Amnesty: Stor risiko for drab og politivold under OL i Brasilien

2500 mennesker er blevet dræbt af politiet i Rio, siden byen fik tildelt OL-værtskabet i 2009. Ifølge en ny rapport fra Amnesty peger alt på, at myndighederne vil fortsætte den brutale linje under sommerens olympiske lege.

To måneder før OL-åbningsceremonien på Estadio Maracaná i Rio tyder alt på, at de brasilianske myndigheder har tænkt sig at fortsætte de senere års brutale linje med stribevis af politidrab i byens fattige kvarterer og nultolerance over for demonstranter.

Det viser en ny rapport fra Amnesty, der dokumenterer, at menneskerettighedssituationen langt fra er blevet bedre, siden Rio fik tildelt værtskabet i 2009.

”Dengang lovede myndighederne, at de ville forbedre sikkerheden for alle. I stedet har vi set, at 2500 mennesker er blevet dræbt af politiet i byen”, siger Atila Roque, der er chef for Amnesty Internationals brasilianske afdeling.

Skydegalt politi

I 2014 var det sydamerikanske land vært for VM i fodbold, og ved demonstrationer før og under den store sportsbegivenhed blev dusinvis af mennesker såret og flere hundrede vilkårligt anholdt og tilbageholdt af politiet. Samme år blev mindst 580 mennesker dræbt under politiaktioner i staten Rio de Janeiro alene. I år er mere end hundrede mennesker foreløbig blevet dræbt, og langt størstedelen af ofrene er unge sorte mænd fra favelaerne eller andre belastede områder.

”Brasilien har åbenbart lært meget lidt af de store fejltagelser, der er blevet begået gennem årene, når det handler om offentlig sikkerhed. Politikken om at skyde først og spørge bagefter har gjort Rio til en af de farligste byer i verden”, siger Atila Roque.

Myndighederne annoncerede for nylig, at omkring 65.000 politifolk og 20.000 soldater skal stå for sikkerheden ved OL. Involveringen af militærpersonale har tidligere medført en lang række menneskerettighedskrænkelser, som stadig mangler at blive ordentligt undersøgt og sanktioneret.

30-årige Vitor Santiago Borges er et af ofrene for militærets voldsomme fremfærd i favelaerne. Tidligt om morgenen den 13. februar 2015 var han sammen med nogle venner på vej hjem, da væbnede styrker uden varsel åbnede ild mod deres bil. Vitor blev alvorligt såret, gik i koma og måtte tilbringe tre måneder på hospitalet. Han er nu lam fra livet og ned og har fået et ben amputeret. Myndighederne har hverken tilbudt ham eller hans familie hjælp eller iværksat en uafhængig undersøgelse af skyderiet. 

Nye love kan medføre flere krænkelser

Og det ser ud som om, at både politi og militær får frie hænder til at fortsætte den voldsomme fremfærd. I marts underskrev Brasiliens daværende præsident Dilma Rouseff en ny antiterrorlov, der med sine meget brede formuleringer åbner mulighed for at kunne blive brugt mod fredelige demonstranter og aktivister.

Derudover underskrev den føderale regering den 10. maj en særlig OL-lov, der indsnævrer retten til at ytre sig og samles til fredelige demonstrationer i mange områder af værtsbyen. Det er i strid med international ret. Loven forholder sig ikke med et ord til sikkerhedsstyrkernes unødige og overdrevne magtanvendelse ved demonstrationer og andre forsamlinger.

Ifølge Atila Rogue fra Amnestys afdeling i Brasilien er det dog ikke for sent at indføre foranstaltninger, der kan nedsætte risikoen for menneskerettighedskrænkelser, og som sørger for, at de ansvarlige for krænkelser bliver retsforfulgt.

”To måneder inden det globale sportssamfund samles i Rio, står dette spørgsmål tilbage: Vil myndighederne leve op til løftet om at respektere og beskytte menneskerettighederne og sørge for en sikker by og et sikkert land for alle?”.