt til omverdenen.

Flere flygtninge fortæller om at være blevet lænket fast i dagevis, udsat for tæsk og med tvang returneret til Syrien og Irak, hvorfra de er flygtet.

”At tvinge flygtninge og asylansøgere tilbage til lande som Syrien og Irak er ikke bare samvittighedsløst. Det er et direkte brud på international ret”, siger John Dalhuisen, Amnesty Internationals direktør for Europa og Centralasien.

”EU bør sætte sit migrations-samarbejde med Tyrkiet på pause indtil disse krænkelser er undersøgt og standset”, siger John Dalhuisen.

Fængslet på vej mod Europa

Amnestys rapport Europe’s Gatekeeper – unlawful detention and deportation of refugees from Turkey bygger på research foretaget i oktober, november og december 2015, heriblandt interviews med mere end 50 flygtninge og asylansøgere, som er blevet tilbageholdt og i nogle tilfælde deporteret fra Tyrkiet.

Samtlige af de tilbageholdte flygtninge fortalte, at de blev pågrebet af myndighederne nær ved Tyrkiets vestlige grænse op mod EU, før de blev transporteret til centre i den sydligere og østlige del af Tyrkiet.

Størstedelen af dem fortalte, at de havde forsøgt eller planlagde at rejse ind i EU.

I detentioner i den østlige del af Tyrkiet er flygtninge blevet tilbageholdt uden forklaring eller juridisk grundlag i op til to måneder. De er blevet nægtet kontakt til familier og advokater og har kun haft mulighed for at kommunikere med omverdenen ved hjælp af mobiltelefoner skjult for de tyrkiske myndigheder.

En syrisk mand, som lever i Tyrkiet, rejste 23 timer med bus, efter hans datter kontaktede ham ved hjælp af en skjult telefon og fortalte, at hun blev tilbageholdt i Erzurum Removal Centre.

Ved ankomsten ville myndighederne hverken be- eller afkræfte, om hans datter faktisk var tilbageholdt i centret.

Overgreb i detentionscentre

Amnesty har dokumenteret tre tilfælde af fysiske overgreb i detentionscentre og modtaget adskillige øvrige rapporter om dårlig behandling.

En 40-årig mand fortalte, at han blev lænket på hænder og fødder og tilbragte syv dage i isolation i Erzurum Removal Centre.

”Når de lænker dine hænder og ben, føler du dig som en slave, ikke et menneske”, fortalte han Amnestys researchere.
Amnestys research viser, at Tyrkiet igennem de seneste måneder har deporteret mindst 100 mennesker til Syrien og Irak, hvor de risikerer grove menneskerettighedskrænkelser. Deportationen har været flygtningenes eneste vej ud af detentionscentrene.

Amnesty bad om tilladelse til at besøge to af de detentionscentre, hvorfra der er rapporteret tvungne deportationer, men fik alene tilladelse til at besøge det ene.

”Der er en total mangel på transparens med hensyn til omfanget af ulovlige detentioner og deportationer udført af de tyrkiske myndigheder. Denne nye praksis må omgående undersøges, så alle flygtninge og asylansøgere i Tyrkiet får beskyttelse”, siger John Dalhuisen.

Europas nye dørmand

De ulovlige tilbageholdelser af flygtninge og asylansøgere er sket siden september og sideløbende med forhandlingerne med EU om et øget samarbejde om flygtninge.

Samarbejdet omfatter blandt andet, at EU støtter Tyrkiets arbejde med at sikre humanitær hjælp til flygtninge med tre milliarder euro, mens Tyrkiet omvendt skal styrke sine bestræbelser på at forhindre flygtninge og migranter i at nå EU.

Tilbageholdelserne og deportationerne udtrykker et tilsyneladende skift i Tyrkiets politik over for flygtninge. Hidtil har Tyrkiet ført en overvejende humanitær politik over for flygtninge, som ikke tidligere har måtte frygte ulovlig tilbageholdelse og deportation tilbage til krigszoner.

Tyrkiet er værtsland for verdens største flygtningebefolkning med 2,2 millioner registrerede flygtninge fra Syrien og mere end 200.000 asylansøgere fra øvrige lande.