Heksejagten i Tyrkiet
Siden det mislykkede kupforsøg i Tyrkiet i sommer har præsident Erdogan indledt en udrensning af politiske modstandere, medier og det kurdiske mindretal. Over 100.000 offentligt ansatte er blevet afskediget, og mindst 35.000 er arresteret på formodninger om at stå i ledtog med kupmagerne. Imens taler Erdogan åbent om at genindføre dødsstraffen.
Af Ole Hoff-Lund
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #4 2016
Der går ikke en dag, uden at tyrkisk politi anholder lærere, dommere, embedsmænd, militærfolk, politibetjente eller journalister.
Små tyrkiske medier publicerer dagligt et overblik over undtagelsestilstandens nyeste ofre i Tyrkiet, hvor præsident Recep Tayyip Erdogan siden kupforsøget den 15. juli har indledt en omfattende heksejagt på politiske modstandere og anderledes tænkende samt ikke mindst den store kurdiske minoritet i det sydøstlige Tyrkiet.
Men allerede inden kupforsøget var Erdogan en fjende af landets uafhængige medier.
Præsidenten er berygtet for sine personlige opkald til landets avisredaktører, som blev bedt om at afskedige kritiske journalister, der havde stukket næsen for langt frem. De adlød for det meste uden brok.
På samme måde har Erdogan i de seneste år fyret dommere, anklagere og politifolk, der efterforskede korruptionsanklager mod topledelsen i præsidentens Retfærdigheds-og Udviklingsparti (AKP).
I marts blev landets største avis, Zaman, uden varsel overtaget af staten, som driver den videre, bare med en ny og regeringsvenlig profil. Også sociale medier som Twitter og Facebook har flere gange været forsøgt lukket ned.
Pressefriheden gik i sort
Men hvis pressefriheden i Tyrkiet var mørklagt før, så gik den helt i sort den 31. oktober, hvor chefredaktøren for landets største uafhængige avis, Cumhuryiet, blev anholdt sammen med 13 andre journalister.
15 andre medier blev lukket ned samme dag ved et dekret fra Erdogan - primært kurdiske aviser og nyhedsmedier, herunder et medie, der drives af kurdiske kvinder.
Arrestordrerne er angiveligt udstedt, fordi journalisterne mistænkes for at have tilknytning til Fethullah Gülen - den eksilerede prædikant, som den tyrkiske regering hårdnakket beskylder for at stå bag det mislykkede kup i juli.
I forvejen var Cumhuryiets tidligere chefredaktør, Can Dündar, i maj blevet idømt seks års fængsel for at afsløre statshemmeligheder i en række artikler, der dokumenterede, at den tyrkiske efterretningstjeneste MIT leverer våben til islamistiske grupper i Syrien.
Forinden var Can Dündar rejst i eksil, og han menes at opholde sig i Tyskland.
I et afskedsbrev til avisens læsere skrev han, at Tyrkiet er i gang med den " den største heksejagt i landets historie", og at han ikke vender hjem, før undtagelsestilstanden er ophævet: " At stole på retsvæsenet ville svare til at stikke sit hoved ind i en guillotine".
Ny grænse overskredet
Noget tyder på, at Can Dündar har ret, for angrebet på Cumhuryiet var kun en smagsprøve på, hvor langt Tyrkiets regering er villig til at gå for at fjerne de påståede fjender af styret.
Fire dage senere vågnede den tyrkiske befolkning op til et nyt chok, da myndighederne i ly af natten arresterede 11 parlamentsmedlemmer fra det kurdiske parti HDP, der er landets tredjestørste parti med 59 af de 500 pladser i parlamentet. Blandt de anholdte er de to partiledere Selahattin Demirtas og Figen Yüksekdag, der forinden fik ransaget deres hjem.